Sommerferien er for mange familier noget, man glæder sig til i lang tid. Der er ikke vækkeure, madpakker eller den samme travle hverdag som resten af året. Måske har I planlagt ture, besøg hos familie eller dage ved stranden. Måske glæder du dig bare til at få lidt mere tid sammen med dit barn.
Derfor kan det også komme lidt bag på os, når barnet efter få dage siger:
“Jeg keder mig.”
Måske har du allerede hørt det flere gange. Måske får du lyst til straks at finde på noget. Komme med forslag. Starte en aktivitet eller hjælpe dit barn i gang med noget.
Det er helt naturligt. De fleste forældre bryder sig ikke om at se deres barn være utilfreds eller rastløs. Samtidig kan kedsomhed hurtigt vække en følelse af dårlig samvittighed. Burde vi lave noget mere? Burde jeg være mere sammen med mit barn? Er sommerferien spændende nok?
Men måske er kedsomhed ikke altid et tegn på, at noget er galt.
Når kedsomheden gør os urolige
Mange børn lever til daglig i et højt tempo. Der er skole, fritidsaktiviteter, venner og mange indtryk i løbet af en dag. Når sommerferien begynder, falder tempoet ofte markant.
Pludselig er der tid.
Tid, som ikke nødvendigvis er planlagt. Tid, hvor der ikke hele tiden sker noget. Tid, hvor børnene selv skal finde ud af, hvad de har lyst til.
For nogle børn føles det rart med det samme. For andre kan det føles lidt mærkeligt. De bliver rastløse og ved ikke helt, hvad de skal stille op med sig selv.
Som forældre kan vi hurtigt få lyst til at løse problemet. Ikke fordi vi gør noget forkert, men fordi vi gerne vil hjælpe. Vi vil gerne have, at vores børn har det godt, og derfor kommer vi ofte til at tage ansvar for deres kedsomhed.
Men kedsomhed er ikke nødvendigvis et problem, der skal løses.
Nogle gange er det bare en følelse, der opstår, når tempoet falder, og der bliver stille omkring os. Det kan være uvant, men det betyder ikke, at barnet mistrives eller mangler noget.
Der må gerne være plads til ingenting
Når vi tænker tilbage på vores egen barndom, kan mange sikkert huske lange sommerdage, hvor tiden nærmest stod stille. Dage uden planer. Dage hvor man drev lidt rundt, indtil man pludselig fandt på noget.
Det interessante er, at der ofte sker noget, når vi ikke skynder os at fylde tomrummet ud.
Børn begynder at kigge sig omkring. De finder legetøj frem, bygger huler, tegner, cykler eller opfinder lege. Ikke nødvendigvis med det samme, men ofte efter lidt tid.
Det kræver selvfølgelig tålmodighed. For de fleste børn finder ikke på noget nyt i samme øjeblik, de siger, at de keder sig. Der kan sagtens komme lidt brok og frustration først.
Men nogle gange ligger der noget værdifuldt på den anden side af kedsomheden.
Måske er det netop her, børn øver sig i selv at finde på. Måske er det her, fantasien får lidt mere plads. Måske er det her, de opdager, at de faktisk godt kan skabe noget uden hjælp fra en voksen.
Det betyder ikke, at sommerferien skal være fyldt med tomme dage, eller at vi ikke skal lave hyggelige ting sammen med vores børn. Selvfølgelig skal vi det. Fælles oplevelser og nærvær betyder meget.
Men måske behøver vi heller ikke fylde alle timer ud.
Måske må der godt være lidt mere ro.
Måske må der godt være lidt mere ingenting.
Og måske er det netop dér, nogle af sommerferiens bedste øjeblikke opstår.
Med kærlig omsorg
Sara
