Spring til indhold

Vejrets betydning for vores humør

sun, happy, sunshine
Del dette indlæg

Jeg tror vi alle kender det. Når vejret er dårligt med regn og rusk er humøret også påvirket. Næsten alle har vi en tendens til at være sortseere sådan en dag. Alt føles trist og gråt. Modsat når solen skinner på en dejlig forårsdag.

Stanford University i USA gennemførte i 2017 forskning der dokumenterer, at der er en sammenhæng mellem vores humør og vejret. De anvendte vores måde at skrive på Facebook og Twitter. Når vi er glade skriver, vi flere positive ord. Modsat når vi er sure, skriver vi flere negative ord.

Forskerne fra Stanford University undersøgte sammenhængen mellem vores sindstilstand og meteorologiske forhold. Først havde de en hypotese om, at vores humør burde afspejle sig i måden, vi ytrede os på sociale medier. De tænkte at vi anvendte flere negative ord når vi følte os triste og flere positive ord når vi følte os glade.

De udviklede et program der skannede mange opslag på de sociale medier for negative og positive ord og vendinger. De havde opslag fra 75 forskellige byområder i USA.

Efterfølgende samkørte de oplysningerne med et register over, hvordan vejret havde været i de forskellige byger netop de dage, hvor de enkelte opslag blev lagt på nettet.

Det var store mængder af dater det omhandlede. I alt 3½ milliarder opslag fra millioner af amerikanere blev analyseret og sammenkørt med informationer om vejret lokalt.

Forskerne fandt ud af, at der var en tydelig stigning i brugernes følelser hvad enten det var negativ eller positiv ift. hvordan vejret var den pågældende dag. Det kunne være at vejret var for varmt, vådt, koldt, overskyet eller lummert.

Kan vi så selv gøre noget for at forebygge vores negative følelser på den regnvejrsdag? Det store rungende svar er JA. Mange af os ser vejrudsigten og kan forberede os på, at vejret vil være enten dårligt eller godt. Vi kan finde aktiviteter der gør os glade som f.eks. læse en bog, se en film. Gøre noget hvor de positive følelser er i højsædet.

Jeg ved det virker – jeg anvender det selv, når vejret ikke er alt for godt 😊

Med bedste hilsner

Sara

 

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/vejret-er-lige-saa-skidt-humoeret-som-terror

https://www.berlingske.dk/samfund/nu-er-det-endegyldigt-fastslaaet-graat-vejr-giver-graat-humoer

 


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.