Jeg talte engang med en familie, der kæmpede med december år efter år.
De elskede deres børn.
De elskede hinanden.
Men hver december endte det samme sted: små skænderier, misforståelser, usagte forventninger og en følelse af, at ingen helt kunne trække vejret.
De kom fra to meget forskellige juletraditioner.
Han havde vokset op med faste ritualer, lange aftener, bestemte retter og en meget “rigtig måde” at gøre tingene på.
Hun havde haft en stille jul.
Simpel, rolig, uplanlagt.
“Det var den tid på året,” sagde hun,
“hvor jeg ikke skulle præstere.”
I starten forsøgte de at forene de to verdener.
Men det føltes mere som en kamp end en løsning.
Det vigtige øjeblik kom, da de så hinanden uden forsvar:
Han sagde:
“Min barndomsjul var min måde at føle mig hjemme.”
Hun svarede:
“Min var min måde at finde ro.”
Og netop dér begyndte noget nyt.
De satte sig ned og talte om, hvad de hver især længtes efter og hvad der faktisk gav mening for deres familie nu.
Ikke alt var muligt.
Ikke alt var lige let at slippe.
Men de begyndte at vælge med hjertet.
En ting for hans skyld.
En ting for hendes.
Og noget helt tredje, der var deres eget.
Traditionerne blev ikke perfekte.
Men de blev deres.
Hvis du selv står i spændet mellem traditioner, er dette indlæg måske til dig:
https://coachsara.dk/nu-har-vi-altsaa-jul-igen-det-lar-sig-ikke-skjule-og/
Med kærlig omsorg
Sara
