Når jeg tænker tilbage på min første undervisning på pædagoguddannelsen er et spørgsmål blevet hængende: hvad er normal? Normal kan ikke defineres som noget firkantet eller plejer. Spørgsmålet kan på samme måde stilles om perfekt: hvad er perfekt?
Hvis jeg slår ordet op kommer følgende forklaring frem: uden fejl eller mangler; fuldstændig tilfredsstillende – kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=perfekt
Er jeg som menneske uden fejl og mangler? Det tror jeg ikke, jeg begår også fejl som mor, ven, søster eller ægtefælle. Jeg har skrevet om det at fejle i et andet blogindlæg, hvis du er interesseret i at læse mere om det kan du gøre det her
Vores fejl giver os livslang læring!
Hvorimod fuldstændig tilfredsstillende, er noget vi alle har oplevet. Både i udførelsen af en opgave i skolen, på jobbet eller i andre aspekter af livet. Derfor er det vigtigt at gøre op med perfekt eller perfekthedskulturen. Det er ikke vigtigt, om du som elev eller studerende får 10 eller 12 for en opgave. Det vigtigste er, at du gør dit bedste. Så kan du ikke gøre mere.
Som mor er jeg stolt af en hvilken som helst karakter, vores sønner har fået, bare de har gjort deres bedste. I sidste ende definerer karakteren ikke hvem vores sønner er som personer, men det er et udtryk for deres faglige formåen på den dag på det tidspunkt eksamen har været.
På samme måde er det gennem hele livet, du kan kun gøre dit bedste. Hvis du ved, du har gjort dit bedste, er det sådan det er. Hvis du hele tiden mener du kan gøre det bedre, dunker du bare dig selv oveni hovedet. Er det så en følelse du altid har, når du er færdig med en opgave. Hvad gør du så? Fortsætter du, eller lader du den følelse bundfælde sig, så den forhindrer dig i at leve livet. Følelsen af ikke at gøre nok og du burde gøre mere. Det har du ikke fortjent, du er så meget mere end en opgave – dit bedste er fantastisk, så sænk skulderne og hold hovedet højt.
Jeg kan drage paralleller til min kandidatuddannelse. Jeg bestod ikke den første opgave, jeg skrev. Blev jeg ked af det? Ja gu gjorde jeg så, men det var op på hesten og skrive en ny opgave, som jeg bestod. Mit liv gik ikke i stå, fordi jeg dumpede den første opgave. Det fortsatte ufortrødent.
Ovennævnte eksempel er for at vise, at livet altid har bump på vejen, det handler om hvordan du tager mod disse bump. Lader du dem vælte dig, eller rejser du dig igen. Hvis du har svært ved at rejse dig, er der mulighed for at få hjælp gennem forskellige terapiformer eller coaching. Hvis du har læst flere af mine blogindlæg, ved du, at jeg gerne vil hjælpe dig, og du kan undersøge forskellige muligheder for at komme til coaching hos mig her:
Med bedste hilsner
Sara
