Det kan gøre ondt som forælder at opdage, at dit barn har svært ved at finde sin plads blandt andre børn. Måske fortæller dit barn, at de andre leger uden det. Måske bliver dit barn ofte valgt sidst. Eller måske kan du bare mærke, at noget ikke helt fungerer, selvom dit barn ikke siger så meget.
Samtidig sker der ofte noget inde i dig. Du begynder at holde øje. Lytte lidt ekstra. Bekymre dig. For relationer betyder noget. Ikke kun lige nu, men også for følelsen af at høre til og være en del af noget sammen med andre.
Det kan hurtigt vække spørgsmål indeni. Er mit barn ensomt? Gør jeg noget forkert? Burde jeg hjælpe mere? Det er svært at stå på sidelinjen, når man kan mærke, at ens barn kæmper socialt.
Når fællesskaber begynder at fylde
For mange børn kommer relationer til andre børn til at fylde mere og mere med alderen. Det handler ikke kun om at lege længere. Det handler også om at føle sig inviteret med, blive forstået og opleve, at man har en plads blandt andre.
Nogle børn finder hurtigt ind i fællesskaber. Andre bruger længere tid. Nogle børn har brug for mere ro, færre relationer eller mere trygge rammer, før de føler sig godt tilpas sammen med andre børn.
Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt.
Men som forælder kan det være svært ikke at sammenligne. Især når man ser andre børn lave legeaftaler, løbe sammen i skolegården eller tale om venner hele tiden. Så kan bekymringen hurtigt vokse indeni.
Nogle gange får man også lyst til at løse det. Arrangere mere. Hjælpe mere. Skubbe lidt på. Ikke fordi man vil presse sit barn, men fordi man så gerne vil hjælpe det med at føle sig som en del af fællesskabet.
Samtidig kan børn ofte mærke mere, end vi tror. De mærker også vores uro, vores bekymringer og vores længsel efter, at det skal lykkes for dem.
At blive ved siden af sit barn
Det kan være svært at finde balancen mellem at støtte og komme til at overtage for meget. For selvfølgelig skal børn ikke stå alene med noget, der er svært. Men nogle gange har de også brug for, at vi bliver rolige omkring det, selvom vi indeni mærker en stor bekymring.
Børn lærer meget om relationer i barndommen. Ikke kun gennem andre børn, men også gennem de voksne omkring dem. Gennem følelsen af at blive mødt, forstået og accepteret, også når noget er svært.
Nogle gange er det ikke hurtige løsninger, der hjælper mest. Nogle gange er det følelsen af, at der er en voksen tæt på, som ikke gør barnet forkert, selvom fællesskaber kan være svære lige nu.
Det betyder ikke, at man skal lade stå til eller ignorere det, der gør ondt. Men det betyder måske, at barnet ikke behøver mærke, at det også skal bære de voksnes bekymring oveni.
Det tager tid at finde sin plads i relationer. For nogle børn tager det længere tid end for andre. Og det kan være hårdt at stå ved siden af som forælder, når man bare ønsker, at ens barn skal føle sig valgt til og høre til.
Men nogle gange begynder noget vigtigt netop dér. Når barnet mærker, at det ikke står alene i det, der er svært.
Med kærlig omsorg
Sara
