Når dit barn har det svært, kan det være næsten umuligt ikke at reagere. Du mærker det med det samme. Det kalder på dig, og du får lyst til at gøre noget, så det ikke gør så ondt længere.
Det kan være små ting i hverdagen. Noget der gik galt i skolen. En konflikt med en ven. Eller en følelse, dit barn ikke helt kan sætte ord på. Og så står du der og vil så gerne hjælpe.
Når trangen til at hjælpe bliver stærk
Mange forældre får lyst til at finde en løsning. Give et råd. Foreslå noget, der kan gøre det bedre. Det kan føles som det rigtige at gøre.
Men nogle gange kan det også blive for meget. Ikke fordi du gør noget forkert, men fordi dit barn måske ikke er klar til løsninger endnu. Når vi skynder os at fikse, kan vi komme til at gå forbi det, der egentlig er brug for.
Samtidig kan der opstå en anden tanke. Hvad nu hvis jeg gør det værre? Hvad nu hvis jeg siger noget forkert? Den tvivl kan gøre det endnu sværere at være i.
Så står man midt imellem. Med lysten til at hjælpe og frygten for at ramme forkert. Og det kan føles som om, der er noget, man burde finde ud af.
Men ikke alt skal løses med det samme. Nogle gange har dit barn brug for at få lov til at være i det, der er svært, uden at det bliver ændret eller forklaret væk.
Det kan være nok, at du lytter. Eller bare er der. At du ikke skynder dig videre. At du ikke gør det til et problem, der skal løses, men noget der må være der.
At være der uden at overtage
Der er en forskel på at hjælpe og at overtage. Når vi overtager, kommer vi let til at gøre det til vores opgave at få det til at gå væk. Når vi hjælper, bliver vi i det sammen med barnet.
Det betyder ikke, at du ikke må sige noget. Men det betyder, at du ikke behøver finde løsningen med det samme.
Det er ikke altid løsningen, der skaber ro. Nogle gange er det relationen. At dit barn mærker, at du er der, og at du kan være i det sammen med det.
Det kan give en anden form for tryghed. En oplevelse af ikke at stå alene, selvom det stadig er svært.
Det er helt naturligt at ville hjælpe sit barn. Det er ikke forkert. Det er en del af at være forælder.
Men nogle gange ligger hjælpen ikke i det, du gør.
Men i at du bliver.
Og giver plads til, at det svære må være der lidt endnu.
Med kærlig omsorg
Sara
