I bloggen skriver jeg om glædesskalaen og hvorledes du kan anvende den. Jeg kommer ind på lykke og at den er subjektiv.
Mange befolkningsgrupper indenfor forskellige køn, aldre og kulturer har anvendt denne skala, fordi det er en pålidelig måleenhed for subjektiv lykke.
Vores velbefindende og tilfredshed er en integreret del af, hvem vi er som individer. Der er flere faktorer, der afgør dette. På denne måde lader den subjektive glædesskala os måle denne individuelle opfattelse.
Lykken er det, som vi mennesker jagter mest. På grund af dens tvetydighed er det vanskeligt at etablere en konkret definition og designe instrumenter til at validere (giver den gyldighed) den effektivt. Dette kan den subjektive glædesskala, subjective happiness scale SHS, gennem en enkel proces.
Da man startede med at studere psykologi, har den største interesse mest ligget ved de patologiske og negative aspekter ved vores adfærd som mennesker. Heldigvis, vil jeg sige, er social forskning begyndt at rette fokus på studierne af styrker og evner på en måde, der fokuserer på lykke, eller tilfredshed som jeg hellere vil anvende, som en social konstruktion.
Hvad er lykke?
Lykke kan beskrives som en tilstand af velbehag, tilfredsstillelse og nydelse. Det relaterer sig positivt til fysiske, sociale og psykologiske aspekter af et menneskes liv.
Derfor synes det som om lykkelige individer har et bedre fysisk helbred og et stærkere immunforsvar. Derudover har de en større succesrate indenfor flere områder af livet f.eks. arbejde, økonomi, ægteskab og socialt.
Det kunne synes, som om dette er et ensidet forhold: Det gør mennesker lykkelige at opnå noget. Dette fænomen virker dog ikke begge veje.
Lykkelige mennesker tager bedre beslutninger og har en bedre forståelse af deres virkelighed. De reagerer mere funktionelt på hverdagens oplevelser og kommer hurtigere over fiaskoer. Sagt med andre ord driver deres måde at tænke og handle på dem til succes.
Det er her vigtigt at huske, at lykke betyder noget vidt forskelligt for os. Det jeg mener er lykken for mig, er nødvendigvis ikke lykken for dig. Der eksisterer mange forskellige test, som er designet til at evaluere lykke. De har forsøgt at måle konkrete aspekter, men har temmelig sikker overset den mest relevante virkelighed – at lykke er subjektiv.
Netop dette er grunden til, at SHS kan give en mere justeret version, fordi den tager højde for den enkeltes opfattelse.
Lykke er IKKE en systematisk opnåelse af resultater. Der findes de mennesker, som har alt og ikke er lykkelige. På den anden side kan andre være i stand til at finde glæde, selv når de går gennem svære situationer.
Link: https://denstoredanske.lex.dk/lykke
Den subjektive glædesskala (SHS)
- Hvor glad føler du dig overordnet? Vælg et svar mellem 1 (slet ikke glad) og 7 (ovenud glad).
- I forhold til dine medmennesker, hvor glad synes du så, du er? Vælg et svar mellem 1 (ulykkelig) og 7 (ovenud lykkelig)
- Nogle mennesker er generelt meget glade. De nyder livet uafhængigt af, hvad der sker, og finder noget positivt i enhver situation. Hvor meget beskriver det dig? Vælg et svar mellem 1 (slet ikke) og 7 (i høj grad)
- Nogle mennesker er generelt ikke glade. Selvom de ikke er deprimerede, er de aldrig så glade, som de kunne være. Hvor meget beskriver det dig? Vælg et svar mellem 1 (i høj grad) og 7 (slet ikke)
For at udregne dit resultat, skal du lægge de fire tal sammen og dividere dem med fire. Resultatet af din nuværende grad af subjektiv lykke. Gennemsnitligt varierer pointene alt efter alder, køn og andre personlige karakteristika. Det skal lige siges, at tallet i reglen er mellem 4,5 og 5,5.
Hvilken nytte har den subjektive glædesskala?
Mange befolkningsgrupper indenfor forskellige køn, aldre og kulturer har anvendt denne skala, da det er en pålidelig måleenhed for subjektiv lykke. Pålideligheden og gyldigheden fra skalaen, gør det til et enkelt og brugbart værktøj til at fastslå din opfattelse af dit egent velvære.
Desuden synes de point, som scores på skalaen at hænge sammen med andre vigtige træk som optimisme og ekstraversion.
Link: https://denstoredanske.lex.dk/ekstraversion
Mennesker med disse karakteristika er mere tilbøjelige til at score højere på glædesskalaen. Såfremt dine point på skalaen er lav, så forsøg at skifte fokus. Jeg ved det ikke er nemt, men du kan godt. Sidst men ikke mindst: HUSK, AT LYKKE ER SUBJEKTIV – DET DER, ER LYKKE FOR MIG, ER DET MÅSKE IKKE FOR DIG!
Med bedste hilsner
Sara