På et tidspunkt havde jeg en samtale om det at være genert. Vedkommende sagde, at det ligger til familien. Har jeg fået fortalt. Således som jeg tolkede dette var, at sådan er det bare, så det kan der ikke gøres noget ved!
Der kan gøres noget ved det, men som al forandring tager det tid.
Hvad er generthed og hvad vil det sige at være genert?
Selve begrebet ”genert” stammer fra fransk og betyder: irritation eller ulempe. Dette vil sige, at de tanker vi har, er til irritation eller ulempe for os. Som i denne situation er negative overbevisninger, som hæmmer os.
Der eksisterer et andet godt ord, som er dækkende: at være sky. Dette kommer fra tysk: scheu som vil sige at vige. Det betyder at vi undviger noget eller nogen i en eller anden bestemt kontekst.
Hvorfor er vi generte eller sky?
Sagt på en anden måde, hvorfor bliver vi generte?
Forskningen fortæller, at årsagen til vores adfærd, generelt, dels ligger i generne, dels på grund af den måde, vi er blevet opdraget på. Altså en social konstruktion.
Nogle forskere mener, at det gælder ca. 40% er genmæssig og hermed fylder den sociale konstruktion ca. 50%. Det ikke mig, som ikke kan regne, men ca. 10% er andre ting, som ikke er vigtige her.
Med hensyn til generthed, ligger ”risikoen” for at få eller udvikle generthed, målt blandt enæggede tvillinger, på ca. 30%. Rent genetisk vil det sige, at så er der ingen risiko for generthed hos ca. 70% af befolkningen.
MEN, og det er et stort men, for alle de her tal, hvis vi holder fast i dem, så tales der kun om risiko og muligheder. Dermed er intet sikkert.
HUSK, at dem der er generte, kan der kun peges på 30% af årsagerne i generne, de sidste 70% ligger i det kulturelle/sociale konstruktioner, altså hvordan vi er blevet opdraget.
Vores forældre og det miljø, som vi er opvokset i har, har langt den største skyld. Hvis vi da kan tale om skyld, og det er en helt anden snak, som jeg ikke vil komme ind på her.
Selvom vi ikke er disponeret for generthed, så kan vi stadig tillære at blive generte og selvom vi tilhører den gruppe, der er fuldt disponeret for generthed, så behøver vi ikke at være eller blive det.
Vi ved, at forældre og andre nære voksne, som enten er autoritære, det vil sige formynderiske, kontrollerende og overdrevent beskyttende, kan skabe generthed hos barnet. Det er typisk sådan, vil jeg gætte på.
Sker dette, bliver det at være genert en normal adfærd hos barnet, og vil være blivende som voksne.
Det er også her, at lavt selvværd kommer ind: at man ikke tør stå fast på sine rettigheder, sine værdier, sine holdninger og har svært ved at sige fra osv. osv.
Sagt med andre ord, så er generthed og det at være genert, langt overvejende en social konstruktion. Derfor kan det ændres og aflæres enten fuldkommen eller i meget høj grad.
Hvad er så generthed?
Det er automatiske, negative tanker.
Nogle af dem kunne være følgende:
Selektiv abstraktion:
Man har her fokus på det negative og ignorerer det positive, samt man glider af eller undgår positive udsagn og oplysninger, som modsiger ens negative holdninger og overbevisninger i forhold til det sagte. F.eks., når man får anerkendelse og ros, og så slår det hen eller man tænker, at ”ja, skal hun jo sige. Hun mener det jo ikke!”.
Tilpasning:
Man tilpasser sig, så man ”fylder” mindst muligt. Lever i skyggen og man skal jo endelig ikke gøre et væsen ud af sig. ”Jeg er jo ikke rigtig noget, så jeg må hellere tie stille!”
Forstørrelse og minimering:
At gøre negative ting værre end de er eller det stik modsatte: at gøre positive ting og oplevelser ubetydelige.
Oplevelsen af at være genert, er ikke et enten eller, det er både og, eller i varierende grader eller i specielle kontekster.
Behandling og selvhjælp.
Du kan selv gå på opdagelse i dine tanker og tankemønstre.
Hvor kan du mærke negative følelser og i hvilken forbindelse eller forbindelser? Hvor reagerer du negativt? Der er næsten altid røde tråde i din adfærd og dine tanker, selvom det kan tage tid at finde ud af, når man sidder med det alene.
Derfor er den suveræn god ting, at du deler med en, som du er meget tæt på og fortrolig med, og derfor har tillid til vedkommende. Jo mere ærlig du er overfor dig selv og vedkommende, des bedre.
Bliv mere fortrolig med dig selv og øg din selvtillid.
Du kan en masse, så skriv det ned. Vigtige ting såvel som mindre vigtige ting.
Du skal ændre den negative historie og fortælling, du har om dig selv.
Det gør du ved at modbevise den med en ny, men dog alligevel sandfærdig historie.
Kast dig ud i livet.
Gør noget, du ikke før har haft modet til at gøre. Alt tæller, og du ved godt, at de første gange, så fejler du eller du er ikke særlig god til det – det er helt normalt. Øvelse gør en mester.
Selv eksperter fejler de første mange gange. Dem som er blevet eksperter er kommet dertil, fordi de begik en masse fejl i starten og lærte af disse fejl og fortsatte ufortrødent.
Du skal ikke være ekspert – du skal af med din generthed og tilbageholdenhed og det kræver ikke tusindvis af timer.
Gør dig selv sårbar.
Vi er alle mere eller mindre sårbare. Det er det der gør os til mennesker. Skyggesider og solsider. Stærke og svage. Vi indeholder det hele og jeg ved, at ingen gode mennesker dømmer dig negativt fordi du, på nogle få områder ikke er så stærk. De, der dømmer dig negativt, er alligevel ikke værd at lytte til, de har nemlig deres at slås med. Dem skal du i stedet for have ondt af.
Så glem en masse om skyld og skam, men aldrig moral og etik.
Vær et ordentligt menneske. Overfor dig selv og overfor andre.
Forandring tager tid og det tager sin tid af få aflagt sin generthed. Det tager den tid, det tager.
Du kan også kontakte mig på coachsara@coachsara.dk eller på sms 2674 7097
Med bedste hilsner
Sara
Kilder:
https://health.usnews.com/health-news/health-wellness/articles/2015/10/19/the-science-of-shyness
https://www.sciencedirect.com/topics/biochemistry-genetics-and-molecular-biology/shyness
