Det kan fylde meget som forælder, når man mærker, at ens barn har svært ved at finde sin plads blandt andre børn. Måske fortæller dit barn, at de andre leger uden det. Måske kommer der sjældent invitationer til legeaftaler eller fødselsdage. Eller måske kan du bare mærke en uro, fordi dit barn virker mere alene, mere stille eller mere usikkert sammen med andre børn.
Nogle børn siger tydeligt, at de føler sig udenfor. Andre gør ikke. De holder det måske mere inde i sig selv. Men som forælder mærker man ofte alligevel, når noget begynder at fylde.
Samtidig sker der tit noget inde i en selv. For det gør noget ved os at se vores barn kæmpe med relationer og fællesskaber. Mange forældre begynder hurtigt at lede efter løsninger. Hvad kan jeg gøre? Hvordan hjælper jeg bedst? Burde jeg gøre mere?
Det er helt naturligt. For fællesskaber betyder meget for børn. Ikke kun fordi de skal have nogen at lege med, men fordi følelsen af at høre til er vigtig for trivsel, selvværd og tryghed.
Når man som forælder får lyst til at løse det hele selv
Mange forældre prøver først at hjælpe hjemmefra. De taler med barnet, arrangerer legeaftaler eller forsøger at støtte barnet i at tage mere kontakt til andre børn.
Og noget af det kan selvfølgelig være hjælpsomt.
Men nogle gange kommer forældre også til at stå alene med et ansvar, som faktisk ikke kun er deres.
For sociale fællesskaber opstår jo ikke hjemme ved spisebordet. De opstår i børnehaven, i skolegården, i gruppearbejde, i frikvarterer og i alle de små situationer, hvor børn er sammen med andre børn.
Derfor kan det være svært som forælder helt at gennemskue, hvad der egentlig sker. Man ser kun små bidder af barnets hverdag. Og børn kan ofte have svært ved selv at forklare det præcist.
Nogle børn siger: “De vil ikke lege med mig.”
Men bag den sætning kan der ligge mange forskellige ting. Måske føler barnet sig usikkert. Måske har barnet svært ved at komme ind i lege. Måske er der konflikter, misforståelser eller roller i gruppen, som barnet ikke selv kan sætte ord på endnu.
Det betyder ikke nødvendigvis, at nogen gør noget forkert. Sociale fællesskaber mellem børn kan være svære at finde rundt i, også for voksne.
Derfor er samarbejdet med personalet omkring barnet vigtigt
Mange forældre venter længe med at kontakte barnets pædagog, lærer eller personalet omkring barnet. Nogle vil ikke virke besværlige. Andre håber, at det går over af sig selv. Og nogle bliver usikre på, om de overdriver situationen.
Men ofte kan de voksne omkring barnet hjælpe meget mere, end forældre tror.
Pædagoger og lærere ser barnet sammen med andre børn hver dag. De ser relationerne, dynamikkerne og de små situationer, som forældre ikke har mulighed for at se hjemmefra.
Nogle gange opdager de noget, som barnet ikke selv får fortalt. Andre gange kan de hjælpe med små ændringer i hverdagen, som kan gøre en stor forskel for barnet.
Det kan for eksempel være:
- at hjælpe barnet mere ind i lege
- at være opmærksom på grupper og relationer
- at støtte barnet i konflikter
- at skabe nye fællesskaber i klassen eller gruppen
- eller bare være lidt tættere på barnet i perioder, hvor noget er svært
Det handler ikke om, at de voksne skal “fikse” barnet. Det handler mere om, at børn ofte har brug for hjælp til at finde deres plads i fællesskaber sammen med andre børn.
Og det arbejde kan sjældent løftes af forældrene alene.
Børn mærker også samarbejdet mellem de voksne
Noget af det, der ofte hjælper børn mest, er følelsen af, at de voksne omkring dem arbejder sammen.
Når forældre, pædagoger og lærere bliver nysgerrige sammen i stedet for at placere skyld, skaber det ofte mere ro omkring barnet.
For børn mærker hurtigt stemninger. De mærker også, hvis de voksne bliver frustrerede, bekymrede eller begynder at lede efter fejl hos hinanden.
Derfor bliver samarbejdet vigtigt. Ikke fordi der altid findes en hurtig løsning, men fordi barnet ikke skal stå alene med noget, der er svært.
Nogle gange tager det tid at finde sin plads blandt andre børn. For nogle børn kommer det lettere. Andre har brug for mere støtte, flere erfaringer og mere tryghed undervejs.
Det gør ikke barnet forkert.
Og det gør heller ikke dig til en dårlig forælder.
Som forældre er vi også en del af de fællesskaber, børn vokser op i. Og nogle gange kan vi helt ubevidst komme til at skubbe til følelsen af at stå udenfor.
Måske gennem små ting. Hvem vi taler med. Hvem vi inviterer ind. Hvem vi stopper op hos til arrangementer eller legeaftaler.
Børn holder nemlig ikke kun øje med det, vi siger. De ser også det, vi gør.
Derfor lærer børn også noget om fællesskaber gennem os voksne. Hvordan vi møder andre mennesker. Hvordan vi taler om andre familier. Og hvem der føles velkomne omkring os.
Nogle gange hjælper man faktisk sit barn mest ved at række ud og lade andre voksne hjælpe med at bære noget af det sammen med en.
Med kærlig omsorg
Sara
