Der er mange forældre, der går rundt med en følelse af konstant at være på.
Der er noget, der skal huskes. Noget, der skal ordnes. Noget, der skal planlægges. Samtidig forsøger de fleste at være nærværende over for deres børn, passe deres arbejde og få hverdagen til at hænge sammen på en måde, der fungerer for hele familien.
For nogle kommer presset som en følelse af uro i kroppen. For andre viser det sig som tankemylder, dårlig samvittighed eller en oplevelse af aldrig helt at kunne slappe af. Selv når dagens opgaver er løst, kan der dukke nye ting op, som kræver opmærksomhed.
Det kan være svært at sætte fingeren på, hvor presset egentlig kommer fra. For mange forældre oplever ikke nødvendigvis én stor belastning. Det er ofte summen af mange små ting, som tilsammen begynder at fylde mere, end man lægger mærke til i hverdagen.
Når følelsen af pres bliver en fast følgesvend, kan det også være let at begynde at tro, at det er sådan, familielivet bare er. At det er normalt altid at være et skridt foran i tankerne og et skridt bagud i kalenderen.
Hvor kommer presset fra?
Når forældre taler om pres, handler det ofte om alt det, der skal nås. Arbejde, institution, skole, fritidsaktiviteter, praktiske opgaver og de mange beslutninger, der følger med et familieliv. Hver enkelt ting kan virke overkommelig i sig selv, men når de lægges oven i hinanden, kan de begynde at fylde mere, end man umiddelbart er klar over.
Samtidig lever mange med en forventning om, at de skal være til stede på flere områder på én gang. De ønsker at gøre det godt på arbejdet, være nærværende forældre, gode partnere og mennesker, der også har overskud til familie og venner. Der er ikke noget forkert i de ønsker. Tværtimod udspringer de ofte af omsorg og ansvarsfølelse.
Problemet opstår, når forventningerne bliver så mange, at de begynder at trække i hver sin retning. For uanset hvor meget man gerne vil, er der grænser for, hvor mange ting et menneske kan rumme på én gang.
Derfor handler følelsen af pres ikke nødvendigvis om, at der er noget galt med dig. Den kan også være et tegn på, at du forsøger at få mange vigtige ting til at hænge sammen på samme tid.
Presset flytter ikke altid ind udefra
Når vi føler os pressede, leder vi ofte efter årsagen uden for os selv. Vi ser på kalenderen, arbejdsopgaverne eller de praktiske ting, der fylder. Det giver god mening, for de er synlige og lette at få øje på.
Men noget af presset kan også opstå i mødet mellem de ydre krav og vores egne forventninger.
Mange forældre ønsker at gøre det godt. De vil gerne være tålmodige, nærværende og støttende. De vil gerne træffe de rigtige beslutninger og skabe gode rammer for deres børn. Det er naturlige ønsker, men de kan også komme til at fylde meget, hvis de bliver koblet sammen med en forestilling om, at man hele tiden skal gøre lidt mere eller være lidt bedre.
Derfor kan presset nogle gange vokse, selv når der ikke er kommet flere opgaver på listen. Ikke fordi forældre gør noget forkert, men fordi ansvarsfølelsen er stor, og fordi ønsket om at gøre det godt betyder meget.
Det er måske også derfor, mange bliver overraskede, når de opdager, hvor trætte de egentlig er. De har vænnet sig til at fortsætte, løse det næste problem og tage sig af det næste behov. Først når kroppen eller humøret begynder at reagere, bliver det tydeligt, hvor længe presset har været der.
Måske handler følelsen af pres derfor ikke kun om alt det, der står i kalenderen. Måske handler den også om alt det, der fylder i tankerne. Ansvarsfølelse, bekymringer og ønsket om at gøre det godt følger ikke nødvendigvis arbejdstider eller ugeplaner. De tager ofte plads, længe efter at dagens opgaver er løst.
Det betyder ikke, at presset forsvinder af sig selv. Men det kan være en hjælp at forstå, at følelsen ikke nødvendigvis er et tegn på, at du gør noget forkert. Nogle gange er den blot et tegn på, at du har båret meget gennem længere tid.
Med kærlig omsorg
Sara
