Jeg har i den sidste tid tænkt på ordet ydmyghed. Betydningen af det og hvad dækker det virkelig over?
Hvis jeg søger på ordet kommer følgende beskrivelse op:
Ydmyghed: det at udvise ærbødighed, respekt, underkastelse, beskedenhed el.lign.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ydmyghed
Ydmyghed forveksles ofte med det der kendes som underdanighed, dvs. en som altid går med hovedet bøjet og nærmest kryber langs muren. De gør altid det, andre siger til dem, de skal gøre. Ydmyghed er noget helt andet. Hvis du er ydmyg behøver du ikke undgå andres blik og du behøver ikke at søge andres gunst. Ydmygheden kommer nemlig af din indre styrke, modsat underdanighed. Når du er ydmyg, betyder det at du kender dig selv rigtig godt. Du har ikke brug for andre for at blive bekræftet. Du ved, hvem du er, og hvad du står for.
Måske jeg kunne illustrere det med følgende eksempel. Jeg har kendskab til et plejehjem, hvor der hver uge kommer en dame og spiller på klaver for de ældre. De ældre, som skal hygge sig med musikken og lytte, er ikke bare ældre, de er også demente. Ofte sidder nogle og sover, eller kigger ud i luften, beskæftiger sig med noget helt andet, taler usammenhængende – det under hele koncerten. Vores pianist fortsætter stille og roligt sit klaverspil – faktisk lyder det meget godt, modsat hendes sang – hendes stemme er ikke den bedste. Hun spiller så englene synger. Hun kommer uge efter uge, uanset vejret og de ældres humør. Hun får aldrig nogen respons fra de ældre – hverken positiv eller negativ. Når hun har spillet en times tid, bliver de ældre kørt væk igen. Uanset den manglende respons, fortsætter vores pianist med at komme igen og igen. For mig er det et tegn på ydmyghed.
Jeg vil i de efterfølgende afsnit forklare hvorfor jeg tænker således.
Når vores ydmyghed mistes, starter vi med at sætte stor pris på vores egne færdigheder. Vi tænker måske, at ikke alle er lige værdige til at høre os, når vi udfolder os, måske at vi KUN gider at spille for en bestemt type publikum. Der kan være nogle som værdsætter vores talent, nogle som har forstand på det vi udfører, osv.
Når jeg kæder ydmyghed sammen med det at lære, er det fordi, at hvis vi f.eks. føler, vi ikke har mere at lære, så er der fare for, at vi bliver arrogante – i min verden er arrogance det modsatte af ydmyghed. Hvis vores ego bliver så stor, kan der ikke være ydmyghed.
Der eksisterer mange former for ydmyghed, og som mennesker kan vi være ydmyge på forskellige områder og arrogante på andre. Hvad er ydmyghed så? Det er, når vi ikke har ejerfornemmelser over noget. Hvis jeg f.eks. som coach ikke er lydhør overfor det mine klienter fortæller mig, og bare kører derudaf med min egen dagsorden, fordi jeg er bedrevidende. Her er det vigtigt, at jeg med ydmyghed lytter til det, mine klienter fortæller mig, da det kan være yderst sårbar, at dele noget, som er svært, med en helt fremmed. Her bliver ydmyghed til en værdi, som anvendes korrekt i arbejdet som coach.
Når vi sætter os selv op på en piedestal skaber det et skel mellem mennesker. Deroppe har vi skabt afstand til andre, og i vores øjne gjort dem mindreværdige. Jo højere ego vi har, des mere isolerede bliver vi. Vi tror at vores sandhed om verden er den rigtige. Derfor bliver vores meninger og holdninger til en mur, som ingen kan trænge gennem. Dette har dog intet med sandheden at gøre. Dette er et usikkert menneske, en skrøbelighed, der har brug for at mene noget, for at føle sig som om det er noget. Nok sat lidt på spidsen.
Spørgsmålet er, om vi kan være ydmyge hele tiden? Mit svar er: NEJ, det tror jeg ikke, da vi alle er mennesker på godt og ondt. Selvfølgelig vil vi gerne være ydmyge og jeg ved, de fleste er det noget af tiden. Andre gange har vi faktisk lov til at tænke lidt på os selv, og give os selv noget egenomsorg. Det er en helt anden snak, som jeg har skrevet om i et andet blogindlæg.
Du kan læse eller genlæse den her:
https://coachsara.dk/egenomsorg-naar-livet-skal-leves-i-stedt-for-at-overleve/
Jeg kan stille mig selv spørgsmålet: Er jeg ydmyg? Ja i de fleste tilfælde af livet er jeg ydmyg, specielt når jeg husker, hvem jeg er, og hvilke værdier jeg indeholder.
Med bedste hilsner
Sara
