Spring til indhold

Forældrerollen i dag –kompleks presset, og fuld af kærlighed

Del dette indlæg

Forældreskabet har altid været en meget stor opgave. Men i dag er det en rolle, der er blevet både mere kompleks og mere synlig end nogensinde før. Vi er omgivet af utallige gode råd, ekspertudtalelser og sociale medier, hvor andres familieliv fremstår roligt, smukt og velorganiseret og vi kommer let til at føle os utilstrækkelige. Det er dog vigtigt at huske at på de sociale medier vises der næsten altid et glansbillede.

Vi vil det hele – og så lige lidt til

Nutidens forældre vil gerne gøre det godt. Faktisk meget godt. Vi vil være opdragende, nærværende og rummelige samtidig med at vi skal arbejde, vedligeholde parforhold, kører det lille pus fra a til z, holde hjemmet og måske endda tage os af egne forældre.

Det stiller store krav til vores mentale kapacitet. Og midt i alt det praktiske kaos opstår spørgsmålet:

Hvordan bliver jeg den forælder, jeg gerne vil være – uden jeg mister mig selv?

Et forældreskab med mange flere lag

Mange oplever faktisk, at forældrerollen ikke kun handler om barnet, men også vækker noget i forælderen selv. Egne erfaringer og mønstre fra barndommen bliver spejlet. Uden vi måske helt er klar over det, reagerer vi nogle gange mere ud fra gamle vaner eller underbevidstheden end ud fra det, vi egentlig ønsker.

Forældrerollen i dag kræver derfor også en bevidsthed. En villighed til at se ind i sig selv og justere, når noget ikke virker. Det kan være utrolig hårdt arbejde men også enormt udviklende.

At finde sin egen måde

Der findes ikke en rigtig måde at være forælder på. Det handler i høj grad om at finde sin egen retning sine egne værdier og styrker.

Når du kender dine værdier, bliver det lettere at navigere i usikkerhed, konflikter og alt det, der følger med. Du skal ikke være perfekt. Du skal bare være nogenlunde tydelig og villig til at være i kontakt.

Børn har ikke brug for perfekte forældre. De har brug for forældre, der tør være menneskelige, tage ansvar, være nærværende og lytte.

Du behøver ikke gøre det alene

Hvis du mærker, at forældrerollen trækker tænder ud, eller du længes efter mere ro og overskud, så er du ikke forkert. Du er bare et menneske midt i en utrolig stor opgave, som aldrig helt stopper. Selv når børnene er flyttet hjemmefra.

Men du behøver ikke stå alene i det. Mange forældre oplever det samme og det kan gøre en kæmpe forskel at tale om det og få støtte til at finde sin egen vej.

Har du lyst til at dykke dybere ned i det?

I Mindre kaos, mere ro i familien arbejder vi med netop dét: At skabe ro, nærvær og overskud i hverdagen uden at miste dig selv i forældrerollen.

Du er velkommen i fællesskabet eller til at tage kontakt, hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan stå stærkere i netop dit familieliv.

Med kærlig omsorg

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.