Spring til indhold

Hvordan kan vi bedre tackle misforståelser?

misunderstanding, black, men
Del dette indlæg

Når vi som mennesker bevæger os rundt i verden, tolker vi den ud fra hvor vi selv står i verden. Det vil sige, vi tolker verden ud fra vores eget ståsted. Netop derfor kan det være svært at sætte sig ind i, hvorfor andre gør og tænker, som de gør. Vi har også svært ved at sætte os ud over vores egen måde at se verden på.

Derfor bliver vi ofte blinde for, at der kan være andre grunde end dem, vi selv forventer, til at mennesker handler, som de gør.

I bund og grund handler det om fortolkninger. Som mennesker fortolker vi i enhver situation, vi befinder os i. I vores liv er der hver dag rigtig mange begivenheder og situationer som vi skal forholde os til. Vi sætter disse ind i en sammenhæng, som vi anvender i et forsøg på at forstå verden. Vi skaber den mening, der er rigtig for os.

Her misfortolker vi også. Det vi opfatter og oplever kan sættes ind i forskellige rammer, mange forskellige rammer, her sætter vi vores oplevelser ind i rammer, der ikke er hensigtsmæssige. Vi skaber således en mening, der gør vores liv mere besværligt for os selv.

Som mennesker lever vi vores liv både sammen med andre​ og alene. Her forsøger vi at forstå de andre og vi forsøger at fortolke, hvad de vil.

I mødet med andre kan mange spørgsmål stille sig i kø, og hvis vi er pressede, gør vi ikke det, der er mest oplagt. Vi spørger ikke, men vi fortolker uden at spørge. Vi forsøger at forstå mennesker uden lige at modtage feedback på, om vi har forstået situationen rigtig. Så har vi balladen fordi så stiller misforståelserne sig i kø. ​

Kan vi så slippe for misforståelserne? Det korte svar er nej. Det vi kan er at prøve ikke at trampe rundt i skadelige misforståelser, der hvor vi gør hinanden ondt eller hvor vi tillægger den anden onde hensigter. Hvis skaden er sket, kan vi gøre vores bedste for at rette vores misforståelse, når vi opdager den. Som mennesker i verden misforstår vi hinanden hver dag. ​Dette er ikke et problem, det er et livsvilkår i vores livsverden. Vi skal være på udkig efter vores misforståelser. Vi kan rette dem. Det vigtigste er, at det ikke er for sent.

Derfor er det så vigtigt at turde – turde sige hvordan vi opfatter en tilspidset situation, stille og roligt. Det hjælper ikke at hæve stemmen og råbe – der er ingen der kan lide at blive råbt ad. Det kommer vi ingen vegne med. Bevar roen, træk vejret dybt og fortæl hvad det gør ved dig – husk hold ”bolden” på egen banehalvdel, eller kan det blive opfattet som et ”angreb”.

Husk misforståelserne kan vi gøre noget ved – hvordan du gør det, er helt op til dig. Vil du lade det diktere dit liv – eller tage tyren ved hornene og gøre noget ved det?

Med bedste hilsner

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.