Det kan være svært at stå på sidelinjen, når ens barn er i konflikt med andre. Måske er det blevet uvenner med en ven. Måske er der noget i skolen eller i børnehaven, der fylder.
Og det gør noget ved dig. For det er ikke bare en situation. Det er dit barn. Og du kan mærke det.
Når du får lyst til at gribe ind
Når dit barn har det svært i en relation, kan det være næsten umuligt ikke at ville gøre noget. Tage over. Få det løst. Tale med de andre børn eller deres forældre.
Ikke fordi du vil overtage, men fordi du gerne vil beskytte dit barn. Og fordi det er svært at se på, når noget gør ondt.
Samtidig kan der opstå tvivl. Gør jeg for lidt? Burde jeg gribe ind? Lader jeg mit barn stå alene i noget, det ikke kan finde ud af?
Det kan føles som et pres. At man burde gøre noget rigtigt. Og helst med det samme. Og midt i det hele kan det være svært at mærke, hvad der egentlig er hjælpsomt.
Jeg kom engang forbi to børn, der var midt i en konflikt. Stemningen var oppe at køre, og de talte højt til hinanden.
Jeg gik hen til dem og blev stående. Sagde ikke så meget. Blandede mig bare nok til, at det ikke eskalerede.
På et tidspunkt kiggede den ene på mig og sagde:
“Hvorfor er du så rolig?”
Jeg svarede, at det ikke hjælper, hvis jeg også begynder at råbe.
Og så skete der noget. Stemningen ændrede sig. De begyndte at grine lidt. Ikke fordi problemet nødvendigvis var løst, men fordi det ikke voksede mere.
Jeg ved faktisk ikke, hvad det hele handlede om. Men nogle gange er det ikke forklaringen, der gør forskellen. Det er roen.
At være der uden at tage over
Konflikter mellem børn er ikke altid noget, vi kan eller skal løse for dem. Nogle gange er det en del af det at være i relationer. Noget der udvikler sig over tid.
Når vi går for hurtigt ind og løser det, kan vi komme til at tage noget fra barnet. Noget det ellers kunne have fået erfaring med selv. Noget det skal have lov til at finde ud af i sit eget tempo.
Det betyder ikke, at du skal trække dig helt. Du må gerne være der. Lytte. Støtte. Være nysgerrig på, hvad dit barn oplever.
Men uden at overtage situationen. Uden at gøre det til din opgave at få det hele til at gå væk. Nogle gange er det nok, at du er der ved siden af.
Relationer mellem børn er ikke altid lige. De kan skifte. Gå op og ned. Være tætte den ene dag og svære den næste.
Det kan være svært at være i som forælder. Men det er også en del af det at lære at være i relationer. Noget der ikke kan skyndes på.
Selvom du ikke går ind og løser det, betyder det ikke, at du ikke gør noget.
Du er der, du lytter, og du bliver i det sammen med dit barn.
Og det er ofte mere, end det lige føles som.
Med kærlig omsorg
Sara
