Dit barn kommer hjem og smider tasken i entreen. Svarene er korte, ansigtet er lukket, og du kan tydeligt mærke, at et eller andet er galt. For få minutter siden var du egentlig i ganske godt humør, men pludselig kan du mærke irritationen eller uroen brede sig i dig.
Hvad er der nu galt? Er der sket noget? Har nogen sagt noget? Er mit barn ked af det?
Måske spørger du. Du får et “ikke noget” tilbage, og nu fylder det endnu mere. For du kan jo mærke, at der er noget, og inden længe er dit barns dårlige humør næsten blevet dit.
Stemninger smitter
Vi påvirker hinanden i en familie. Når én griner, kan latteren brede sig, og når én er vred, frustreret eller ked af det, kan den stemning også hurtigt fylde i et rum.
Som forælder kan det være særligt svært ikke at blive påvirket af sit barns humør. Vi holder øje med vores børn, fordi de betyder noget for os. Vi lægger mærke til det, når stemmen ændrer sig, når døren bliver lukket lidt hårdere end normalt, eller når barnet pludselig bliver stille.
Men måske kommer vi nogle gange til at tro, at fordi vi kan mærke barnets humør, skal vi også gøre noget ved det.
Vi spørger, undersøger og forsøger at finde ud af, hvad der er galt. Og hvis barnet ikke vil fortælle noget, kan vi blive ved lidt endnu, fordi vi gerne vil hjælpe.
Men måske har barnet bare brug for at være i sit humør et øjeblik.
Skal jeg gøre mit barn glad igen?
Det kan være svært at se sit barn være ked af det. Hvis dit barn har haft en dårlig dag, er blevet uvenner med en ven eller føler sig uretfærdigt behandlet, får du måske straks lyst til at gøre noget.
Du kommer med forslag, prøver at finde en løsning eller forsøger at få barnet til at se situationen på en anden måde. Det kommer fra et kærligt sted, for selvfølgelig ønsker vi ikke, at vores børn skal have det svært.
Men alle følelser behøver ikke blive løst.
Nogle gange har barnet måske mere brug for, at vi kan holde ud, at følelsen er der. At vi lytter, hvis barnet har lyst til at fortælle, og at vi er tilgængelige, hvis barnet får brug for os, uden at vi nødvendigvis skal få tristheden, frustrationen eller vreden til at forsvinde.
For det er ikke farligt at være i dårligt humør.
Dit barns følelser er ikke dine
Når vores børn har det svært, kan deres følelser sætte gang i vores egne. Måske bliver du bekymret, fordi dit barn er ked af det. Måske bliver du vred på den ven, der har behandlet dit barn dårligt, eller irriteret over, at dit barn endnu en gang er frustreret over noget, som du synes virker ganske småt.
Pludselig står der ikke længere kun ét menneske med en følelse. Nu står der to.
Det betyder ikke, at du skal være upåvirket af dit barn. Det ville være mærkeligt. Men der er forskel på at være sammen med sit barn i en følelse og på selv at overtage følelsen.
Måske kan dit barn godt være vredt, uden at du behøver blive vred. Måske kan dit barn være ked af det, uden at du behøver blive lige så ked af det. Og måske kan dit barn have en rigtig dårlig dag, samtidig med at du faktisk har haft en ganske god en.
Du behøver ikke gå med ind i humøret
Nogle gange kan det næsten føles forkert at fortsætte med at være i godt humør, når ens barn ikke er det. Men måske er det netop her, du kan give dit barn noget vigtigt.
Du kan være den rolige, når barnet er vredt. Du kan være den, der kan rumme skuffelsen uden straks at forsøge at fjerne den. Og du kan vise, at svære følelser godt må være i familien, uden at hele familien behøver blive trukket med ind i dem.
Det betyder ikke, at du skal ignorere dit barn eller sige: “Det er dit problem.” Tværtimod. Du kan godt være nærværende, lytte og vise omsorg uden at gøre barnets humør til dit eget.
For måske har dit barn ikke altid brug for, at du går med ind i følelsen.
Måske har dit barn nogle gange mere brug for at mærke, at du stadig står lige dér, også når humøret stormer.
Med kærlig omsorg
Sara
