Der findes mange udtryk og fraser om tilgivelse: Tilgivelse sætter dig fri, du må tilgive for at komme videre med dit liv eller du skal tilgive for din egen skyld.
Der er mange, som taler om tilgivelse, når vi løber ind i frustrationer, vrede og had.
Lad os starte med at beskrive hvad tilgivelse ikke er: Tilgivelse er ikke at acceptere. Det vil sige, at hvis du f.eks. er blevet svigtet eller krænket af en der er tæt på dig, så betyder tilgivelse ikke, at du synes det var i orden.
Tilgivelse er ikke noget religiøst. Tilgivelse handler om dig og hvilken følelse du har indeni.
Når du føler vrede, bitterhed eller hadefuldhed, har disse følelser under andet til formål at beskytte dig mod det eller de mennesker, der har såret dig, herunder også de handlinger der er begået mod dig. Disse følelser er en beskyttelse af dig. Din vrede mod et andet menneske hjælper dig til at lægge afstand til dem. Her har du muligheden for at passe på dig selv. Du giver dig selv det, du har brug for lige nu. Du mærker det måske – når du er vred, ligger vreden som en mur mellem dig og det/de mennesker du er vred på. Derfor er det ikke hensigtsmæssig at være vred på dig selv. Dermed fjerner du dig fra dig selv.
Hvad er tilgivelse så?
Lettere sagt end gjort er tilgivelse når du giver slip på vreden, bitterheden og hadet. Det kan ske på mange måder. Pludselig som når solen titter frem efter en regnbyge – følelsen forsvinder bare – pist væk. Det kan også ske gradvis. Du slipper følelsen lidt ad gangen. Samtidig med du passer på dig selv.
Ved at slippe de smertefulde følelser, mærker du en indre ro og lettelse. Du giver dig selv mere plads.
Hvem skal jeg tilgive?
Det kan føles provokerende og bebrejdende, hvis andre taler til os om at det kan hjælpe at tilgive det/de mennesker der har svigtet os. Her giver det ingen mening at tale om tilgivelse. Denne velmente hjælpsomhed giver os ingenting fordi det vi hører er, at vi bliver bedt om at give slip på det, der beskytter os mod at blive såret yderligere. Følelsesmæssigt giver det ingen mening.
På papiret kan vi alle tilgive. Det vigtigste er i virkeligheden at tilgive dig selv. Når du arbejder med det at du er blevet såret og den vrede der følger efter, skal du starte med at tilgive dig selv, at du føler som du gør.
Du skal tage din vrede alvorligt, tale om det til andre, tale om hvad det gjorde ved dig at blive såret på den måde. Fortælle en eller flere, som du stoler på, hvilken betydning det har for at blive såret på den måde og stå ved de følelser du har. Hvis du gør det tager du dig selv alvorligt. Her kan du også tillade andre at støtte dig i at være der hvor du er.
Hvad kan jeg gøre?
- Du kan skrive et brev, hvor du fortæller hvad dine oplevelser har gjort ved dig. Husk det skal være uden filter – lad være med at tage hensyn til andre. Du skal skrive det så ærligt og åbent som du kan. Du skal fortælle hvad der gjorde dig vred, hvilke hævnfantasier du har, hvordan du føler dig skyldig eller skamfuld, fortæl om din sorg og beskriv de handlinger som blev begået mod dig. brevet læser du højt for dig selv, en nær relation eller din terapeut. Du kan eventuelt brænde det bagefter. Skriv gerne flere breve til du kan mærke, at dit glas med ubehagelige følelser er tømt.
- Hvis følelserne bliver ved gennem længere tid, er det vigtigt at du søger hjælp til at få dem bearbejdet. Det er ikke sundt at bære rundt på destruktive følelser i lang tid.
- Vigtigst så husk, at der er nogle ting, som du ikke kommer over, men som du kan komme igennem med hjælp. Minderne om situationerne vil altid være der og smerterne vil du altid kunne huske. Det kan blive til noget, som ikke længere får dig i følelsesmæssig ubalance, når du tænker på det.
- Som det sidste skal du ikke lade dig gå på af mennesker, der ikke forstår at du ikke er kommet videre – det er dit liv og din følelsesmæssige rutsjebane tur, ikke deres – du skal tage dig af dig selv. Hente hjælp og støtte til det der er svært – det er det mest omsorgsfulde, du kan gøre for dig selv.
I alt dette skal du huske, at du ikke er alene, vi er mange der har oplevet det og kommet godt videre.
Med bedste hilsner
Sara