Mange forældre går ind i dagen med et ønske om at være rolige, tålmodige og nærværende. De ønsker ikke at hæve stemmen, blive skarpe i tonen eller sige ting, de senere fortryder. De fleste ønsker i virkeligheden bare at skabe en hverdag, hvor der er plads til både kærlighed, samarbejde og gode relationer.
Alligevel oplever mange, at konflikter med deres barn nogle gange får dem til at reagere på måder, der ikke stemmer overens med den forælder, de gerne vil være.
Måske starter konflikten med noget ganske almindeligt. En skærm, der skal slukkes. En jakke, der skal på. En sengetid, der nærmer sig. Situationen virker måske ikke særlig stor, men alligevel kan den udvikle sig hurtigt. Pludselig mærker du irritationen vokse, stemmen bliver skarpere, og bagefter sidder du måske tilbage med følelsen af, at det ikke blev håndteret på den måde, du havde håbet.
For mange forældre er det netop bagefter, tankerne begynder at fylde. De tænker over, hvad de kunne have gjort anderledes, hvorfor de reagerede så kraftigt, eller hvordan de kunne have bevaret roen lidt længere. Samtidig kan de begynde at tvivle på sig selv, fordi de oplever, at de ikke lever op til deres egne forventninger.
Men måske handler spørgsmålet ikke kun om, hvordan man bevarer roen. Måske handler det også om at forstå, hvorfor det nogle gange er så svært.
Når følelserne tager styringen
Mange konflikter opstår ikke i et tomrum. De opstår midt i en hverdag, hvor der allerede er meget på spil. Arbejdet skal passes, praktiske opgaver skal løses, beskeder skal læses, aftaler skal huskes, og samtidig forsøger de fleste forældre at være nærværende over for deres børn.
Når dagen har været lang, og energien er ved at være brugt op, kan der være mindre plads til tålmodighed, end vi selv havde ønsket. Det betyder ikke, at vi er dårlige forældre. Det betyder blot, at vi er mennesker.
Børn har også dage, hvor deres overskud er mindre end normalt. De kan være trætte, overstimulerede, frustrerede eller fyldt af oplevelser, som vi voksne ikke nødvendigvis kender til. Når et barn og en forælder mødes i en situation, hvor begge har mindre overskud end sædvanligt, kan selv små udfordringer hurtigt vokse sig større.
Derfor handler konflikter ofte om mere end det, der umiddelbart kan ses på overfladen. Det, der ligner en konflikt om tandbørstning eller skærmtid, kan i virkeligheden være påvirket af træthed, travlhed, forventninger og følelser hos både barnet og den voksne.
Når vi forstår det, bliver det måske også lettere at forstå, hvorfor ro nogle gange kan føles så svær at holde fast i.
Ro handler ikke om aldrig at blive vred
Mange forældre kommer til at forbinde ro med det aldrig at blive frustreret eller vred. Som om den rolige forælder er den, der altid bevarer overblikket og aldrig reagerer følelsesmæssigt på det, der sker.
Men sådan fungerer mennesker sjældent.
Vrede, frustration og irritation er følelser, som de fleste oplever fra tid til anden. De opstår ofte, når noget er vigtigt for os, eller når vi føler os pressede. Derfor er følelserne i sig selv ikke nødvendigvis problemet.
Problemet opstår ofte, når vi begynder at tro, at vi ikke burde have dem.
For mange forældre kan det skabe en ekstra belastning. Først står de i konflikten, og bagefter kritiserer de sig selv for den måde, de reagerede på. Det kan føre til en oplevelse af både skyld og utilstrækkelighed, som gør det endnu sværere at møde sig selv med forståelse.
Måske handler ro derfor ikke om at undgå alle stærke følelser. Måske handler det i højere grad om at kunne være i dem uden at lade dem definere hele situationen.
Det betyder ikke, at vi altid lykkes med det. Men det betyder, at vi kan begynde at se vores egne reaktioner med lidt mere nysgerrighed og lidt mindre hårdhed.
Når vi begynder at stille andre krav til os selv
Noget af det, der kan gøre konflikter særligt svære, er de krav, mange forældre stiller til sig selv.
Vi ønsker at gøre det godt. Vi ønsker at være rolige, kærlige og nærværende. Vi ønsker at give vores børn tryghed og gode rammer. Alt sammen fordi vores børn betyder så meget for os.
Netop derfor kan vi også blive hårde ved os selv, når noget ikke går, som vi havde håbet.
Mange forældre kender tankerne. De tænker, at de burde have været mere tålmodige. At de burde have sagt noget andet. At de burde have håndteret situationen bedre.
Men når vi ser tilbage på en konflikt, gør vi det ofte med den viden og ro, som vi ikke havde adgang til midt i situationen.
Virkeligheden er, at de fleste forældre gør sig umage. De forsøger hver eneste dag at balancere deres egne behov med barnets behov og samtidig få familielivet til at hænge sammen.
Måske er det derfor værd at spørge sig selv, om man ville tale til en god ven på samme måde, som man taler til sig selv efter en konflikt. For mange ville svaret være nej.
Vi møder ofte andre med mere forståelse, end vi møder os selv med.
Ro handler også om relation
Når mange forældre tænker på konflikter, kommer fokus let til at ligge på det, der gik galt. Men måske er det lige så vigtigt at se på det, der sker bagefter.
For relationen mellem barn og forælder bliver ikke ødelagt af en enkelt konflikt. Den bliver heller ikke ødelagt af en dårlig dag eller et øjeblik, hvor tålmodigheden slap op.
Børn har ikke brug for perfekte forældre. De har brug for forældre, som er villige til at være i relationen, også når noget bliver svært.
De har brug for at opleve, at mennesker kan blive uenige og finde tilbage til hinanden igen. At følelser må være der. At fejl kan repareres. Og at kærligheden ikke forsvinder, fordi nogen blev vrede eller frustrerede.
Måske handler ro derfor ikke om at undgå konflikter. Måske handler det mere om at skabe en relation, der kan rumme dem.
For de fleste forældre elsker deres børn højt, og de fleste børn elsker deres forældre højt tilbage. Det gælder også på de dage, hvor konflikterne fylder mere, end nogen havde ønsket, og hvor roen føles længere væk, end den plejer.
Med kærlig omsorg
Sara
