Spring til indhold

Det er godt at have gode vaner, men de dårlige kan komme til at fylde for meget.

Unrecognizable man showing thumb up on city street
Del dette indlæg

Når du har de gode vaner, skal du ikke tænke så meget. Du kan bruge tiden til det, som kræver mere udfordring fra din side.

Men

Det er et meget stort ”men”, fordi problemet med vaner er, at de nogle gange bliver automatiserede, hvilket vil sige så automatiske, at vi overhovedet ikke bemærker dem. Vores tanker, handlinger og samtalen bliver også derefter – i fuldkommen mørke – eller vi handler i blinde. Når det er gode vaner, er det fint. Hvis det er dårlige vaner, er det knapt så heldigt.

Du kan gøre det godt for dig selv, hvis du er opmærksom nok og ændre dine dårlige vaner – bare nogle få af dem.

De dårlige vaner, hvor vi oftest falder i.

1. Vi fokuserer på hvad alle andre gør godt og lykkes med.

Vi har en tendens til at tro, at andre er helt perfekte – vi sætter dem op på en piedestal og gør dem uopnåelige. Vi kan ikke det de gør. Vi kan ikke det de gør og sammenligner deres ekspertise og handlekraft mod vores egen mangelfuldhed.

Den narrativ vi fortæller om deres glæde, lykke og kunnen. I samme åndedrag fortæller vi narrativen om hvorledes vi ser os selv: triste, udygtige og utilstrækkelige.

Er det en fordel for selvværdet og selvtilliden – NEJ VEL

Det er okay at se op til andre, bare du husker ikke at sammenligne dig med dem. Du er ikke dem, du er dig.

Du må gerne lære af dem og se hvad du kan anvende fra dem til at fortælle din egen nye historie. I stedet skal du fokusere hvad du kan gøre med det du drømmer om – hvordan kan dine drømme gå i opfyldelse – blive til din virkelighed.

2. Vi venter på det rette øjeblik.

”Jeg venter til det rigtige øjeblik!” Det er den sætning vi anvender igen og igen. Når modet svigter. Vi tør ikke tage tyren ved hornene og få det sagt/gjort.

NU SKAL JEG FORTÆLLE DIG EN LILLE HEMMELIGHED: Det rette øjeblik findes ikke. Der findes nu’et. Hvis du øver dig i at handle, når nye ideer eller tanker opstår, får du opbygget modet til at handle.

3. Vi arbejder kun for pengenes skyld.

Vi skal have en indkomst. Vi skal leve, have mad, tøj til børnene og os selv, holde ferier.

NY HEMMELIGHED: Al forskning viser, hvis vi kan finde meningen – eller en højere mening – med det vi udfører, så stiger vores arbejdsglæde og hermed også vores livskvalitet. Det er uanset om du arbejder som rengøringsassistent, på kontor, er fuldmægtig, læge direktør eller er selvstændig.

Der er så mange iværksætter og selvstændige, som går i gang med deres drømmeprojekt. Selvom de godt ved, at der er lang tid, at det bliver rentabel – hvorfor tror du de gør det? – det gør de fordi det giver mening for dem.

De har fundet meningen med det de laver, og derfor bliver de ved selvom pengene måske er små i starten.

4. Vi fylder os selv med negativitet og ofte også selvhad.

Når vi intet før, kommer de negative følelser og tanker – ofte helt af sig selv. Der skal – desværre – ikke meget til. Her kommer vi til at surmule, snerre af kæresten/ægtefællen, kollegaerne eller hunden. Vores skuldre er helt oppe ved ørerne. Vi ser kun det dårlige, fordi det er blevet en meget dårlig vane.

ATTER EN HEMMELIGHED: Der skal ikke meget til at se alt det andet – det positive – det kræver en indsats fra din side. Du skal være aktiv for at skabe din egen glæde. Du skal rejse dig op, gå ud med det formål at gøre noget godt – bare et eller andet. Når du gør noget godt for andre, gør du også noget godt for dig selv.

5. Vi holder fast i bekymringer og angst.

Dette hænger sammen med ovennævnte, som du lige har læst. Det er fordi vi giver vores tanker alt for meget betydning og værdi.

Tanker er tanker – det er det de er og ikke andet!

ENDNU EN HEMMELIGHED: Dine tanker er ikke din identitet. Du er ikke dine tanker – tyg lige lidt på den. Igen er det her en god ide at gå ud og gøre noget godt for dig selv og andre. Del dine bekymringer med andre. Tjek dem for fakta og find ud af hvad der er op og ned i de narrativer (historier) du fortæller om dig selv.

6. Vi har alt, alt for travlt.

Jeg ved du tror, du kan nå mere, jo hurtigere du er. Men det er kun når vi sætter tempoet ned, vi kan finde ud af, hvad vi kan lære undervejs. Her opdager vi alle de krinkelkroge vores læring eller tanker har.

Det er også den måde jeg coacher på – langsomt – så bør det også være den måde du lever på. Jo mindre tempo – selvfølgelig indtil en vis grad – vil du blive klogere på dig selv.
Det er her, du finder tiden til refleksion. Stille og roligt tager du et skridt ad gangen og fokuserer på det skridt.

Hvis du skifter dine vaner, stille og roligt, viser forskningen, at du har meget større mulighed for at opnå overskud, glæde og lykke.

God fornøjelse

Med bedste hilsner

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.