Vi søger hele tiden efter det, som gør os lykkelige. Vi bliver dog nødt til at overveje, hvad det er vi forstår ved lykke. Her skal jeg lige bemærke, at lykken er forskellige for dig og mig. Spørgsmålet er, om det påvirker vores mentale funktion?
Har du overvejet, hvad der gør os lykkelige? Selvom vi tror, vi er det lykkeligste land, eksistere der andre, som også er lykkelige. Et af disse lande er Bhutan. Det er et buddhistisk kongerige på den østlige kant af Himalaya. Det ligger gemt mellem bjergene. I landet tror de på, at et depot af rigdom ikke bringer lykke. Ja rent faktisk har deres regering et nationalt lykkeindeks.
Regeringen anvender og tager hensyn til denne indikator, som er baseret på buddhistisk filosofi, for at udarbejde politikker, som sikrer befolkningens velbefindende. Den måler, hvad der gør befolkningen lykkelige. Men igen hvad er lykke egentlig for noget?
Lykke
Næsten alle søger lykke. Når det så er sagt, er der ingen præcis definition af begrebet. Nogle forskere påstår, at det er subjektivt, da det er en form for velvære. Sagt med andre ord er det ikke det, som sker med os, men hvorledes vi fortolker det, som sker med os. Andre igen påstår, at det er en tilstand af psykologisk velvære, der afhænger af, hvorledes vi selv håndterer de forskellige situationer i vores liv.
De som forsker i lykke påstår, at den består af to forskellige elementer. Disse er affektive, som betyder vores positive følelsesmæssige tilstand og reaktioner og de kognitive, som er tanker om tilfredshed med vores liv.
Hvad så med vores genetik? Kan de så påvirke vores lykke? Det ser faktisk således ud, at 50% i høj grad er påvirket af vores gener, 40% af aktiviteter, som vi selv udfører bevidst, og 10% af livsomstændighederne.
Hvad gør os lykkelige?
Indenfor positiv psykologi fremhæver de to perspektiver på, hvorledes vi kan opleve lykke: det eudemonistiske og det hedonistiske perspektiv. Hvad er grundstenen så i perspektiverne?
Det hedonistiske perspektiv har sin oprindelse tilbage fra det fjerde århundrede f.Kr. af Aristippos af Kyrene. Han var en græsk filosof og discipel af Sokrates. Han forklarede, at det endelige mål med livet må være at minimere smerten og maksimere nydelsen.
I den vestlige kultur anses det hedonistiske perspektiv som den mest almindelige måde at få lykke på. En person med et hedonistisk perspektiv mener, f.eks. at lykke kommer af fornøjelsen ved at tage til en koncert, købe noget dejligt til sig selv og tage på en rejse.
På den anden side derimod er det eudemonistiske perspektiv ikke så udbredt i vores vestlige kultur. Denne opfattelse stammer tilbage fra det fjerde århundrede f.Kr. C. Aristoteles definerede det for første gang i sin Nikomacheiske etik.
Han mente, at vi skal leve vores liv i harmoni med vores dyder for at få lykke. Dette perspektiv er et forsøg på at søge efter en mere varig og meningsfuld lykke. Et menneske med dette perspektiv kan f.eks. antage, at lykke stammer fra glæden ved personlig vækst.
Hvordan bliver vi lykkelige?
Mange forskere konstaterer, at begge tilgange er nødvendige for at opleve en form for psykologisk velvære, som beskrives som lykke. En undersøgelse af eudemonistisk og hedonistisk adfærd fastslår, at begge adfærdsmønstre er medvirkende til velvære på forskellige måder. Derfor er de begge nødvendige for at få lykke.
Derfor er der ingen grund til at vælge mellem de to, da det ser ud til, at de lykkeligste individer deler begge to. Når det er sagt, har vi mennesker med en eudemonistisk tendens et højere niveau af lykke sammenlignet med dem som har en hedonistisk tendens.
Hvad der gør os lykkelige – den længste undersøgelse
1938 var året hvor Harvard University, fra USA, startede en undersøgelse, der stadig er i gang den dag i dag. Her har man fulgt 724 mænd i årtier for at observere, hvad der gjorde dem lykkelige. I løbet af alle disse år har forskerne indsamlet oplysninger af forskellig kvalitet om deres liv.
Livet for to grupper af mænd blev undersøgt. Den første gruppe startede undersøgelsen, da de var studerende på Harvard University. De blev alle færdige med uddannelsen under Anden Verdenskrig, og de fleste af dem gik i ind i krigen.
Den anden gruppe, som blev undersøgt, var en gruppe unge fra de fattigere kvarterer i Boston. Hvert andet år i 75 år blev disse unge mænd stillet forskellige spørgsmål om deres liv.
Konklusionerne viste, at lykke ikke har meget med rigdom, berømmelse eller hårdt arbejde at gøre. Det tyder faktisk på, at der er kvaliteten af vores sociale relationer, som gør os mere eller mindre lykkelige. Undersøgelsen fremhævede, at mennesker med stærke sociale bånd til deres familie, venner og samfund var lykkeligere. Derudover levede de længere end mere isolerede individer.
Her skal det lige understreges, at det intet har med antallet af venner at gøre. Det drejer sig om kvaliteten af de relationer, vi har.
Lykken afhænger af os selv
Laurie Santos siger, at vi har den opfattelse, at lykke kommer af at nå et eller andet mål. Studier tyder derimod på, at det stammer fra at kunne værdsætte det, vi har. For Laurie handler det overhovedet ikke om altid at være positive og smile. Hun påstår, at negative følelser også er en del af livet og at de udgør en del af vores følelse af tilfredshed med livet.
Jeg har før skrevet om, at negative og positive følelser er en del af livet.
Læs den her:
https://coachsara.dk/positive-og-negative-foelelser-en-del-af-livet/
Sonja Lyubomirsky, Ph.d., er en russisk født amerikansk professor i psykologi ved University of California. Hun forsker indenfor dette område, og påstår, at det forudsætter at vi arbejder med lykke, som mennesker. Det er ligesom ethvert andet vigtigt livsmål, noget vi skal arbejde på, og det forudsætter indsats, dedikation og engagement.
Jeg har ofte tænkt over: Hvorfor glemmer vi at søge lykken i nuet? I de små øjeblikke. Måske er det fordi vi betragter lykke som endnu et mål i livet. Det er, som beskrevet i bloggen, en tilstand af følelsesmæssigt velvære i nuet. Denne tilstand kan bearbejdes og opbygges som en gradvis vane fra vores mentale funktion. Sagt med andre ord, kan vi lære at leve i nuet, så det til sidst bliver en vane for os.
Med bedste hilsner
Sara
