Når forældreskabet ikke skal optimeres, men leves.
Mange forældre går rundt med en stille forestilling om, at de burde være bedre.
Mere rolige.
Mere tålmodige.
Mere nærværende.
Som om forældreskabet hele tiden er noget, man skal optimere.
Men måske er det ikke en bedre forælder, der mangler.
Måske er det mere plads til at være menneske.
Forældreskabet leves ikke i perfekte øjeblikke.
Det leves i trætte morgener, rodede eftermiddage og aftener, hvor overskuddet slap, før børnene gjorde.
Det leves midt i livet, som det er.
Når dårlig samvittighed og selvkritik fylder, kommer de ofte af et ønske om at gøre det godt.
Et ønske om at være der for sit barn.
Det er i sig selv ikke forkert.
Men når vi hele tiden måler os selv op imod et ideal, mister vi let forbindelsen til det, der faktisk betyder noget.
Relationen.
Kontakten.
Øjeblikkene, hvor vi er der, også selvom det ikke er perfekt.
At være et mere menneskeligt menneske i forældrerollen handler ikke om at sænke ambitionerne.
Det handler om at anerkende vilkårene.
At se sig selv med lidt mildere øjne.
Du må godt blive træt.
Du må godt blive vred.
Du må godt fejle.
Det er ikke tegn på, at du gør det forkert.
Det er tegn på, at du er engageret i noget, der betyder noget.
Når vi tør give os selv lidt mere plads, bliver forældreskabet ofte lettere at være i.
Ikke fordi hverdagen ændrer sig drastisk.
Men fordi vi ikke længere bærer den med konstant selvbebrejdelse.
Måske begynder roen ikke med, at vi gør mere.
Men med, at vi kræver lidt mindre af os selv.
Hvis du vil læse lidt mere om perfektionisme og selvkritik i forældreskabet:
Du er god nok – slip perfektionismen og selvkritikken som forælder
https://coachsara.dk/du-er-god-nok-slip-perfektionismen-og-selvkritikken-som-foraeldre/
Med kærlig omsorg
Sara
