Spring til indhold

1. Slut fred med din fortid – så den ikke forstyrrer din nutid

display panel, timeline, advertisement
Del dette indlæg

Det kan være lettere sagt end gjort, fordi vi som mennesker nogle gange har dårlig samvittighed, over noget vi har sagt eller gjort. Hvis vi sårer de mennesker, vi holder af og så videre, eller vi selv føler, vi er blevet såret af nogen.

Derfor er det at slutte fred med vores fortid svært, specielt hvis vi ikke acceptere, at vi har fejlet på en eller anden måde. Vi skal acceptere os selv, som de mennesker vi er og vi er ikke ufejlbarlige – det er der ingen der er – derimod skal vi give os selv lov til at være mennesker på godt og ondt. Hertil hører også at slutte fred med din fortid.

Såfremt du ikke kan slutte fred med din fortid, vil den alt andet lige forstyrre din nutid. Den vil forhindre dig i at leve livet, fordi den følelse af dårlig samvittighed eller at være blevet såret vil følge dig.

Det du kan gøre, er at sætte dig ned og finde ud af hvorfor du har dårlig samvittighed eller føler dig såret, og gøre noget ved det. Hvis du skylder nogen en undskyldning – så gør det. I langt de fleste tilfælde vil du blive tilgivet. Såfremt du ikke bliver tilgivet, er det ikke dit problem. Du har erkendt at have gjort noget og givet en undskyldning. Hvis den anden ikke tager imod den, er det deres problem og ikke dit. Det samme gælder hvis du er blevet såret, tilgiv personen i stedet for at bære nag, det kan være ødelæggende for dig.

Du kan begrave din dårlige samvittighed eller din følelse af at være blevet såret – du har fundet årsagen og gjort noget ved det. Jeg ved godt det ikke er let at acceptere, hvis din undskyldning eller tilgivelse ikke bliver godtaget, men det er ikke din skyld. Måske den anden selv har nogle problematikker der gør, at de ikke kan tage imod din undskyldning eller tilgivelse. Her er det du skal tænke, at du har gjort for dig selv, hvad du kunne og komme videre.

Nu skulle du være klar til at leve dit liv. Hvis du stadig ikke kan komme videre, kræver det et større refleksionsarbejde af dig. Du kan være nødt til, at finde ud af, hvorfor du stadig ikke kommer videre og hænger fast i fortiden. Du kan ikke ændre din fortid, det er et liv du har levet, du kan heller ikke bestemme hvordan din fremtid skal være. Du kan have ønsker og planer, men de holder ikke altid.

Selvom der er svært, er det du kan gøre at leve dit liv lige her og nu, eller som der er mange der siger: leve i nuet. Altså være tilstede i dit liv. Derfor kan du ikke bestemme, hvordan din fremtid bliver. Ønsker, håb og drømme er en god ingrediens at have, men det er ikke sikkert de går i opfyldelse. Derfor er det vigtigst at være tro mod dig selv!

Med bedste hilsner

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.