Det er så nemt for os at yde omsorg for vores nærmeste, hvorfor glemmer vi så at drage omsorg for os selv.
Jeg har tænkt og tænkt på, om der er noget jeg kan gøre for at hjælpe dig godt på vej. Derfor kommer der her seks lette tips til egenomsorg i hverdagen.
Undgå stress og udbrændthed med disse seks lette øvelser
Jeg giver nedenunder seks bud på små rutiner til dagligdagen, som du let kan inkorporere i dagligdagen. Her giver du dig selv selvkærlighed.
1. Gå en halv time hver dag
Det gør måske at du inddrager din middagspause, går i mørke eller står en halv time før op. Det er bevist at frisk luft bare er godt for tankerne, hovedet og kroppen. Så afsted med dig.
2. Vask ansigtet hver aften
Virkelig mange springer denne kærlige rutine over. Jeg glemmer det også nogle gange. Prøv alligevel at bruge bare tre minutter på at vaske og smøre ansigtet i plejende cremer og olier.
3. Fortæl positive sætninger til og om dig selv
Ja det lyder mærkeligt, men det virker. Det kan være sætninger som: Jeg klarer mig godt. Jeg er stærk. Jeg er så glad i dag. Noget som du helt sikkert ved, du har brug for at høre, og som kan være med til at øge din selvkærlighed.
4. Anvend diffusere eller duftlampe
Disse dejlige dufte gør dig afslappet og giver hjemmet en særlig duft, der vil møde dig når du kommer hjem – hver dag.
5. En vegetardag om ugen
Hvorfor skriver jeg nu det? Tja, det er mindre tidskrævende, det er godt for vores fordøjelse, det er sundt for kroppen og så aflaster det os selv og vores mave.
6. Læs lidt hver dag
Ja, det behøver ikke være meget. Det kan bare være en enkelt side. Det er faktisk en meget overset luksus at give sig selv tid til at sætte sig ned med en bog i hånden og fordybe sig i en anden verden.
Jeg håber, du kunne anvende rådene. Du behøver ikke gøre dem alle på en gang, men vælge hvilken en der er lettest for dig at starte med og begynd der. Når det er gjort, tager du det næste punkt og så videre.
Med bedste hilsner
Sara