Som mennesker har vi brug for at putte andre mennesker i kasser. Det har vi for at vores verden er i orden. Nogle af de kasser kan være: han/hun er meget udadvendt (ekstrovert) eller indadvendt (introvert).
Når mennesker er introverte er fortællingen, at de har brug for meget alenetid for at lade batterierne op. Modsat ekstroverte, som får mere energi af at være sammen med mange mennesker.
Er dette en myte eller korrekt?
Jeg tænker det er et sted midt imellem. Hvorfor så det? Fordi når du som menneske har stemplet ekstrovert, har du også brug for alenetid for at lade dine batterier op. Du har også brug for tid til at reflektere over forskellige situationer i din tilværelse.
Ligesom fælden ved at være introvert kan være, at du, fordi du mener, du har brug for så meget alenetid stille og roligt krydser vejen til ensomhed.
Når vi sætter mennesker i kasser, er det måske fordi det er lettere i stedet for at lære dette menneske at kende. Det er nemt at blive puttet i kassen. Det kan være det grå guld, teenageren, moderen eller faderen. Når vi er havnet i denne kasse, gør det, at vi næsten skal forsvare os selv, i noget vi ikke kan genkende os selv i. Sådanne fordomme følger med i alle kasser og labels i et eller andet omfang.
Som mennesker er vi farvede af vores egen fortid og har fordomme mod en bestemt type menneske. Det kan f.eks. være en, som lignede en, der var med til at holde dig udenfor fællesskabet, da du var lille. Det kan også være en, som ligner en, du var forelsket i, da du var teenager.
Denne fortid har desværre også en bagside. Vi sætter mennesker i forskellige kasser, som passer til vores egne fordomme.
Det kan f.eks. være
Mennesker som er lette eller svære at samarbejde med
Mennesker du kan lide eller ikke kan lide
Tiltrækkende, utiltrækkende eller kæreste-/ven-potentiale
Sælgere, chefer, regnskabsmedarbejdere, taxachauffører
Barn, ung, voksen gammel
Disse kasser kan have underkasser som igen har underkasser. Sagt på en anden måde, vores kasser er som et spindelvæv af forskellige fordomme ift. mennesker.
Hvad sker der, hvis vi tror vi er den etiket vi har fået?
Hvis vi forestiller os, at nogle faktisk begynder at tro på, at vi er vores etiket, med de fordomme der følger med? At vi begynder at tro på de fordomme, der er hæftet på den etiket der hedder teenager, udadreagerende eller noget helt andet? Så kan det blive meget svært at tro på, at du ikke er andet end den etiket, du er blevet påklistret.
Det kan være rigtig hårdt at leve således. Specielt hvis vi lader vores fordomme formørke vores syn på andre mennesker.
Derfor har jeg gennemtænkt, hvad du selv kan gøre for at slippe dine fordomme.
- Opmærksomhed: Hvilke tanker eller følelser opstår der, når dine fordomme går i gang? Bliver du nervøs? Overlegen? Føler du dig intimideret? Genkender du tegnene, bliver du lettere opmærksom på dine egne tankemønstre og kan træde ud af dem.
- Farvenuancer: Intet i denne verden er sort-hvidt. Derfor passer firkantede forestillinger – som fordomme oftest er – sjældent på virkeligheden, som består af uendeligt mange nuancer.
- Nysgerrighed: Fordommene opstår, når vi er uvidende om andre. Så vær nysgerrig, og spørg ind til det, du ikke forstår.
- Medfølelse: Kravl under huden på dem, du har fordomme om, og mærk, hvordan verden opleves derfra.
- Hav din egen mening: Vi bliver påvirket af de folk, vi omgås, hvis dine venner, din familie eller dine kollegaer har en stereotyp opfattelse af en gruppe mennesker eller en person, husk at du har lov at sætte spørgsmålstegn ved deres opfattelse – og at sige fra.
Hvad gør du, hvis du møder fordomme:
- Tænke situationen igennem: Gør op med dig selv, hvor vigtigt det er at ændre andres syn på dig nu og her. Måske er det ikke i dag, du har energien, og måske er det ikke med lige netop disse personer, du skal tage kampen. Hold hovedet højt.
- Vær dig selv: Vær åben og imødekommende, når det er værd at tage kampen. Fordomme opstår, når vi ikke kender hinanden, vis hvem du er, med dine ord og handlinger.
- Engagement: Fordomme kan ændres, selvom det kan være op ad bakke. Måske kan du være med i en organisation eller forening, der aktivt forsøger at modarbejde fordomme?
- Det er ikke personligt: Husk, at fordomme ikke altid kommer fra et ondsindet sted, men simpelthen ofte handler om folks manglende viden – ikke om dig som person.
- Opsøg ligesindede: Det føles godt at være fælles om noget. Når I er sammen, kan I hjælpe hinanden og drage nytte af hinandens viden om, hvordan I bedst lever med de fordomme, I hver især bliver mødt med fra jeres omgivelser.
DU MÅ GERNE VÆRE DIG!
Med bedste hilsner
Sara