Du henter dit barn, og på vej ud ser du en anden forælder håndtere en situation på en helt anden måde, end du selv ville have gjort. Måske taler hun meget roligt med sit barn, selvom barnet er vredt. Måske hører du en far fortælle, at hjemme hos dem er der aldrig problemer med sengetid. Eller måske sidder du om aftenen på Facebook eller Instagram og ser en familie, hvor børnene tilsyneladende hjælper med madlavningen, fortæller deres forældre alt og går glade i seng på det aftalte tidspunkt.
Du tænkte måske ikke over din egen måde at gøre tingene på, før du så deres. Nu gør du.
Andres valg får dig til at tvivle på dine egne
Det kan være mærkeligt, hvor hurtigt andre forældres måde at gøre tingene på kan sætte gang i vores egne tanker. Du kan have været helt tilfreds med en beslutning om skærmtid, sengetider eller regler derhjemme, og så fortæller en anden forælder, hvordan de gør hjemme hos dem.
Pludselig begynder du måske at overveje, om du har grebet det helt forkert an. Er dit barn for meget på skærm? Er sengetiden for sen? Har dit barn for få pligter? Burde du være mere konsekvent? Eller er du måske alt for streng?
Det behøver ikke engang være den anden forælder, der kritiserer dig. Måske fortalte vedkommende bare helt almindeligt om sin egen familie, men alligevel tager du ordene med dig hjem og begynder at holde dem op imod dit eget familieliv.
Det er næsten, som om andre forældres valg nogle gange bliver til en målestok for vores egne.
Vi ser kun et lille udsnit
Når vi sammenligner os med andre familier, er der noget, vi let kan glemme. Vi ser sjældent det hele.
Du ser måske barnet, der går roligt ved siden af sin mor gennem supermarkedet, men du så ikke konflikten hjemmefra fem minutter tidligere. Du hører måske om barnet, der altid selv laver sine lektier, men du kender ikke de andre ting, familien kæmper med. På sociale medier bliver forskellen endnu større, fordi vi ofte møder små udsnit af andre menneskers liv.
Alligevel kan vi komme til at sammenligne hele vores eget familieliv med det lille stykke, vi ser af andres.
Du kender alle de morgener, hvor du mistede tålmodigheden. Alle konflikterne om tandbørstning. De gange du gav efter, selvom du havde sagt nej. Du kender også de aftener, hvor du lå i sengen og tænkte, at du kunne have håndteret noget anderledes.
Hos den anden familie ser du måske kun de ti minutter på legepladsen, hvor alting fungerede. Det er ikke helt den samme målestok.
Måske leder vi efter bekræftelsen på, at vi gør det rigtigt
Når andre forældres valg kan påvirke os så meget, kan det måske hænge sammen med, at der ikke findes ret mange steder i forældreskabet, hvor nogen giver os et facit.
Ingen kommer og fortæller dig, at den måde, du håndterede dit barns vrede på tirsdag eftermiddag, var den helt rigtige. Du får heller ikke et bevis på, at de grænser, du sætter i dag, er præcis dem, dit barn får brug for senere i livet.
Derfor kan det måske føles betryggende at se på andre. Hvis mange andre gør det på samme måde som mig, er jeg måske på rette vej. Hvis de gør noget helt andet, begynder tvivlen måske at melde sig.
Det svære er, at der altid vil være nogen, der gør noget andet.
Familier er forskellige. Børn er forskellige. Forældre er forskellige. Det, der giver ro og mening i én familie, kan skabe konflikter i en anden. Alligevel kan det være svært ikke at kigge til siden.
Inspiration bliver til utilstrækkelighed
Vi kan selvfølgelig lære meget af hinanden. Nogle gange ser vi en anden forælder gøre noget, som får os til at tænke, og måske opdager vi en mulighed, vi ikke selv havde fået øje på. Det kan være både inspirerende og værdifuldt.
Noget andet sker, når inspirationen langsomt bliver til en følelse af ikke at være god nok.
Når du ikke længere tænker: “Det kunne jeg måske prøve”, men i stedet tænker: “Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det?”
Måske ser du andre forældre være rolige i situationer, hvor du selv bliver presset. Måske synes du, at deres børn lytter mere, hjælper mere eller skændes mindre. Måske ser deres familieliv bare lettere ud end dit.
Så er det let at glemme, at de måske står og kigger på noget hos dig og tænker præcis det samme.
Dit familieliv skal ikke ligne deres
Det er ikke mærkeligt, at vi bliver påvirket af andre. Vi mennesker orienterer os mod hinanden, og som forældre kan det være rart at opdage, at andre står med nogle af de samme spørgsmål, som vi selv gør.
Måske handler det derfor ikke om, at vi skal holde op med at se på, hvad andre gør. Det handler mere om, hvad vi gør med det, vi ser.
Du kan godt blive inspireret af den mor, der håndterede konflikten på legepladsen anderledes, end du selv ville have gjort. Du kan godt lytte til din venindes erfaringer eller få en idé fra en anden familie. Du behøver bare ikke konkludere, at deres måde derfor er mere rigtig end din.
Næste gang du mærker tvivlen, fordi en anden forælder gør noget anderledes, kan du måske blive lidt nysgerrig på, hvad det egentlig er, der rammer dig. Er der faktisk noget, du gerne vil gøre anderledes hjemme hos jer, eller blev du bare et øjeblik usikker, fordi en anden valgte noget andet?
Der er forskel. Du skal ikke være forælder for deres barn. Du skal være forælder for dit.
Med kærlig omsorg
Sara





