Der er mange, som ikke kender forskellen på angst og frygt. Det vil jeg forsøge at forklare her.
Frygt: Frygt er forbigående. Frygt er en naturlig reaktion. Lad os tage et eksempel. Hvis du står på en klippekant og har en løve foran dig. Her er det en selvfølge at frygte løven. Det er faktisk naturligt og noget vi alle har.
Angst: Når man som person fortolker ydre begivenheder – f.eks. flyveture eller elevatorer – eller indre begivenheder – f.eks. kropslige fornemmelser eller tanker som farligere, end de i virkeligheden er.
Angst kan behandles effektivt ved hjælp af korttidssamtaleterapi som f.eks. metakognitiv eller kognitiv terapi.
Frygt er et meget gammelt instinkt, som har været nødvendigt for vores overlevelse som mennesker – en form for alarmsignal, som var og stadig kan være nødvendigt, når der er optræk til fare. Frygt er modsat angst en forbigående følelse. Det er hermed ikke en følelse, vi konstant går rundt med.
En glidende grænse
Grænsen mellem angst og frygt er glidende. I begge tilfælde kan de fysiske symptomer være fuldstændig ens – dit hjerte banker, du sveder, dine knæ ryster.
Når jeg tænker på angstbegrebet, synes jeg, den har fundet for meget vej ind i vores daglige omtale af den.
For andre er angst ulogisk
Når jeg tænker på, hvorledes ordet angst anvendes meget og det som et synonym for frygt, er det oftest helt forkert. Det er først når frygten starter med at ødelægge vores livskvalitet, så den faktisk tager for meget af vores tid og forhindrer os i at gøre det, vi inderst inde gerne vil, er der tale om angst.
Kort fortalt er angst at man er bange for noget, man overhovedet ikke bør frygte.
Et generaliseret eksempel på angst, er hvor nogle af dem, som er ramt konstant, er bekymrede for, om deres nærmeste kommer ud for en ulykke. Deres logiske tænkning eller sans tænker slet ikke over, at sandsynligheden for dette er utrolig lille. Andre i deres omgivelser synes deres tankegang er ulogisk og kan ikke sætte sig i deres sted, fordi det er så langt fra deres virkelighed. Når det er sagt, så er angsten og bekymringen virkelighed for den angst-ramte.
En fobi = det man er angst for
Fobi er en generel term for den situation eller ting, man er angst for.
Det kan eksempelvis være en fobi for skorpioner eller sociale sammenhænge, dette hedder socialfobi. Nogle af de ramtes fobier kan være mere hæmmende end andre. For eksempel støder du nok ikke ofte ind i skorpioner, mens du konstant møder mennesker.
Kom af med angsten
Når du oplever, at du har angst eller mistanke om det er det altid en god ide at tale med din læge. Hvis det er svært for dig at gå til din læge, kan du på Psykiatrifondens hjemmeside læse om, hvem du kan ringe til for at få hjælp.
Du kan også kontakte mig og sammen kan vi læggen plan for, hvad der skal til for at du kommer af med angsten.
Med bedste hilsner
Sara
https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/symptomer-og-tegn/angst/
https://sind.dk/faa-hjaelp/fakta-om-sindslidelser-og-psykiske-diagnoser/angst-og-fobier