Uden at vi måske vil det, bliver vi nogle gange skurken i andres fortælling. Vi bliver faktisk ulven i eventyret om den lille Rødhætte. Når dette sker bliver vi nødt til at øve os i at ændre synspunkt. Vi er den store stygge ulv, fordi vi måske skældte nogen ud med god grund, sagde sandheden højt eller handlede efter vores værdier. Vi er den grimme stygge ulv, fordi vi blandede os i en andens liv. Vi gjorde IKKE, som vi skulle. For os mennesker er det farligt at falde i den fælde med at putte alting mennesker i kasser og adskille dem omkring os som gode og dårlige mennesker. Vi gør det så ofte, at vi knap nok lægger mærke til det. Hvis et barn for udviser lydighed, er rolig og stille, så kategoriserer vi barnet som ”et godt barn”. Hvis barnet, i stedet for, viser personlighed, er højtråbende, urolig og viser vrede, så tager det ikke længe, før vi putter dem i kassen – slem.
Som mennesker handler vi ofte efter vores egen ideer om, hvad vi forventer af andre. Når vi mødet et andet menneske, har vi med det samme besluttet, hvad vi mener om dem. Det vi forstår som godt. Når vores egne forventninger ikke imødekommes, tøver vi ikke med at putte denne person i kassen som hensynsløs, giftig eller måske ond.
Det at være ulven i en andens narrativ er meget almindeligt. I mange af disse situationer er det nødvendigt for os at finde ud af hvilket menneske, der gemmer sig bag vores forestilling om dem.
Når vi føler sikkerhed i at skabe vores egne historie
De fleste af os kender eventyret om Den lille Rødhætte. Hun har lært at følge reglerne, som hendes mor sætter op for hende. Dette ændrer sig, da hun møder ulven, som ændrer hendes synspunkt. Hun indfanges af skovens skønhed, fuglenes stemmer, duften af den helt nye verden, så fuld af forskellige fornemmelser. Derfor repræsenterer ulven i historien intuition og en anden side af vores menneskelige natur.
Denne metafor hjælper os til at forstå mange af de dynamikker, vi møder hver dag. Der eksisterer mennesker, der ligesom Rødhætte viser ufleksibilitet og reguleret adfærd. De har allerede besluttet sig for, hvorledes forhold skal fungere. Hvordan en god ven skal være, hvorledes en kollega skal opføre sig, hvordan en perfekt datter og partner er. Deres hjerner er ”programmerede” til udelukkende at lede efter konformitet og ensartethed. Det er fordi de således får det, de allermest behøver – sikkerhed.
Når et nyt synspunkt skal udvikles
Når der spilles på den helt forkerte tangent, når en eller anden reagerer, handler eller svarer anderledes end det, de forventede, så går de i panik. Så er personen pludselig en trussel. Det skaber stress for dem. En modsatrettet mening ses som et angreb. En harmløs af visning, en anderledes ide, eller en uventet beslutning skuffer dem dybt. de anser det som en fornærmelse og et nederlag.
Næsten uden at lede efter det, forvente det og helt uden at ønske det, blev vi lige pludselig til ulven i historien. Det menneske, som fulgte sin intuition og sårede denne skrøbelige person, som levede under hætten.
Dog findes der en anden side af historien. Alle opfører os som den lille Rødhætte. Den lille pige, der begik fejlen med at digte sin egen historie – vi gør det alle uden undtagelse. Vi udtænker planer om, hvorledes vores liv skal være. Hvorledes vi får en ideel familie, hvorledes vores bedste ven skal være osv. sidst men ikke mindst om den perfekte kærlighed, der aldrig svigter, som passer ind i alle andre dele af vores liv. Bare at forestille os det, fylder os med energi. Tanken om dette giver os tryghed. Vi kæmper for at sikre os, at alt dette sker, som det må og skal.
Når historien stopper med at være en historie og bliver til virkelighed, så falder alt til jorden. Ind kommer ulven for at fortære vores umulige fantasier. Det er på tide at ændre vores synspunkt.
Er du den gode eller dårlige i historien?
Når vi er ulven i en andens historie er det ikke rart. Der kan måske være grunde til, at vi er ulven. Uanset hvad situationen er, så kan det være meget ubehageligt for alle dem, som er indblandede. Der er dog et basalt aspekt, vi IKKE må ignorere. Nogle gange kan det, at være den slemme i en andens historie, hjælpe os med at være den gode i vores egen historie. Måske var vi helten, som kunne komme ud af et trættende og ulykkeligt forhold. Eller også var vi den person, som turde at skrive SLUT i en historie, der ikke længere havde en fremtid. Det kommer helt an på vores eget synspunkt.
Før vi bliver til tæmmede ulve, som lever i umulige eventyr, så skal vi finde vores mod. Vi skal lytte til vores eget instinkt og handle intelligent, respektfuldt og samvittighedsfuldt. Det at handle efter vores egne principper, behov og værdier er ikke ondsindet. Det er blot at leve livet ifølge sine egne instinkter og værdier. Det at vide, at i livets SKOV er de gode ikke altid så gode og de slemme er ikke altid så slemme. Det vigtigste er at vide, hvordan vi lever sammen i ærlighed.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at huske, at vi bedømmer verden ud fra vores eget ståsted, og at vi ikke kan gætte hvem den anden er, før vi gennem nysgerrighed på dem, lærer dem bedre at kende.
Med bedste hilsner
Sara
