Spring til indhold

Vi vil så gerne af med vores dårlige vaner!

to learn, school, pupil
Del dette indlæg

Som mennesker kan vi ikke, ikke-tænke. Vores tanker er der altid. Nogle af vores tanker er bevidste. Nogle vi selv vælger, f.eks. når vi er i gang med at løse en opgave eller andet vi gerne vil være opmærksomme på. Vi har også de tanker, som popper op af sig selv. De kommer automatisk fra vores ubevidste sind.

Vores tanker kan være kategoriseret i:

  • Positive tanker, når vi tillægger nogen eller noget en positiv værdi
  • Neutrale tanker, som vi ikke tillægger nogle værdier eller betydning
  • Negative tanker, som vi giver værdi, fordi vi tillægger det, vi oplever som negativt.

Når vi på daglig basis har mellem 30.000 og 70.000 tanker, er det svært for os, at holde styr på alle positive, neutrale og negative tanker.

Du må godt have negative tanker

Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed. Vi må gerne have negative tanker, men vi skal have fokus på dem, fordi eller kan vi ikke gøre noget ved dem. Det lyder nok mærkeligt, men med det antal tanker og den hastighed, de kommer i, er det vigtigt, at vi bliver mere opmærksomme på, hvilke tanker, som der betyder noget for dig eller i høj grad påvirker dig.

Vi kunne f.eks. have tanker som:

  • Ingen har interesse i mig
  • Det kan jeg ikke finde ud af
  • De gider ikke danse med mig
  • Jeg er også bare så uinteressant
  • Bare jeg ikke bryder sammen
  • Tænk hvis jeg får angst eller begynder at tude
  • Der er nok noget galt, som jeg ikke kan kontrollere
  • Jeg er ikke så klog

Hvad kan vi så gøre? Det vil jeg forsøge at komme med eksempler på i de næste afsnit.

Spis et æble, når du vil ændre tanker

Ja, hvorfor nu det? Når vi gør noget andet i stedet for, kan vi ændre fokus. Vi kan f.eks. fokusere på om æblet smager godt eller ikke, eller tænker hverken eller ift. smager. Hvis vi overfører dette til de negative tanker, er det det, vi tillægger værdi, vi giver opmærksomhed.

Alligevel er det godt at have negative tanker. De er årsagen til, at vi har overlevet som art. Desværre får vi nogle gange så mange negative tanker, som vi giver lov til at vokse og fylde mere og mere. Vi giver dem opmærksomhed og tid. Når vi har gjort det længe nok, så føles de virkelige – også selvom de ikke er det!

Denne opmærksomhed på de negative tanker nærmest suger energien ud af os. Når de får lov til at fylde så meget, så bliver vores selvværd lavere og lavere.

Derfor skal du ændre dine tanker, dine tankemønstre og dine vaner.

1. Skriv dine negative tanker ned.

Du skal bruge lidt tid på at skrive dine negative tanker ned. Du skal begynde at skabe en bevidsthed om dine tanker.

Du kan have en notesbog på dig, indtale det på din telefon – det vigtigste er at du finder det, der virker for dig.

Når der er gået en uge eller to, har du et godt overblik over, hvad du siger om dig selv. Hvad dine negative tanker om dig selv er – nu kan du begynde at undersøge det. Måske er der en rød tråd – måske ikke. Du har fået en øget bevidsthed over, hvad du tænker om dig selv – tillykke med det. Nu kan du begynde at ændre det – og NEJ det er ikke let.

2. Hvor er beviset for at du har ret?

Dine tanker er en illusion. En fantasi, der er negativ, som ikke støtter dig. Hvor har du beviset for, at ingen har interesse i dig? eller at du ikke er klog? Lige nu læser du dette blogindlæg, så det kan du! Du skal finde modbeviser for dine negative tanker, som oftest bunder i en negativ fantasi om dig selv.

3. Du skal øve dig i at afbryde din opmærksomhed.

Denne øvelse kan anvendes, næsten uanset hvor du er.

Du skal bruge maks. et minut, 5 – 10 gange om dagen.

I 10 – 15 sekunder fokuserer du på et emne.

Du skal beskrive for dig selv, hvad du ser. F.eks. en person i bilen foran dig mens du venter ved et lyskryds. Hvordan ser vedkommende ud – i detaljer? Farven på overtøjet? Meget præcist. Håret, skægstubbe, skoene, osv.

Efter 10 – 15 sekunder skifter du til et andet objekt 3 til 4 gange hvis du kan nå det.

Nu tænker du nok om det virker – det gør det, fordi har taget kontrollen over, hvor din opmærksomhed rettes hen, uanset hvilke tanker det dukker op. Enten giver du kontrollen til din hjerne eller dig selv – valget er dit – hvad har du at miste?

I forhold til dine negative ikke støttende tanker, der det bedre for dig, at du vælger at tænke på noget helt andet. Du er nu i gang med at skifte vane.

4. Det er bare tanker.

Når du nedskriver dine negative tanker og bliver opmærksom på dem, kan du AFVISE dem ved at sige til dig selv ”Det er bare tanker!”.

I starten vil denne øvelse overhovedet ingen virkning have, men lidt efter lidt, vil denne sætning blive til en ny overbevisning – en ny vane.

5. Før en JUHUUU-liste, ikke en to-do-liste

Nu skal du til af fokusere på det positive. Sidst på dagen, skriver du ned, hvad du har oplevet af positive ting. Hvad har du være involveret i. Her træner du din hjerne i, at være mere opmærksom på de positive oplevelser – frem for at lade de negative oplevelser fylde.

6. Motion er godt.

Det er altid godt med motion. Når du bevæger dig mere end 30 minutter i rask tempo, også selvom du ”kun” går, dannes der en del lykkehormoner. De er med til at løfte dit humør en smule, ift. hvis du er inaktiv – det er hvis du bevæger dig mindre end 30 minutter om dagen.

7. Myten om 21 dage!

Dette er en meget gammel kliché og myte, at det tager 21 dage at skifte en vane.

Maxwell Maltz en plastikkirurg fra 1950´erne, som oplevede det blandt hans patienter, at det tog dem ca. 21 dage at vænne sig til det nye udseende.

Han oplevede også, når der blev foretaget en amputation, så aftog eller forsvandt fantomsmerterne i løbet af 21 dage.

DESVÆRRE har andre taget dette argument til sig, bl.a. Tony Robbins, men også i Danmark er myten blevet et salgsargument.

Phillippa Lally, psykolog og forsker på University College London, lavet et studie og fundet ud af, at det tager den tid, der tager.
Der kan ikke sættes et tal på, for det afhænger af hvor dybt vanen sidder, hvor nemt, man har ved at træne vaneændringen.

I gennemsnit tog det at skifte vane, 66 dage, og den, der var længst tid om at skifte vane, nåede op på 254 dage.
Hvis du kan finde motivation i, at den der hurtigste skiftede vane, så blev det til kun 18 dage.

Igen: det tager den TID det tager, afhængig af vanen, hvor indgroet den er og hvor effektiv du er.
Også når du skal ændre dine negative tanker.

Med bedste hilsner

Sara

Du kan undersøge nærmere på min hjemmeside:

www.coachsara.dk

Skrive til mig på mail: coachsara@coachsara.dk

Ringe til mig på telefon: + 45 2674 7097

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.