Spring til indhold

Dine følelser er som en vippe

beautiful girl, in the park, throwing leaves
Del dette indlæg

For at forhindre dine følelser i at tage kontrollen over dit liv, er det vigtigt, at du opretholder en følelsesmæssig balance.

Dine følelser er som en vippe. Nogle dage føler du, du kan alt og gøre alt, mens du på andre dage oplever, at du intet kan og graver dig ned i et sort hul. Det er sådan, at styrken af dine positive følelser finder sit modstykke i lige så intense negative følelser. Nu tænker du nok, at når det gælder glæde, er det ok at lade sig rive med af denne følelse. Dette er ikke tilfældet.

Det at opleve dine følelser i overdreven grad, vil få dig til at lide. Dine følelser SKAL være sejlene på dit skib, som hjælper dig med at navigere gennem livet. Du må ikke give dem rollen som ror. Hvis dine følelser tager kontrol over dig, vil du helt sikkert opleve kaos. 

Følelsesmæssig intensitet

Selvfølgelig er der personer, som har en større tendens end andre til følelsesmæssig intensitet. Disse mennesker føler hver eneste af deres følelser med en større styrke end gennemsnittet.

De flyder over af glæde og bliver ophidsede, synker ned i fortvivlelse og bliver lammet af frygt. Hele deres verden styres af deres følelser, der påvirker dem meget.

Disse personers oplevelse af så høj følelsesmæssige niveauer ender med at kaste dem ud af kontrol. Ja faktisk er enhver lille begivenhed i deres liv nok til at få dem ud af balance.

Derudover føler de ofte, at de drukner i deres følelsesverden. Denne overdrivelse som f.eks. tristhed kan føre til depression ligesom overdreven frygt kan føre til angst.

Disse ekstremer er farlige, fordi de fratager personen kontrollen over sig selv. Kun de mennesker, som opnår balance, udvikler sig fint i livet. Resten er fanger af deres indre følelsestilstand. Hvis du ønsker at have en god psykisk sundhed, er du simpelthen nødt til at balancere dine følelser.

Faren ved ekstremer

Jeg er sikker på, du ved hvor ubehageligt, det er at føle visse negative følelser virkelig intenst. På den anden side, tænker du måske, at det ikke kan være dårligt at blive begejstret, glad og more sig i overdreven grad. Dette er ikke tilfældet. Til forståelsen af det skal du i et kort øjeblik sætte dig i et menneskes sted, der føler disse intense følelser – kan du fornemme det, det er ikke rart vel?

Jeg er helt sikker på, at hvis du kender et menneske, som virkelig lever gennem sine følelser, kan du nikke genkende til, at dette menneske måske har fundet sit drømmejob og deres økonomiske status stiger i vejret. Selvfølgelig føler dette menneske sig glad og taknemmelig over at have nået sit mål.

Begejstringen over dette kan være så stor, at dette menneske mister fokus og begynder ukontrolleret at smide om sig med penge eller forsømmer andre aspekter af livet. Grunden til dette er, at dette menneskes energi fuldstændig er fokuseret på præstationen.

Netop derfor vil den økonomiske situation og de personlige forhold blive forringet – væsentligt. Når vippen vipper og situationen ændrer sig, står mennesket over for en knust virkelighed, som ikke står mål med de euforiske følelser.

Nedstigningen vil være stort, for det var opstigningen også. Mennesket føler at de er på vej ned i et stort sort hul. Fordi de ikke var i stand til at holde fødderne på jorden, da alt gik godt.

Det samme kan ske for os alle, når vi f.eks. starten i et nyt forhold. Vi tror, at vi har fundet vores livs kærlighed og meningen med tilværelsen. Vores lykke flyder over i en sådan grad, at det kan få os til at give os helt hen til den nye partner.

Hvis forholdet ender, vil der opstå en enorm tomhed, som står i stærk kontrast til den begejstring vi følte i starten. I det øjeblik opdager vi, at vi gav så meget af os selv, men at vi ikke fik noget tilbage.

Søg balance, når følelserne er som en vippe

Aristoteles påstod, at dyd ligger midt mellem to ekstremer. Følelser er en iboende del af alle mennesker. Du SKAL tillade dig selv at føle dem, du skal lytte til dem, men du må aldrig give dig kontrollen over dig.

Forsøg på at holde begge fødder solidt plantet i jorden hele tiden. Hvis der er sket noget godt for dig, må du ikke miste fokus. På den anden side, når der sker noget dårligt, må du ikke miste håbet.

Prøv på at sætte dig selv i stand til at være en tilskuer, som ser på dine følelser udefra. Identificér dig ikke med dem. HUSK, at dine følelser er som en vippe. I løbet af dit liv vil du opleve følelser af alle slags, det er helt naturligt. Du skal udvikle evnen til at analysere dem fra et helikopterperspektiv. Det, som du føler i et givet øjeblik, er ikke den, du er.

Dine følelser er vejledere, som hjælper dig med at udvikle dig i dine omgivelser ift. at handle på den bedst mulige måde. Tag imod det råd, dine følelser giver dig, anvend dem, men bliv ikke for involveret (i dine følelsers vold). Giv dig selv lov til at føle, men glem ikke, at du har ansvaret for roret på dit eget skib.

Med bedste hilsner

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.