Der kan opstå situationer, hvor du ikke helt ved, hvad du skal gøre. Dit barn er ked af det, men reagerer måske ved at trække sig væk. Måske vil det ikke snakke. Måske vender det ryggen til.
Og så står du der. Skal du gå hen og trøste, eller skal du give plads? Det kan være svært at mærke, hvad der er rigtigt.
Når du mærker trangen til at gå hen
For mange forældre ligger det helt naturligt at gå hen. At sætte sig tæt. At sige noget. At prøve at nå ind. Det kan føles forkert bare at stå og se på.
Samtidig kan der være en frygt for at gøre det værre. For at presse barnet. For at overskride noget. Og så opstår tvivlen midt i det hele.
Når et barn trækker sig, kan det være en måde at passe på sig selv på. Ikke nødvendigvis fordi det vil være alene, men fordi det har brug for ro. For ikke at blive mødt med for meget på én gang.
Det kan være svært at stå ved siden af og ikke gøre noget, især hvis du kan mærke, at dit barn har det svært. Men nogle gange er det netop det, der er brug for.
At være der uden at fylde det hele
At give plads er ikke det samme som at gå væk. Du kan godt være der uden at fylde det hele. Du kan være i nærheden og vise med din krop, at du er tilgængelig.
Det kan være nok, at dit barn ved, at du er der. At du ikke presser. At du ikke kræver noget lige nu.
Nogle gange sker der noget, når vi ikke skynder os ind. Barnet finder selv tilbage, kommer tættere på og søger kontakten på sin egen måde.
Det kan give en anden form for ro, fordi det sker i barnets tempo. Ikke fordi du fik det til at ske, men fordi du gav plads til det.
Det er ikke et enten-eller. Nogle gange har dit barn brug for, at du kommer tæt på. Andre gange har det brug for lidt afstand. Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på, og ikke noget, du skal ramme hver gang.
Nogle gange er det nok, at du bliver i det svære, også uden ord. At du er der og ikke går væk.
Det er helt normalt at være i tvivl i de her situationer. Det betyder ikke, at du gør noget forkert. Det betyder, at du prøver at mærke efter.
Og det er ofte dér, noget vigtigt ligger. Ikke i at gøre det perfekt, men i at være i relationen, også når du ikke er helt sikker.
Du kender dit barn bedre end nogen andre. Og nogle gange er det nok at læne sig ind i det.
Med kærlig omsorg
Sara
