Spring til indhold

Julens traditioner giver psykologiske fordele

Del dette indlæg

Julen er en gave for sanserne. Jeg tror de fleste bliver glade i låget af alle de indtryk, som julen giver. I dette blogindlæg vil jeg forsøge at gøre dig klogere på julen og de psykologiske fordele den har for os.

Mange mennesker ser meget frem til de traditioner vi har i julen. Vores jul er ikke den samme, hvis vi må undvære vores favoritmad eller hvis du ikke når hjem til at åbne gaverne. Denne højtid mister sin mening, hvis vi ikke får mulighed for at udføre vores helt egne traditioner – da traditionerne er forskellige fra familie til familie, men det er en helt anden snak.

Julen er fremfor alt en tid til samvær med familien. Det er i disse meget værdifulde dage, vi har muligheden for at være sammen med dem, vi holder af og komme væk fra vores hverdags rutiner.

Vores flugt fra hverdagens stress og jag

For virkelig mange af os er vores daglige trummerum stressende. Vores hverdag er så udmattende og trættende, at vi kan danne kronisk træthed over tid. Ikke bare det, men der er så meget usikkerhed i livet. Denne usikkerhed har en tendens til at give næring til vores negative tanker.

Det er netop derfor, vi har brug for en højtid som julen. Vi har brug for en særlig dag hvert år, der kan tage os med tilbage til barndommen, og som giver os lov til at huske det, vi har mistet og have tid sammen med dem, der lever langt væk fra os til hverdag. Det er en tid til gaver og åbne vores arme for dem, vi elsker og holder af.

Julens traditioner er baseret på ritualer. Det er lidt som at sige, hvad vi er taknemmelige for eller holde en tale for. Forskellige laboratorieforsøg og feltstudier har vist, at disse strukturerede og gentagende handlinger i disse ritualer kan virke som en form for lynafleder for angst ved at gøre verden mere forudsigelig.

Selvfølgelig foretager vi mange af disse ritualer andre gange i løbet af året. Det er som om, at de ved juletid får en dybere mening. Vi fejrer dem det samme sted og med de samme mennesker. Nogle gange kommer der nye til. Det kan være venner, kærester eller børnebørn.

Det er netop derfor, så mange flere mennesker rejser ved jule- og nytårstid end på andre tidspunkter af året. Det at se mennesker, du normalt ikke ser, hjælper dig med at glemme dine bekymringer. Disse samlinger tillader dig at huske gamle familietraditioner og huske de, som ikke er her mere.

Julens traditioner er den samme mad

Hos alle familier er der en tradition for, hvad de spiser. Ingen jul er komplet uden den kendte hjemlige juleret. Der tilbringes mange timer i køkkenet med forberedelse til julemiddagen og senere måske til julefrokosten med de mange traditionelle retter. Det bliver belønnet med lange måltider i familiens skød, hvor samtalen nydes i fulde drag sammen med latter og grin. Særlige lejligheder kræver særlig mad.

Når vi deler et måltid er det et symbol på nærhed. Det får hele familien til at sætte sig omkring bordet og skabe rum til samtale og nærvær. Mange undersøgelser viser, at det at lave en form for ritual sammen, inden vi spiser, forbedrer oplevelsen af måltidet og får endda maden til at smage bedre.

Der er også andre undersøgelser, som viser, at hvis børn deltager i forberedelserne af maden, vil de også nyde den mere. Ikke bare det, men jo længere tid en ret tager at lave, jo mere værdsætter vi det. Vi faktisk sige, at indsatsen forbundet med et særligt måltid højner den kulinariske oplevelse.

Traditionelle gaver

En af julens helt store traditioner er at give og modtage gaver. Fra et rationelt synspunkt giver det ingen mening at udveksle gaver. Når du udveksler gaver med en, udveksler du dybest set penge. Hvis du udelukkende ser på det ud fra et pengemæssigt synspunkt, det er en form for nulvækst.

Hvis du føler det på denne måde, er det bedre, at du selv køber din egen gave. Men at give gaver handler ikke altid om, hvor meget du bruger. Gaver hjælper med at knytte sociale bånd fordi de tvinger os til at tænke på en anden, også selv om det så kun er i meget kort tid.

Måske er du bare ved at cirkulere pengene, men tilfredsstillelsen, som kommer af at give og modtage gaver, giver dig også mulighed for at nyde ritualet. Når det er skrevet, så der det her penge, som de fleste måske har sparet sammen til i lang tid, de anvender på julegaver. En masse mennesker foretrækker at vente til jul med at forkæle sig selv og andre.

Julens traditioner og familiens

Som jeg ser det er den vigtigste funktion ved julen at bevare og forstærke familiens bånd. For familiemedlemmer, som bor langt væk, er julens ritualer den lim, som kan holde en familie sammen.

Børn har i særdeleshed en tendens til at udvikle stærkere bånd med deres familie, hvis de deltager i julens traditioner. Ikke bare det, med de gode minder om familiens traditioner er synonymer med noget positivt samvær med dine børn.

Sidst med ikke mindst kan jeg konkludere, at ritualer og traditioner er indikatorer på identitet og tilhørsforhold til en grupper – vi mennesker er sociale væsner. Det er derfor, juletiden får alle mennesker til at føle sig, som om de er en del af noget meget større og det får dem i godt humør.

Med ønsket om en glædelig jul til Jer alle

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.