Mange familier glæder sig til sommerferien. Vi forestiller os lange morgener, hyggelige stunder og mere tid sammen. Måske drømmer vi om at komme lidt ned i tempo og nyde de uger, hvor hverdagen ikke styrer os på samme måde.
Derfor kan det også komme bag på os, hvor hurtigt irritationen nogle gange dukker op.
Små ting, som vi normalt ikke ville reagere på, kan pludselig fylde mere. Børnene skændes over ting, der virker ligegyldige. Vi bliver hurtigere utålmodige. Måske bliver tonen lidt skarpere, end vi havde ønsket.
Og bagefter kan vi stå tilbage med en følelse af dårlig samvittighed.
For var det ikke lige præcis det her, vi gerne ville undgå?
Var det ikke meningen, at sommerferien skulle være hyggelig?
Mere tid sammen giver også flere gnidninger
Når hverdagen kører, er mange familier spredt ud over dagen. Børnene er i skole eller daginstitution. De voksne er på arbejde. Der er faste rutiner og en struktur, som bærer os igennem dagen.
I sommerferien ser det ofte anderledes ud.
Vi er sammen i mange flere timer. Vi skal tage flere fælles beslutninger. Vi skal finde ud af, hvad dagen skal bruges til. Hvem der vil hvad. Hvem der gider hvad.
Det betyder også, at der opstår flere situationer, hvor vi kan blive uenige.
Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt i familien.
Det er ofte bare et tegn på, at mennesker, som holder af hinanden, også påvirker hinanden.
Børn kan blive trætte. Voksne kan blive trætte. Nogle har brug for aktivitet, mens andre har brug for ro. Nogle glæder sig til en tur ud af huset, mens andre helst vil blive hjemme.
Når forskellige behov mødes, opstår der indimellem gnidninger.
Det gør ikke sommerferien mislykket. Det gør den menneskelig.
Måske behøver vi ikke gøre irritationen til et problem
Jeg tror, mange forældre kommer til at måle sommerferien på de gode øjeblikke. De hyggelige billeder. De sjove oplevelser. De dage, hvor alt glider let.
Men familieliv består også af noget andet.
Det består af mennesker, som lever tæt sammen.
Mennesker, som bliver trætte, frustrerede og nogle gange kommer til at sige noget, de gerne ville have sagt på en anden måde.
Når vi forventer, at sommerferien skal være harmonisk hele tiden, kan vi nemt komme til at tro, at noget er galt, når irritationen dukker op.
Måske er der ikke noget galt. Måske er det bare en del af det at være en familie.
Noget af det vigtigste er måske ikke, om vi bliver irriterede. Noget af det vigtigste er, hvad vi gør bagefter.
Om vi kan sige undskyld. Om vi kan finde hinanden igen. Om vi kan være i, at ingen af os er perfekte. For børn har ikke brug for perfekte forældre.
De har brug for voksne, som viser, at relationer godt kan holde til, at vi bliver uenige indimellem.
Når jeg tænker tilbage på vores egne sommerferier, er det heller ikke de små irritationer, jeg husker bedst. Jeg husker grinene, de mærkelige lege, samtalerne og alle de små øjeblikke, der opstod undervejs.
Irritationen fyldte meget i øjeblikket. Men den blev ikke det, der stod tilbage. Måske gælder det også for den sommerferie, du står midt i lige nu.
Med kærlig omsorg
Sara
