Nogle mennesker er meget gode til at agere ift. de forskellige sociale situationer de kommer ud for. Dette er meget godt beskrevet i Daniel Golemans bog om social intelligens, hvor han definerer det som vores evne til at forholde os effektivt til vores omgivelser. Noget som jeg vil blive beskrive i de næste afsnit.
Der eksisterer nogle mennesker, der har en høj social intelligens som har en evne til at være vellidte. De giver et positivt indtryk, det uanset hvor de kommer. På den anden side eksisterer der også mennesker, der er som kaktusser. De er virkelig meget stikkende. Ja, faktisk vil vi helst være fri for deres tilstedeværelse, da den virker truende.
Spørgsmålet er hvorfor vi som mennesker er så forskellige på det relationelle område? Hvorfor er vi nogle gange så dygtige og andre gange så dårlige på dette område?
Evnen til at skabe sunde og effektive relationer afhænger af vores sociale, uddannelsesmæssige og personlige faktorer. Dette kaldes også social intelligens. Det er unægtelig en vigtig kompetence, som formidles på alle livets områder.
I bund og grund, vil det at vide, hvorledes vi interagerer med dem, vi har foran os, gøre det nemmere at have tilfredsstillende relationer, hvad end det er inden for kærlighed, arbejde eller venskab.
Indenfor psykologien har de længe interesseret sig for emnet. Psykologen Edward Thorndike var den første, som i 1920´erne prægede begrebet social intelligens. Senere beskrev Howard Gardner det i sin omstridte teori om de mange intelligenser. I 2006 foreslog Daniel Goleman så et nyt og interessant perspektiv – social intelligens.
Nysgerrig – så lad os kigge på, hvad det består af.
Social intelligens
Der er ingen enighed eller overensstemmelse, når det gælder definitionen af social intelligens. Det kan forstås som en evne til at navigere i det komplekse hav af vores menneskelige relationer med tilfredshed, velvære og effektivitet. Dette omfatter følelses-, familiemæssige og arbejdsrelaterede områder. Ja ethvert sted, hvor vi skal interagere med andre personer.
Det skal dog lige nævnes, at begrebet ikke bør ses som en isoleret variabel af selve den generelle intelligens. Dette er bare endnu en variabel. Det er evnen, som gør det nemmere for os at tilpasse os til ethvert miljø, der direkte formidler vores tilfredshed og vores velbefindende. Der er også et begreb, som på grund af sin betydning har tiltrukket sig stor interesse fra det videnskabelige område.
Universiteterne i Tromsø i Norge og Texas i USA har lavet en undersøgelse, hvor de præsenterede en interessant skala til måling af social intelligens. Ressourcen gør, vi kan vurdere et menneske for at forstå, hvorledes de er, når det kommer til at forstå sociale situationer.
Derudover kan vi se, om de har nok færdigheder til at håndtere forskellige situationer og viser nok social bevidsthed.
Mennesker som f.eks. psykologen Martin Seligman understreger dimensionen. Dette er en kognitiv styrke, en form for psykologisk paraply, som styrker os som fællesskab og bidrager til vores egen lykke eller tilfredshed.
Social intelligens som teori
Daniel Goleman har udgivet bogen: Social Intelligens – Den nye videnskab om menneskelige relationer i 2006. I bogen lagde han grundlaget for at forstå begrebet på en mere solid og praktisk måde. Hans teori om social intelligens udgør et yderst nyttigt redskab til at nedbryde dets komponenter på en måde, som fremmer træningen i vores sociale relationer.
Bogen husker os på, at alle mennesker er programmeret til at skabe kontakt med andre ud fra et neurobiologisk synspunkt. Nogle gange bliver man af opdragelsesmæssige, uddannelsesmæssige, personligheds- eller miljømæssige årsager ikke færdige med at udvikle sig på dette område så meget som vi burde. Derfor er det faktisk glædeligt at vide, at man altid er i stand til at tage skridtet til at forbedre det lige lidt mere.
Her er de elementer, som udgør social intelligens.
Social samvittighed
Det opridser en kraftfuld kapacitet, når det kommer til at forbinde os med andre menneskers virkelighed. Vores hjerne er lavet til at føle empati med personer uanset deres oprindelse, kultur, særlige kontekst eller omstændigheder. Ved aflæsning af de sociale indikatorer omkring os kan vi bedre begå os i livets.
Variablen er opsat takket være en række dele, som opbygger og gør den mulig:
- Social kognition – evnen til at forstå, hvorledes alle sociale oplevelser fungerer.
- Primær empati – evnen til at opleve at opleve andres emotioner og følelser via nonverbal kommunikation.
- Empatisk præcision – ikke kun at føle, hvad andre oplever, men også at forstå og tyde deres intentioner.
- Afstemning – evnen til at være modtagelig og fuldt ud i harmoni med hinanden.
Social lethed
Er det nemt for dig at navigere i sociale situationer? Er du god til at kommunikere med fremmede og dine kollegaer? Er du god til at indgå aftaler med andre? Håndtere du uenigheder med din ægtefælle/kæreste godt?
Social lethed repræsenterer den smidighed og effektivitet, hvormed vi håndterer vores relationer med andre personer. Den indeholder følgende karakteristika:
- Indflydelse – at være i stand til at have en positiv indflydelse.
- Synkronitet – at være dygtig til at interagere med det menneske, som er foran dig via nonverbal kommunikation.
- Bekymring – at bekymre dig om andres følelser, behov og tanker.
- Selvpræsentation – at vide, hvorledes vi rækker ud til andre, præsenterer og viser os selv på en velkendt og varm måde.
Konklusion
Teorien om social intelligens af Daniel Goleman er hjørnestenen empati. Uden denne psykobiologiske tape er menneskelige forbindelser overhovedet ikke mulige, harmoniske og kan føre til stærke dysfunktionelle og egoistisk adfærd. Heldigvis har mange af os dette værdifulde værktøj, der hjælper os med at opføre os hensigtsmæssigt i fælles situationer og samtaler.
I bund og grund, er vi sociale væsner, der er tvunget til at leve sammen på den samme planet og står over for de samme situationer og udfordringer. Såfremt vi var mere kompetente i komponenterne, som er forklaret og beskrevet her, er det meget muligt, at vi ville løse alle vores problemer mere effektivt. Derfor skal du ikke tøve med at forbedre dette afgørende område af dit velbefindende lidt mere.
Jeg håber, du kunne lide hvad du læste.
Med bedste hilsner
Sara
Kilde:
Goleman, Daniel: Social intelligens – Den nye videnskab om menneskelige relationer, Borgens Forlag 2006
