Resiliens eller modstandskraft er ikke noget, du opbygger ved at kigge indad. Selvom mange tror det sådan lidt klicheagtigt.
Du er en del af verden, samfundet og fællesskabet. Du har brug for bedst mulig balance for at trives og have det størst mulige overskud for dig.
Det vil være umuligt at have dette hver eneste dag, men gennemsnitlig over en periode.
Det er naturligt, at der vil være tider eller perioder, hvor du, som alle andre, er helt nede i et sort hul. Dette kan være f.eks. ved skilsmisse, tab eller brud med andre, som har været tæt på dig. Herunder også fyringer, som virkelig kan slå en ud af kurs, alvorlige sygdomme, eller når vores nære miljø ændrer sig, så påvirkes vi. Jeg kan sige at jo voldsommere oplevelse, des større påvirkning.
Derfor er det godt, at vores resiliens/modstandsdepoter er fyldt godt op.
En sammenligning
Hvis du forestiller dig, du er meget tynd, virkelig tynd. Tynde arme, så tynde som de tyndeste grene. Benene er på samme måde. Du har meget få muskler og har kun lige det der skal til, for at du kan overleve. Der skal ikke mange fysiske udfordringer til, så vælter du eller falder omkuld. Måske får du skader, sår eller noget der ligner. De er meget længe om at hele. Hvis skaden i det hele taget heler. Hvis den ikke gør, vil du gå rundt med åbne sår – ikke rart at tænke på vel?
Dette vil du gøre noget ved. Du skal nu i gang med træning, hvor du både skal løfte vægte eller noget helt andet. Du skal også træne dine ben, så du kan bevæge dig hurtigere.
Derudover skal du også spise korrekt, så du tager på i muskelmasse og du skal også have hvile og søvn i passende mængder.
Emotionelle muskler
Måske er det lidt smart omformet er det det samme, du skal i gang med i forhold til din mentale og emotionelle sind eller muskler om du vil.
Her gælder det også ”vægt- og muskeltræning” ift. udholdenhed. Samtidig med du skal spise fornuftigt og have din kvalitets søvn.
Nu tænker jeg, du har billedet af, hvad det kræver for at have den bedst mulige resiliens/modstandskraft.
Det med at gå i fitnesscenteret eller løbe meget konkret for de fleste. Sådan er det også med vores mentale sundhed.
Mental og emotionel træning
Det er mere abstrakt, når vi taler om den emotionelle og mentale træning. Jeg ved, at nogle tænker på, at det omhandler hjernevask, det gør det ikke.
Simpelt sagt handler det om at udvikle din personlighed, at finde dine værdier og lære at stå bedre fast på dine holdninger.
Hvad gør du så helt konkret?
Her er psykologien meget sikker på, at det ikke kun er dit indre, som skal ændret. Det er også, meget ofte, de ydre faktorer. Det kommer jeg tilbage til.
Søvn
Videnskabeligt har kvalitetssøvn været meget undervurderet. Søvnen rydder bl.a. op i hjernen, fjerne de affaldsstoffer, som skabes i løbet af vores vågne timer. Jeg er sikker på, at du har opdaget, at når du har fået en nat med for lidt søvn, er den næste dag svær at komme igennem. Hvis vi sammenligner det med en motor, som ikke bliver renset for urenheder, vil den heller ikke fungere optimalt.
Vores hjerne kan vænne sig til meget, også selvom vi mishandler den, så bliver det en vane med for dårlig søvn. Med tiden vil det opleves som normal. Dette vil slide meget på dine kognitive evner. Du vil tænke langsommere, være mindre løsningsorienteret, have lettere ved at give op, blive mere indadvendt, mere trist eller det modsatte – en kortere lunte. Så det vil være en fordel for dig at fokusere på at få sovet godt i syv-otte timer hver nat.
Motion
Nu tænker du nok, hvad motion har med din hjerne, følelser og mental resiliens/modstandskraft at gøre? Svaret er virkelig meget.
Det motionen gør, er at du fabrikerer mange gode stoffer – lykkehormoner – til hjernen og andre dele af kroppen, som gør at hjernen arbejder mere effektivt.
Du skal IKKE træne til et maratonløb eller være elitesportsudøver, men minimum 30 minutter om dagen samt 2×20 minutter mere intensiv træning om ugen.
https://www.sst.dk/da/viden/fysisk-aktivitet/anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/voksne-under-65-aar
Som skrevet er dette et minimum, hvis du vil gøre noget godt for dig selv. Det er et fornuftigt råd. De skriver, er klassificeres aktiv. Hvis du er under 30 minutter om dagen er du inaktiv!
Det definitive rent sundhedsmæssigt er 3×40 minutter om ugen, hvor du når op til 80% af din max puls. Du behøver ikke et pulsur for at tjekke. Hvis du puster og stønner godt igennem og får masser af sved på panden – så har du gjort det godt.
Det er svært i starten, hvis du er vant til at sidde stille på en stol eller noget lignende det meste af dagen, men kom nu bar ud, start blidt. Alene det, at du kommer ud og presser dig selv mere og mere er godt for dig.
Min egen erfaring er, at jeg ikke er så glad for at løbe. Derimod kan jeg godt lide at gå – stærkt. Nogle gange med stave andre gange uden sammen med hundene. Når jeg går med stavene, kan jeg mærke, at jeg lige giver den lidt ekstra. Jeg får pulsen op og nyder det. Når jeg kommer hjem, kan jeg mærke mere energi og glæde.
Mad
Jeg er ikke uddannet ernæringsspecialist. Jeg spiser selv meget alsidigt. Nok mest til den lidt usunde side. Ind imellem er der lidt for meget sukker og fedt, hermed ikke det mest sunde eller mest nærende.
Jeg kan mærke, at maden har stor betydning for mig. Især de mængder jeg spiser. Jeg har brug for ca. 2150 kalorier om dagen. Hvis jeg spiser mere end det, tager jeg på. Det gør jeg i perioder.
Spiser jeg mindre end det, så taber jeg mig. Så enkelt er det. Hvilket mest sker, jo mere aktiv, jeg er.
Problemet for alle er, at tilgængeligheden til mad og drikke er stor. Det er alle vegne og vi har let ved at fylde kurven, når vi handler ind. Det er både af det fede, det med sukker og i store portioner. Så bliver skabene hjemme fyldt og vi har let ved bare at kaste det ind i munden, selvom vi faktisk ikke har behov for det.
Jeg har gjort det til en vane at vi spiser af mindre tallerkner og vi forsøger altid, at der er noget salat eller andre grøntsager til vores mad. Dette gør, at jeg i hvert fald ikke tager på, men kan holde en fornuftig vægt. Samtidig med ser jeg meget efter indholdet af sukker/kulhydrater i det jeg køber. Der er heller ingen tvivl om, at jo mindre junkfood, med meget sukker og fedt i, samt præfabrikeret mad, vi spiser, jo bedre, og des mere kål, som glider ned, jo bedre.
En af de allerbedste inden for ernæring er Morten Elsøe. Han har forskningen bag sig og begår mange podcast. Ham kan du følge her: https://www.mortenelsoe.com/
Positiv psykologi
Nu er kroppen, rent fysisk i orden, nu er det det mentale vi skal se på. Psykologien viser os, at når vi fokuserer på det, der giver os mere energi, bliver vores kognitive evner bedre og stærkere. Noget af det vi bl.a. fokusere på er:
Relationer
Det du skal tænke på ift. relationer er:
Hvilke relationer har du? Er de støttende, sunde og overordnet positive, og er de tætte og nære? Det gør, at du har lettere ved at vokse som menneske både mht. følelser og mentalt.
Dette øger din resiliens/modstandskraft meget, når du får oplevelsen af, at du er okay som menneske, hvor du ikke skal præstere for at blive accepteret.
Dette gælder også blandt kollegaer, klasse- og studiekammerater, selvom situationen er en anden og du selvfølgelig skal præstere her. Det vigtigste er at du føler, at du er okay. Det samme gør sig gældende i parforholdet, hvor du skal føle at i er ligeværdige.
Hvis der ofte er skænderier, diskussioner eller måske psykisk eller fysisk vold, så giver det sig selv, at selvværdet bliver presset helt i bund, hvis du ikke kan komme væk.
Værdier
Det at du kender dine værdier og du lever efter dem, er grundlæggende for at trives bedst muligt og hermed og at have en høj grad af resiliens/modstandskraft.
Når jeg dykker ned i folks værdier sammen med dem, står nogle i første omgang med åben mund og ved ikke rigtig hvad deres værdier er. Det kan f.eks. være ærlighed – at være ærlig overfor andre, håndtere andres ærlighed og være ærlig overfor dig selv.
Når du læser det her, lyder det let. Dette er dog noget der skal trænes hver eneste dag resten af livet – og det er ikke let. Heldigvis plejer det at blive en sund vane, og så går det meget lettere.
Du kan jo starte med at spørge dig selv, om du har været helt ærlig overfor dig selv og andre, i ALT, i dag?
Hvis ja, godt gået. Hvis ikke, hvordan vil du så gøre det anderledes?
Når du bliver bedre og bedre til at være ærlig overfor andre og overfor dig, så sætter du store beløb ind på selvværdskontoen.
God fornøjelse.
Selvkontrol/selvregulering
Har du styr på dine tanker, så de ikke skaber alt for mange negative følelser?
Følelser kommer ikke af sig selv, men af tanker. Bevidste og især, af ubevidste tanker.
Ifølge den nyeste forskning, har vi ikke grund- eller kernefølelser, altså noget som ligger i vores gener – kun affekter – men i stedet for, viser studiet, er følelser kulturelt betinget.
Det vil sige, at vi er opdraget til at reagere på en bestemt måde, følelsesmæssigt, i forhold til det, vi oplever.
Dette betyder, at jo bedre vi bliver til at kontrollere vores tanker, des bedre bliver vi også til at kontrollere den følelsesmæssige reaktion.
Kontrol beskæftiger filosofien sig en masse med. Der er dét, som du kan kontrollere og så er der det, du ikke kan kontrollere. Tanker er én af de ting, du kan kontrollere og dermed også dine følelser, og det i et stort omfang.
Nej, det er let, men sådan er det med nye ting og tilgange – det kan læres.
Hvorfor er det nu godt?
Det skal jeg fortælle dig. Hvis du reagerer meget på dine følelser både de positive og de negative. Du er så at sige i dine følelsers vold og det slider på dig. Det kræver meget energi og det bliver svært at tage fornuftige beslutninger.
Derfor skal du også passe på den – mavefornemmelsen. Hvorfor nu det? Jeg ved godt, at du sikkert har hørt og læst mange gange, at du skal gå efter din første indskydelse – altså din mavefornemmelse – det kan der være et problem ved.
Forklaringen er, og som der er temmelig god empiri (forskning bag) for: forenklet forklaret, så har vi en bevidst del, hvor du er klar over dine tanker. Hvor du tænker bevidst, f.eks. når du løser en opgave.
Den største del af din tankevirksomhed sker ubevidst og på automatisk. Det er der også en lang forklaring på, men kort fortalt hjernen vil helst arbejde vanemæssigt og springe over, hvor gærdet er lavest. Ikke hvad der er bedst for dig.
Derfor vil det ubevidst/de automatiske tanker påvirke dine følelser, for at få dig til at reagerer ikke altid lige hensigtsmæssigt:
- Jeg har lyst til kage
- Jeg skal lige spise det chokolade
- Jeg skal lige ryge en cigaret
- Jeg har lyst til at møde ham eller hende
- Jeg tør ikke tage konflikten
- Det er lettere at bøje af og blive i relationen
- Find selv på flere
Jo mere bevidst du er om dine tanker og dine tankemønstre, jo mere fornuftigt vil du kunne reagere, frem for ‘kun’ på dine følelser og mavefornemmelser.
Så selvom det føles godt lige her og nu, så består træningen i at spørge dig selv:
”Er det her godt for mig? Er det fornuftigt? Også på den lange bane?”
Lige så stille vil du træne hjernen til at reagere mere og mere fornuftigt i forhold til det, du oplever, og du vil kunne stole mere og mere på dine følelser.
Derfor er det at lære bedre selvkontrol godt for at øge din resiliens / modstandskraft.
Fordelene for dig
Nu har du læst lidt om det, at skabe større resiliens/modstandskraft for dig selv. Modstandskraft er ikke bare at kunne tage imod flere slag uden at vælte – som begrebet robusthed dækker over – men at kunne navigere bedst mulig i en verden, hvor der ofte er pres på.
Du bliver følelsesmæssig og mentalt stærkere og bedre til at navigere i livet. Hermed bliver du også bedre til at undgå de mest opslidende situationer eller oplevelser.
Samtidig med bliver du også bedre til at undgå de situationer, som før i tiden pressede dig og skabte problemer for dig.
Dette giver gid muligheden for både at håndtere svære oplevelser bedre og sundere og undgå flere svære og negative oplevelser.
Livet består både af positive og negative oplevelser for alle, uanset hvor stærke vi måtte være, men du vil blive bedre til at håndtere disse, med mindre risiko for at fuldstændig at grave dig ned i et dybt hul.
Du vil blive bedre til at håndtere stressede situationer og bedre til at reagerer og får dem løst hurtigere.
Du bliver mentalt og følelsesmæssige stærkere, ligesom du bliver bedre til at navigere i livet
Du nedsætter risikoen for angst og depression væsentligt.
Du vil, ikke mindst, opleve langt højere grad af trivsel, glæde og livsduelighed.
Skulle du have brug for hjælp, så er du, som altid, meget velkommen til at booke timer hos mig.
Det kan du gøre på coachsara@coachsara.dk og på SMS 2674 7097
Med bedste hilsner
Sara
Ordforklaring
Resiliens.
Et system eller en enhed, der kan tilpasse sig eksterne såvel som interne forandringer, påvirkninger og udfordringer uden at knække, det vil sige uden at miste de grundlæggende egenskaber og kvaliteter, som fandtes før udfordringen. Men man skal passe på, at opbygningen af resiliens – øget modstandskraft – ikke kun bliver en individuel opgave eller ansvar. Det er et fælles ansvar, og derfor er stærke, gode og positive relationer også vigtige i denne sammenhæng. Risikoen, i yderste konsekvent, er, at vi bliver mere og mere følelseskolde. Dét er ikke meningen. Følelser er vigtige.
De rigtige følelser.
Stå Fast.
Stå Fast, er et begreb, som slog sig fast med bogen af samme navn, skrevet af Svend Brinkmann.
Kort fortalt, så er hans argument, at vi skal blive bedre til at stå fast på vores værdier. Det vil gøre os til stærkere og bedre mennesker. Hvis vi ikke står fast, så kompenserer vi ved at søge ny selvudvikling hele tiden. Men du bliver et bedre menneske, med øget trivsel, hvis du bygger på det, du allerede har. Det er naturligvis også en udvikling.
Positiv Psykologi.
Positiv Psykologi er videnskaben om menneskelig trivsel, og som er en del af den almindelige/traditionelle psykologi.
Det er altså ikke noget, som man bare har fundet på, for at være smart, ej heller ikke ønske om et quick fix, men som rent faktisk er en gren af psykologien.
Det handler ikke om, at man skal have Ja-hatten på hele tiden, men at man rent faktisk også har en kritisk tilgang til livet.
Positiv Psykologi må i øvrigt ikke forveksles med Positiv Tænkning, som blev opfundet af en præst, og er en pseudovidenskabelig tilgang. Her er der virkelig tale om at tage Ja-hatten på og lade den stramme alt for meget, i alt for lang tid.
