Det er sjældent midt i konflikten, det gør mest ondt.
Det er bagefter.
Når stemmen er faldet.
Når barnet er gået.
Når huset igen er blevet stille.
Og tankerne begynder at tage over.
Flere forældre fortæller, at det er dér, uroen kommer.
Ikke nødvendigvis fordi konflikten var voldsom, men fordi den bliver ved med at leve indeni.
Når kroppen reagerer efter konflikten
Jeg ser og hører tit, at kroppen reagerer, efter situationen er ovre.
Det kan vise sig som uro, træthed, spænding eller en indre rastløshed.
Det handler ikke om, at du har gjort noget forkert.
Det handler om, at dit nervesystem har været i alarmberedskab.
Når der opstår konflikt, går kroppen automatisk i gang med at beskytte relationen.
Den skærper opmærksomheden, øger spændingen og gør dig klar til at handle.
Når konflikten er slut, kan kroppen have svært ved at falde til ro igen.
For mange bliver den kropslige uro hurtigt fulgt af tanker:
“Sådan burde jeg ikke have reageret.”
“Andre ville have gjort det bedre.”
Her opstår skam ofte, ikke som en høj følelse, men som en stille, indre dom.
Skam fortæller dig ikke, at du er en dårlig forælder.
Den fortæller dig, at du dømmer dig selv hårdt.
Når selvkritikken tager over, får kroppen endnu sværere ved at finde ro.
Uroen holdes i gang, selvom situationen er forbi.
Konflikter betyder ikke, at relationen er ødelagt
En konflikt er ikke et tegn på, at relationen er skrøbelig.
Tværtimod opstår konflikter ofte dér, hvor noget er vigtigt.
Relationer uden perfektion rummer uenighed, grænser og stærke følelser.
Det afgørende er ikke, at konflikter undgås, men hvordan du møder dig selv bagefter.
Hvis du kan blive i kontakten med dig selv, også når det føles ubehageligt, får kroppen bedre mulighed for at falde til ro.
Måske handler det ikke om forklaring.
Mange forældre leder efter den rigtige forklaring bagefter.
Hvad de burde have gjort anderledes.
Hvad de skal gøre næste gang.
Men nogle gange er det ikke forklaring, kroppen har brug for.
Nogle gange er det blidhed.
Hvis konflikter ofte sætter sig i kroppen bagefter, kan det være værd at stoppe op og spørge dig selv:
Hvad var egentlig svært for mig i det øjeblik?
Hvad blev jeg ramt på?
Relationer uden perfektion kræver ikke, at du altid gør det rigtige.
De kræver, at du tør være menneskelig, også bagefter.
Med kærlig omsorg
Sara
