Spring til indhold

Fortiden, nutiden og fremtiden

clock, clock face, waves
Del dette indlæg

Livet må leves forfra, men kan kun forstås bagfra. Søren Kierkegaard skrev dette citat for ca. 178 år siden. Citatet referer til, at man er nødt til at leve livet, mens det sker. Vi kan ikke planlægge vores liv på forhånd.

Hvad betydning har dette citat så for mig og mange andre. For mig betyder det, at vi skal være tilstede i nuet og ikke planlægge vores fremtid. Vi ved ikke hvad livet bringer til os i morgen, om en uge, måned eller til næste år.

Vi siger ofte, at fortiden altid er under opbygning. Betydningen er, at vores fortid altid er hos os. Vi kan ikke undgå den. Vi kan derimod lære af vores fortid. Det kræver, at vi kan overvinde den og de negative oplevelser der er sket, ellers bliver vi fanget i en afgrund af negativitet.

For at overvinde fortiden må vi se den i øjnene, og grundigt fornemme, kigge og studere det der var svært. Vi skal se på, hvordan fortiden har formet os, lære af det. Analysen af vores fortid er medvirkende til, at den ikke bliver ved med at trække os tilbage.

Fortiden kan vi ikke ændre. Den har vi levet og forhåbentlig levet godt. Ofte klager vi over dårlige oplevelser, spørgsmålet er om vi accepterer dem? Hvis vi reflekterer og accepterer dem, bliver vi ikke hjemsøgt af fortiden og kan skue ud i fremtiden og de oplevelser vi håber på kommer. Selvom vi ikke kan vide hvad fremtiden bringer har vi lov til at håbe på og se frem mod gode oplevelser.

Naturligvis er det sundt og oftest på sin plads at gøre op med fortiden, gennem en indre rejse, vore refleksioner og accept af det skete, kunne måske sætte tingene i perspektiv og på plads, så vi kan komme godt videre.

Men hvordan kan vi så leve i nuet, og være tilstede lige her og nu?

Hvordan lever vi i nuet?

Vores hverdag løber der ud af. Vi får ofte ikke tiden til at trække vejret. Der er mange praktiske gøremål for at få tingene til at hænge sammen. Afhentning af børn, lave aftensmad, smøre madpakker, bare få hverdagens tommerum til at gå op i en højere enhed.

Alt dette gør, at vi glemmer, at være der hvor vi er. Bare stoppe op og se på en smuk solopgang, skyernes former, fuglenes pippen på en dejlig forårsdag osv.

Hvis vi virkelig gerne vil være mere nærværende kræver det et tilvalg. Et tilvalg om at være tilstede når vi er sammen med vores børn, forældre, venner eller andre. Det er ikke let, men vi kan godt gøre det. Det vil højne vores livskvalitet. Måske sidder du nu og tænker, at Sara vist er lidt for meget lige nu. Det er okay at tænke sådan, men det handler om valg, som det gør hele livet.

Med bedste hilsner

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.