Hvad nu hvis dit familieliv kunne være anderledes?
Som forælder kan du stå med spørgsmål, tvivl eller situationer, du gerne vil forstå bedre. Måske er der noget, du bliver ved med at vende tilbage til, selvom du tænker, at det burde du sagtens kunne klare selv.
Hos Coach Sara møder du en professionel samtalepartner, der lytter, er nysgerrig og hjælper dig med at se din situation fra forskellige vinkler, så du kan finde din egen vej videre.
Plads til dig og dine tanker
Hos mig bliver du mødt med respekt og nysgerrighed. Der er plads til både de store spørgsmål og de små ting i familielivet, som du gerne vil forstå bedre.
Faglighed og erfaring
Jeg er uddannet coach, cand.mag. i pædagogik og har mere end 30 års erfaring med børn og forældre. Den faglige baggrund tager jeg med mig ind i vores samtaler.
Nysgerrighed og nye perspektiver
Jeg stiller spørgsmål, som kan få dig til at se din situation fra andre vinkler. Vi undersøger sammen, hvad der giver mening for dig og din familie.
