Spring til indhold

Hvad er et godt liv? – Vejen dertil kan være lang!

couple, holding hands, man
Del dette indlæg

Uh hvor ville jeg ønske, at jeg, lige som andre, kunne love dig guld og grønne skove. En let vej til at have et godt liv. I hvert fald nogle gange.

 

Undskyld, men det er der ikke.

 

Heldigvis har vi videnskaben, hvor der forskes i, hvordan du kan arbejde dig frem til et bedre liv. Det er din sikkerhed mod varm luft, der ikke er nogen dækning for.

 

Carol Ryff er professor i psykologi. Hun forsker i, hvordan du øger din modstandskraft, så du bliver bedre til at håndtere det, som livet byder dig af svære situationer. For svære situationer er en del af livet. så det handler ikke om at få et lykkeligt liv, for det er utopisk, men at have et godt liv, hvor du trives og måske, nogle gange, smager lidt på lykken, i korte øjeblikke. Dette er også meget fint.

 

Selv uden lykkelige øjeblikke, kan livet være smukt og godt.

 

Ryff har her det videnskabelige bud.

 

1. Selvaccept:

At acceptere dig selv, som skal forstås uden at have for mange negative tanker og forestillinger om dig selv, men i stedet, at du har flest mulige positive tanker, og dermed også følelser, over for dig selv. Det er også at acceptere de tanker og følelser, der er hvad de er, uden at fortrænge, uden at fornægte og uden at arbejde imod dem. De er, hvad de er: tanker og følelser. Er de ubehagelige, må du handle på dem så de ændres. De er dukket op af en grund. 

2. Positive relationer:

Relationer, hvor i man oplever tryghed og tillid, har været vigtigt, lige siden vi rejste os op som mennesker, for mere end 200.000 år siden. Det er stadig vigtigt!!!! Meget vigtigt. Jo stærkere og støttende dine relationer er, des mere psykologisk styrke og velvære, vil du opleve.

 

3. Autonomi:

Jo mere frihed og selvstændighed du oplever og formår at tage til dig, des gladere vil du være.

Hvis du kigger på det modsatte, hvor du bliver kontrolleret, overvåget, undertrykt og begrænset, giver det næsten sig selv, at det bliver et totalt miserabelt liv.

Det er det mennesker oplever, når de er i et forhold med en psykopat eller en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Dét ønsker ingen.

Så frihed og selvstyre.

 

4. Kontrol af omgivelserne:

Kontrollen her, hænger sammen med autonomien, til en vis grad. Vi lever, f.eks., i et demokrati, hvor vi kan, hvis vi vil, påvirke det politiske system. Vi kan melde os ind i et politisk system, vi kan være NGO´er, lobbyister og meget andet, hvis vi ønsker det. Men vi kan også påvirke de små lokale ting omkring os, hvis vi vil, så som lokalråd og menighedsråd, men også i foreninger i klubber, osv.

Men også bare hvordan vi vil håndtere det, som samfundet byder os, hvor vi temmelig høj grad, har flere forskellige valg.

 

5. Formål med livet:

Hvorfor er du her? Hvad er meningen MED livet eller I livet? Er det forudbestemt eller kan du selv påvirke det? Men at finde enten en mening med det, du gør eller meningen med selv livet, højner også livsglæden. Om det er små ting eller større er ting, er op til dig at finde frem til.

 

6. Personlig udvikling:

Når du bruger tid på din psykologiske udvikling, det at forstå dig selv, det at arbejde med dine værdier, det at forstå andre mennesker omkring dig, vil også øge chancen for et bedre liv og oplevelsen af mere vedvarende trivsel.

 

Naturligvis er ovennævnte meget forkortet og lidt overfladisk. Det er dog et godt bud på, hvad der skal til for at øge velværet hos dig. det virkelig gode er, at det er et videnskabeligt bud og ikke sat sammen af anekdoter og ”jeg har selv prøvet, så det virker også på dig”.

 

Filosofien og studier gennem 2.000 år, støtter godt op om det her, så det er ikke helt ved siden af.

 

Hvis du er helt grøn inden for psykologien, og ikke har arbejdet bevidst med dig selv, kan det virke fuldkommen uoverskueligt, men som så meget andet, så starter du i det små og med bittesmå skridt. Hvor du starter er ikke vigtigt. Det vigtige er, at du holder fast, er vedholdende. Det skulle gerne blive en vane, så vil der ske noget. Det går langsomt i starten, efterhånden kommer der mere og mere fart på.

 

Du skal betragte det som at hælde et puslespil med 5.000 brikker ud af kassen og ud på bordet. Lidt efter lidt vender du brikkerne og forsøger dig frem. Det er kun dig, som finder DIT billede. Mit ser anderledes ud. Din ægtefælle/partners har et andet billede og så videre. Selvfølgelig vil der være en del, måske en masse puslespil, som ligner hinanden. Det vigtigste er, at du holder fokus på DIT puslespil.

 

Du kan også betragte det som u-opdaget land som du skal undersøge. Et landskab som er ukendt for dig, men som skal udforskes.

 

Med bedste hilsner

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.