Spring til indhold

De små øjeblikke

reading, bed, flashlight
Del dette indlæg

Jeg tror vi alle har prøvet det, der hvor verden ligesom står stille og vi bare er, lige der hvor vi er.

I de sidste mange uger har jeg læst om glæden i de små ting. Der hvor vi fokuserer på de små glæder i livet. Det kan være en smuk solopgang, regnens stille dryppen på ruden eller noget helt andet.

Hvorfor er det vigtigt?

For os som mennesker er det vigtigt at samle på de små øjeblikke, der hvor vi ikke kan lade være med at smile og nyde livet. Når vi samler på disse små øjeblikke, kan vi hive dem frem af gemmerne, tænke tilbage og igen få smilet frem.

Det at kunne hive disse øjeblikke frem igen og igen gør noget godt for vores velbefindende. Vi bliver gladere og mere positive. Vores selvværd bliver højere og vi bliver bedre til at nyde livet med dets op- og nedture.

Jeg oplever ofte klienter, der har virkelig svært ved at se de små glæder i livet. Her hjælper jeg med at få øje på det, som gør dem glade. Her kan naturen virkelig være en stor hjælp, da der eksisterer mange skønmalerier i den. Bare tænk en dag i skoven, hvor bøgen lige er sprunget ud. Jeg vil vædde med, at DU bliver glad i låget af at se disse lysegrønne farver – det gør jeg og mange jeg kender.

Læs mere om naturen og vores sundhed her: https://coachsara.dk/naturen-og-vores-sundhed/

Kan du bliver bedre til de små øjeblikke?

Det korte svar er JA. Her er det vigtigt at huske, at øvelse gør en mester. Du kan starte med at tænke tilbage på det sidste øjeblik, der fik dig til at smile.

Hvad var det som gjorde, at det lige var det, der fik dig til at smile?

Var det stemningen, udsigten, det selskab du var i? Det ved du bedst selv, men jeg garanterer, at du vil blive bedre til at samle på disse små øjeblikke, hvis du vælger at gøre det. Jeg siger ikke det er nemt til at starte med, men al begyndelse er svær.

En ting ved jeg gennem min erfaring som coach og det er at det bliver nemmere og nemmere med tiden og til sidst vil du overhovedet ikke tænke over det, når du hiver et lille øjeblik frem fra gemmerne – du gør det bare, fordi du kan.

Noget som jeg er helt sikker på, at du allerede nu sidder med et lille smil på læben, fordi du kommer til at tænke på noget som gør dig glad.

Jeg håber I kunne bruge bloggen til noget.

Med bedste hilsner

Sara


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.