Når jeg har terapi- og coachingsamtaler i naturen, er det alene det faktum, at vi sammen er i naturen. Det har en mere positiv effekt, end når vi sidder i et kliniklokale.
Meget forskning viser, at det både er stressreducerende, reducerer dine kropslige spændinger samt øger de positive følelser.
Når vi går og sammen og taler, øges vores blodgennemstrømning til vores hjerner, sådan at vores kognitive evner øges.
Det betyder at jeg hurtigere kan stille de rigtige spørgsmål og at du lærer hurtigere.
Du vil også have lettere ved at se dine udfordringer og problemer i helt andre perspektiver.
I lighed med at vi mennesker kan forandre naturen i en positiv retning, så forandrer naturen også os positivt, når vi færdes i den.
Ja selv gode gamle Freud var inde på, at det moderne miljø påvirkede ”egoet” i negativ retning, og hermed måtte det oprindelige miljø – naturen – påvirke vores mentale sundhed i positiv retning.
Freud var også inde på, at de såkaldte moderne tider gjorde, at vi mennesker fjernede os fra vores basale behov, f.eks. at være i naturen. Vi er en del af naturen. Det har vi været i mange år. Her er jeg enig med ham og hans forståelse for vores behov, fordi jeg mærker det på min egen krop, hvor meget mere energi jeg får af en lille gå tur.
Bare tænk på hvor meget ro det giver at lytte til fuglenes sang om foråret, havets brusen, vindens susen i træerne eller bækkens rislen.
Når vi fjerner os fra de basale behov, risikerer vi at blive mere og mere negative. Dermed formindskes vores evne til at løse og håndtere de udfordringer som vi unægtelig vil møde i livet: lidelse, sorg og smerte.
Sagt på en anden måde: Alt fra at være fornuftigt løsningsorienterede til at blive mere og mere fastlåste i vores negative tankemønstre.
Dette gør det igen lettere for os at opleve overtænkning, bekymringer, angst, depression og stress.
For mig lyder det logisk og det er en ting, men at videnskaben bakker op er en anden.
En af de andre fordele et, at det virker til, at samtalerne bliver mere uformelle, nemmere og det virker også til at klienten har lidt lettere ved at sætte ord på og forklare sig. Måske fordi vi ikke kigger hinanden direkte i øjnene, som vi typisk ville gøre i et lokale.
Jeg håber du fik et lille indblik i, hvorledes Walk & Talk kan være en af nøglerne til løsningen af de dilemmaer, du måske står i.
Med bedste hilsner
Sara
Nogle få kilder og links
‘Into the Wild’: A meta-synthesis of talking therapy in natural outdoor spaceS
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32179342/
Organizational perspectives on outdoor talking therapy: Towards a position of ‘environmental safe uncertainty’
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9291048/
Freud: “Das Unbehagen in der Kultur”
Du kan læse mere på:
https://coachsara.dk/tilvalget-af-gaaturen-mindsker-din-stressrisiko/