Når vi opdrager børn med positiv disciplin giver det dem en god referenceramme, så de bliver i stand til at overvinde deres frygt og frustrationer.
Har du ved nogen lejligheder tænkt på, om der er en måde at opdrage dine børn på, som du selv ville nyde? Eller om du på en eller anden måde kunne forstå, hvad der ligger bag dit barns dårlige opførsel, og at forstå det på en konstruktiv måde for jer begge? To af de muligheder, som eksisterer er, respektfuld opdragelse og positiv disciplin. Disse indebærer at opdrage med gensidig respekt og samarbejde.
Op gennem hele historien har opdragelsesmetoder været forankret i brugen af straf som disciplinering. Dette har haft negative virkninger for børnene. I forældrenes søgen efter andre alternativer ender de ofte i den helt anden grøft og giver barnet overdreven eftergivenhed – det får næsten alt hvad det peger på.
Der findes et effektivt alternativ til disse to pædagogiske modeller som hedder respektfuld opdragelse. Denne tilgang er baseret på samarbejde mellem forældre og børn. Det er baseret på respekt, som inddrager barnet i ansvar og hengivenhed, empati og handlefrihed.
Ud fra dette nye paradigmes synspunkt er der, ligesom i modellen for positiv disciplin, ikke gode eller dårlige børn, men kun god og dårlig opførsel. Det betyder derfor, at vi skal ændre vores idéer for at opdrage dem med kærlighed og respekt.
Positiv disciplin giver børn mulighed for at forældrene sætter grænser uden at børnene føler sig angrebet.
Hvad er respektfuldt forældreskab?
Respektfuldt forældreskab er en etisk holdning i livet, som handler om mere end omsorg og opdragelse. Det er faktisk en måde at leve på og forholde sig til andre med respekt. Hvis vi ønsker at opdrage vores børn til at blive respektfulde, ydmyge, glade, frie og ærlige mennesker, skal vi opdrage dem i overensstemmelse med disse værdier og principper.
I respektfuld opdragelse søges det at reagere empatisk på børns behov og forstå deres følelser i overensstemmelse med deres udvikling. Dette betyder at opdrage børn med respekt, kærlighed og lighed og ikke med undertrykkelse, trusler, straf, råb, bestikkelse med belønninger, ydmygelse, tilsidesættelse osv. ’
Jeg er med på, at vi selv er farvet af vores egen opdragelse og gentager noget af den opdragelse, vi selv har oplevet. Dette gør ovennævnte svært at praktisere. Dette kan skyldes, at vores egen opdragelse ofte var baseret på magtkampe, lydighed og straf.
Når vi opdrager med grænser
Nogle gange forveksler vi respektfuld opdragelse med at lade vores børn gøre, hvad de vil, men positiv disciplin betyder ikke opdragelse uden grænser. Det betyder at være tættere på vores børn for at støtte, acceptere og værdsætte dem. Dette er grundlaget for deres vækst og udvikling.
Barnet har brug for at få sine behov opfyldt. De har også brug for, at deres forældre er i kontakt med deres barnlige natur og nærmer sig dem med respekt og kærlighed. At tvinge dem til at lære med belønninger, straffe og kontrollere deres barndom går imod deres natur.
Hvad er positiv disciplin?
Positiv disciplin er en demokratisk pædagogisk model, hvor regler og grænser skabes i fællesskab ud fra respekt og hengivenhed. Afpresning, straf eller trusler anvendes IKKE. Positiv disciplin skaber trygge tilknytninger hos børn.
Tilgange blev skabt af Alfred Adler, en børnepsykiater, sammen med Rudolf Dreikurs i 1920’erne. Det blev videreudviklet af psykologerne Jane Nelsen og Lynn Lott i 1980’erne.
Positiv disciplin hjælper forældre og andre voksne med at forstå børns uhensigtsmæssige adfærd. Det fremmer positive holdninger og lærer børn god opførsel, ansvarlighed og interpersonelle færdigheder.
Forældre og andre voksne i barnets liv kan ikke bare fortsætte med at være fungerende chefer og må derfor lære evnen til at være demokratiske ledere. Denne opdragelsesmetode eksisterer inden for rammerne af etikken for respektfuldt forældreskab. Den giver teknikker til voksne, som er involveret i børns opdragelse, hvad enten de er forældre eller andre fagprofessionelle i barnets liv.
Sagt på en anden måde – at dette er en effektiv disciplin, som leder efter årsagerne til, at børn opfører sig på en bestemt måde. Den giver også voksne redskaber til at arbejde med disse årsager.
Kriterier for positiv disciplin
Det som styrer principperne for respektfuld opdragelse er ubetinget kærlighed, respekt, lighed, horisontale bånd, empati, lydhørhed og fastsættelse af sunde grænser. Positiv disciplinering er en del af disse principper. Herudover:
- Hjælper det børnene med at få en følelse af samhørighed
- Indebærer det at være venlig og striks på samme tid – respektfuldt og opmuntrende. Det er let for nogle forældre at være gavmild, men det er svært at være striks. Det skyldes, at vi har en tendens til at forveksle autoritet med dominans.
- Er det effektivt på lang sigt – straf virker på kort sigt, men har negative resultater på lang sigt.
- Indebærer det at opmuntre mere og rose mindre. At give opmuntring betyder, at man lægger mindre vægt på fejl og fremhæver dyder. Det betyder, at man ser barnet med ”positive øjne” uden at gøre barnet afhængig af ros.
- Lærer det værdifulde sociale og livsfærdigheder med henblik på udvikling af god karakter. F.eks. omsorg for andre, respekt, problemløsning, samarbejde osv.
- Inviterer det børnene til at opdage deres egne værdier og tilskynder til konstruktiv anvendelse af personlig magt og autonomi.
- Ser barnet fejltagelser som kilde til læring.
- Aktiv lytning er et væsentligt element i positiv disciplin.
Fejl = med læring
Den måde, hvorpå vi pædagoger reagerer på barnets fejltagelser, vil afspejle kvaliteten af forbindelsen mellem den voksne og barnet. Børn skal vises, at de kan lære af deres fejltagelser. De bør bestemt ikke få dårlig samvittighed over dem.
Pædagoger og familier skal finde måder at forstå børns adfærd på, så de lærer lovende færdigheder. Sagt på en anden måde, skal de, hos barnet, opnå en følelse af at høre til og være vigtige, som danner grundlaget for læring. Det betyder, at de skal opbygge et sundt selvværd og en sund selvopfattelse for barnets fortsatte vækst og udvikling.
Et godt og sundt forhold mellem barnet og den voksne kræver tid og kommunikationsfærdigheder. Disse gør det muligt at etablere et bånd som er bygget på tillid og følelsesmæssig sikkerhed. Både respektfuldt forældreskab og positiv disciplin giver os mulighed for at undersøge og forbedre det sociale miljø for samvær og læring.
Sidst men ikke mindst – husk vi er mennesker på godt og ondt. Som forældre vil vi komme til at begå fejl – det er en del af livet. Det er når vi erkender vores fejl, vi kan ændre vores tilgang til barnet.
Med bedste hilsner
Sara
