Hvorfor skriver jeg nu det? Fordi jeg ofte oplever klienter, som drøner derudaf med 120 km. i timen og glemmer at slappe af og tænke på, at når de tager et lille hvil, restituere deres krop og hjerne. Der sker noget helt magisk både på de psykologiske og neurologiske niveau.
Psykologisk set falder stressniveauet dramatisk, hvilket i sig selv er en katalysator for mange andre positive forandringer.
DIT STRESSNIVEAU FALDER
Når stresshormonerne som kortisol falder, vil du ret hurtigt opleve mere ro og mindre ængstelighed. Dette medfører øget koncentration og at du har nemmere ved at holde fokus på det, der er mere væsentlig.
DIN KREATIVITET ØGES
Samtidig begynder hjernen at skifte til en tilstand, der er mere åben for sund refleksion og kreativ tænkning.
Dette er hovedsageligt en neurologisk proces. Det neurale netværk i hjernen, der er ansvarlig for selvrefleksion og kreativitet, aktiveres, når du er i en afslappet tilstand. Dette gør, at du får meget nemmere ved at løse problemer og, med lidt held, så bliver du også klogere på dig selv.
VELVÆRE & TRIVSEL
På det neurologiske plan frigiver hjernen også positive neurotransmittere som endorfiner, der fremmer en følelse af velvære og trivsel.
Dette gør ikke kun en aktuelle oplevelse af afslapning behagelig, men bidrager også til en generel følelse af glæde og tilfredshed, som kan have langvarige effekter.
Desuden spiller afslapning en væsentlig rolle i neuroplasticitet, hjernens evne til at danne nye forbindelser, og dét er virkelig en kæmpe gevinst!
Du vil have nemmere ved at lære, forstå og huske!
Så når du hviler dig og lader hjernen “genstarte,” bliver den også bedre til at håndtere fremtidige opgaver og problemer.
I det store hele fungerer disse psykologiske og neurologiske processer i symbiose, når du slapper af. De forbedrer din mentale sundhed, styrker dine kognitive/tankmæssige funktioner.
HVORDAN HOLDER DU PAUSE?
Glo ud i “ingenting”! Glem telefonen! Flere gange om dagen. 5-10 minutter ad gangen.
Motion, uanset hvad det er og lad være med lytte til lydbog eller hør musik imens. Det er lige meget om du løber, går eller noget som helst andet!
Sørg for at få din søvn. Gear ned allerede en halv times tid inden, du rammer lagnet. Tak et varmt bad – langsomt – børst dine tænder, dæmp lyset, skru ned for musik og spil noget, der er beroligende. Tv og telefonen er totalt forbudt her. Søvn renser, bogstaveligt, din hjerne, mens du sover.
Jeg håber du blev lidt klogere på, hvorfor det er vigtigt for os at holde pauser.
Med bedste hilsner
Sara