Om forventninger, træthed, sammenligning og følelsen af altid at være bagud.
Dårlig samvittighed er blevet en fast del af mange forældres hverdag.
Ikke fordi forældre i dag er dårligere end før.
Men fordi rammerne omkring forældreskabet har ændret sig.
Der er høje forventninger, både udefra og indefra.
Vi vil være nærværende. Tålmodige. Rolige. Engagerede.
Samtidig skal hverdagen fungere med arbejde, praktiske opgaver, søvn der mangler og børn, der har stærke følelser.
Det er et regnestykke, der ofte ikke går op.
Mange forældre fortæller mig, at de hele tiden føler, de burde gøre mere.
Mere tid. Mere overskud. Mere forståelse.
Og når de ikke kan leve op til det, så dukker den dårlige samvittighed op.
For mange hænger den dårlige samvittighed tæt sammen med træthed.
En træthed, der ikke bare sidder i kroppen, men helt ind i sjælen.
Når overskuddet er lavt, bliver kravene indeni ofte højere, ikke lavere.
Hvis du kan genkende den form for udmattelse, kan dette blogindlæg måske give mening for dig:
Når trætheden rammer helt ind i sjælen – om forældreskabet og følelsen af at være i underskud
https://coachsara.dk/naar-traetheden-rammer-helt-ind-i-sjaelen-om-foraeldreskabet-og-foelelsen-af-at-vaere-i-underskud/
En anden ting, der spiller ind, er sammenligningen.
Vi ser andre forældre, på sociale medier, i institutionen, i familien og det kan let se ud, som om alle andre har styr på det.
At de er mere rolige. Mere konsekvente. Mere sikre.
Men det, vi ser, er kun brudstykker.
Ikke det ansigt, de viser udadtil – glansbilledet.
Ikke de svære øjeblikke.
Ikke tvivlen.
Ikke de indre kampe.
Dårlig samvittighed opstår ofte, når der er afstand mellem det, vi ønsker at være som forælder, og det, vi reelt kan være i en travl hverdag.
Og jo større den afstand føles, jo hårdere bliver vi ved os selv.
For mange bliver den dårlige samvittighed også blandet sammen med ansvar.
Som om man er en bedre forælder, jo mere man slår sig selv oven i hovedet.
Men ansvar og selvbebrejdelse er ikke det samme.
Du kan tage ansvar uden at gøre dig selv forkert.
Du kan ønske at gøre ting anderledes, uden at konkludere, at du ikke er god nok.
Når vi begynder at forstå, hvorfor den dårlige samvittighed opstår, kan vi også begynde at møde os selv lidt mere mildt.
Ikke for at slippe ansvaret.
Men for at kunne være i forældrerollen uden hele tiden at bære rundt på følelsen af at fejle.
Og måske er det i virkeligheden der, forandringen begynder.
Med kærlig omsorg
Sara





