Der er mange forældre, der stiller sig selv det spørgsmål.
Ikke nødvendigvis højt. Men inde i sig selv.
For hvordan kan det være, at overskuddet føles så svært at finde? Hvordan kan det være, at man allerede føler sig træt, inden dagen er slut? Og hvorfor virker det nogle gange, som om alle andre har mere energi og mere overskud, end man selv har?
Mange forældre går ind i hverdagen med et ønske om at være nærværende, tålmodige og engagerede. De vil gerne lytte til deres børn, være til stede i familien og samtidig passe deres arbejde, huske de praktiske ting og få hverdagen til at hænge sammen.
Problemet er bare, at ønskerne ofte er større end den energi, der er til rådighed.
Når det sker, begynder mange at lede efter løsningen hos sig selv. De forsøger at blive mere effektive, bedre organiserede eller mere disciplinerede. Men ofte handler manglende overskud ikke om, at vi gør for lidt.
Ofte handler det om, at vi har forsøgt at gøre for meget i for lang tid.
Hvor blev overskuddet af?
De fleste forældre kan huske perioder, hvor overskuddet føltes lettere at få øje på. Hvor der var mere plads til grin, mere tålmodighed og mere energi til de små ting i hverdagen.
Derfor kan det også være frustrerende, når man pludselig opdager, at man ikke længere reagerer, som man gerne vil. Måske bliver man hurtigere irritabel. Måske føles selv små opgaver uoverskuelige. Måske har man mest af alt lyst til at få lov til at sidde i fred i ti minutter uden at blive afbrudt.
Mange forældre tolker det som et tegn på, at der er noget galt med dem. Som om de burde kunne klare mere. Men ofte er det værd at stille et andet spørgsmål.
Hvad har fyldt på det seneste?
For overskud forsvinder sjældent fra den ene dag til den anden. Det sker ofte gradvist. En travl uge bliver til flere travle uger. En periode med mange krav bliver til en ny normal. Langsomt vænner vi os til at presse os selv lidt mere, end vi egentlig har energi til.
Det særlige er, at vi ofte opdager det meget sent. Vi fortsætter med at gøre det, der skal gøres. Vi får børnene afsted. Vi går på arbejde. Vi handler ind. Vi laver aftensmad. Udefra kan det se ud, som om alt fungerer.
Men indeni begynder energien langsomt at slippe op.
Når det sker, er det ikke mærkeligt, at overskuddet bliver sværere at finde. For overskud opstår sjældent i et liv, hvor der hele tiden bliver taget mere ud, end der bliver fyldt på.
Mere hjælper ikke altid
Når overskuddet mangler, begynder mange forældre helt naturligt at lede efter en løsning. De forsøger at få bedre styr på hverdagen, planlægge mere eller finde nye måder at få alle opgaverne til at hænge sammen på. Det sker ofte i et oprigtigt ønske om at skabe mere ro i familien og få hverdagen til at glide lettere.
Problemet er bare, at manglende overskud ikke altid skyldes mangel på indsats. Tværtimod oplever mange forældre, at de allerede gør alt det, de kan. De forsøger at være nærværende over for deres børn, passe deres arbejde, huske aftaler, holde styr på de praktiske opgaver og samtidig skabe en hverdag, hvor alle i familien trives.
Når man står midt i det, kan det være fristende at tænke, at løsningen er at blive lidt mere effektiv eller tage sig lidt mere sammen. Men nogle gange ender det med at skabe det modsatte af det, man håber på. For jo mere vi forsøger at kompensere for vores manglende energi ved at presse os selv, desto mindre plads bliver der til at hente ny energi ind igen.
Mange forældre bærer samtidig rundt på en række ting, som ikke nødvendigvis kan ses udefra. Bekymringer for børnene, ansvarsfølelse over for familien og tankerne om, hvorvidt man gør det godt nok, kan fylde langt mere, end man selv er klar over. Når den slags tanker følger med gennem dagen, bruger de også energi, selvom de ikke står skrevet i kalenderen.
Derfor handler overskud ikke kun om, hvor mange opgaver vi har. Det handler også om alt det, vi bærer rundt på indeni. Hvis vi kun fokuserer på at nå mere, risikerer vi at overse det, der faktisk dræner os. Nogle gange begynder vejen til mere overskud derfor ikke med at gøre mere, men med at blive nysgerrig på, hvad der allerede fylder.
Måske begynder overskuddet et andet sted
Når forældre taler om overskud, kommer samtalen ofte til at handle om tid. Hvis bare der var flere timer i døgnet, færre opgaver eller lidt mere hjælp i hverdagen, ville det hele måske føles lettere. Der er også noget sandt i den tanke. De fleste børnefamilier lever med mange krav, og det kan være svært at finde plads til både arbejde, familieliv og de praktiske opgaver, som følger med.
Samtidig er overskud ikke kun et spørgsmål om tid. To mennesker kan have den samme kalender og de samme opgaver, men opleve deres hverdag meget forskelligt. Derfor kan det være værd at være nysgerrig på, hvad der fylder ud over de ting, der står skrevet i kalenderen.
Mange forældre bærer rundt på et stort ansvar. De forsøger at få hverdagen til at fungere, holde styr på familiens behov og skabe de bedste rammer for deres børn. Det ansvar kan fylde mere, end man umiddelbart lægger mærke til. Ikke fordi man tænker over det hele tiden, men fordi det følger med som en baggrundsstøj gennem dagen.
Derudover bruger mange energi på bekymringer, overvejelser og vurderinger af sig selv som forældre. Gjorde jeg det godt nok? Burde jeg have reageret anderledes? Får mit barn det, han eller hun har brug for? Den slags tanker opstår naturligt hos de fleste forældre, men de kræver også energi.
Derfor handler overskud sjældent kun om at finde flere timer i døgnet eller blive bedre til at planlægge. Overskud hænger også sammen med, hvordan vi har det, og hvor meget vi bærer rundt på. Når vi overser den del, kan vi let komme til at tro, at løsningen er at gøre mere, selvom det måske i virkeligheden er det modsatte, der er brug for.
Måske er det netop derfor, så mange forældre oplever, at overskuddet ikke kommer tilbage, selvom de forsøger at få mere styr på hverdagen. For nogle gange ligger forklaringen ikke i kalenderen, men i alt det, der fylder bag den.
Med kærlig omsorg
Sara
