Når vi oplever kriser, kan det være svært at håndtere. Hvis vi kan komme rigtigt gennem dem, kan vi komme endnu stærkere ud på den anden side.
Jeg har søgt lidt på ordet krise og dets oprindelse. Ordet stammer fra det græske verbum ”krino”, hvilket betyder: jeg drømmer og vælger. Denne oversættelse antyder et valg eller øjeblik, hvor vi står overfor forskellige muligheder og perspektiver. Vi kan vælge at se på kriser som en proces an naturlig homøostase mellem en person og dennes miljø.
Vi vil opnå en balance ved at ændre på vores ramme eller andet der trykker. Derfor giver dette os muligheden for at skabe forandringer, som muliggør nye former for tilpasning.
Det, som differentierer en families eller persons funktionalitet, er ikke fraværet af kriser (dem oplever alle), men hvordan de har løst dem. Vi kan også se på, hvordan disse kriser har bidraget til personlig og familiær vækst og udvikling.
Der er også begivenheder eller kriser, der på grund af deres natur eller hvornår de opstår, kan være for meget for os og gør os skade.
To typer af menneskelige kriser
Gennem hele livet vil vi hver især stå overfor en række kritiske øjeblikke, som vi kan klassificere på forskellige måder. Hvis vi ser på det generelt kan de deles op i disse to typer.
- Normativ (forventet): Disse kriser er specifikke for den normale livscyklus og forventet (ægteskab, bolig, søge arbejde, pensionering osv.)
- Ikke-normativ (uventet): Disse kriser henviser til uforudsigelige, omstændige, utilsigtede og uventede kriser, som skyldes en eller flere begivenheder. Da disse begivenheder sker pludselig kræver de øjeblikkelig handling.
En families eller persons kriser kan eller kan ikke hermed være forudsigelige, men de har alle en ting til fælles. Det problem, som har forårsaget dem, er meget vanskelig at løse.
Hvad bestemmer en krise?
Som mennesker er vi ikke isolerede personer, som har personlige kriser i vores helt egen vandtætte boble. De faktorer, som afgør udviklingen af disse kriser kan grupperes i tre typer:
- Alvorligheden af de begivenheder, som har udløst krisen
- Familieressourcer: Fleksible roller, samfundsøkonomiske og funktionelle karakteristika, pleje, følelsesmæssig støtte
- Social understøtning: Familie, venner, samfund eller andre personer, som kan hjælpe med at minimere eventuelle skadelige virkninger.
Derfor kan det være svært, når krisen rammer DIG. Det er så vigtigt, at du huske at bede om hjælpen fra venner og familie. Du tror, du er alene. Det er du ikke. Langt de fleste vil gerne hjælpe dig godt videre.
Enhver krise er en besked til vores levede liv
Alle, som oplever en krise, tager imod en besked til deres liv. Beskeden bliver, eller bliver måske ikke, behandlet bevidst. Den bliver derimod en del af fortællingen til et menneskes liv. Caplan skrev om hans interesse for, hvad der sker med emnet i de første tre dage af krisen.
Det han undersøgte var, hvordan dette kombinerede med beskrivelsen af krisen og hvordan det påvirkede deres kognitive funktion. Dyregrov skrev også om dette emne. Han indså, at kombinationen af disse elementer kan forklare variationen i forskellige menneskers tilpasningsmekanismer.
Hvordan vi anvender indtryk af disse kritiske øjeblikke, projiceres slutteligt til fremtidens fortælling i vores liv. Det er umuligt at undslippe fra det, vi føler, og hvad disse begivenheder betyder for os. Senere kan vi imidlertid ændre disse indtryk med nye, mere positive budskaber.
De forskellige tilgange, hvorpå de grundlæggende behov hos et menneske er tilstede efter disse kriser gør det svært at opbygge et generaliseret negativitetsmanuskript. Det er vigtigt at se på, hvorledes mennesket er gået til krisen på. Har det væltet personen helt omkuld eller er de gået mod krisen med ophøjet pande?
Vigtigst af alt så HUSK, at de mennesker vi kender som går gennem en krise ikke er et offer og de har ikke brug for vores medlidenhed. De har brug for vores hjælp gennem at være til rådighed, lytte og nysgerrige på deres måde at gå til krisen på.
Med bedste hilsner
Sara
