Mange forældre oplever på et tidspunkt at stå med følelsen af, at deres barn ikke lytter. De har sagt det samme flere gange, bedt om det samme flere gange og forsøgt at forklare, hvorfor noget er vigtigt, men alligevel sker der ikke det, de havde forventet.
Måske handler det om at få sko på om morgenen. Måske handler det om at slukke skærmen, komme til bordet eller gå i bad. Uanset situationen kan det være frustrerende at opleve, at ens ord tilsyneladende ikke gør nogen forskel.
For nogle forældre bliver det en kilde til irritation i hverdagen. For andre skaber det tvivl. For hvorfor lytter mit barn ikke? Hører mit barn overhovedet efter? Er jeg for eftergivende? For utydelig? Eller er der noget galt med relationen mellem os?
Når de samme situationer gentager sig igen og igen, er det ikke mærkeligt, at spørgsmålene begynder at fylde. Mange forældre ønsker ikke at råbe højere eller blive mere skrappe. De ønsker bare at blive hørt, så hverdagen kan glide lidt lettere.
Samtidig er det værd at huske, at følelsen af ikke at blive lyttet til ofte vækker noget i os som voksne. For de fleste mennesker er det svært at opleve, at deres ord ikke bliver taget alvorligt. Derfor handler frustrationen ikke kun om tandbørstning, oprydning eller sengetid. Den handler også om følelsen af ikke at trænge igennem.
Måske handler det ikke om at høre efter
Når vi siger, at et barn ikke lytter, kommer vi let til at forestille os, at barnet bevidst vælger at ignorere det, vi siger. Men virkeligheden er ofte mere nuanceret end som så.
Mange børn har faktisk hørt beskeden. De ved godt, hvad der blev sagt. Problemet er bare, at det at høre noget og det at handle på det ikke nødvendigvis er det samme.
Børn lever ofte mere i nuet end voksne gør. Når et barn er optaget af en leg, en aktivitet eller en tanke, kan det være svært pludselig at skifte fokus. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet er ligeglad med det, du siger. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at barnet mangler respekt. Nogle gange betyder det blot, at barnet har brug for længere tid til at omstille sig, end vi voksne havde forventet.
Samtidig sker der meget i løbet af en dag for børn. De skal forholde sig til skole, institution, venner, læring, regler og sociale fællesskaber. Når de kommer hjem, kan energien være lavere, end vi umiddelbart lægger mærke til. Det kan gøre det sværere at samarbejde om selv de ting, der normalt ikke plejer at være et problem.
For mange forældre kan det være en lettelse at opdage, at manglende samarbejde ikke altid er et tegn på modstand. Nogle gange er det et tegn på træthed, overstimulering eller et behov for lidt mere støtte gennem overgangen fra én aktivitet til en anden.
Når konflikterne begynder at fylde
Selvom der kan være mange forklaringer på, hvorfor et barn ikke reagerer med det samme, ændrer det ikke ved, at situationen kan være svær at stå i som forælder.
For jo flere gange man gentager sig selv, desto lettere kan irritationen begynde at vokse. Det gælder især i de perioder, hvor overskuddet allerede er presset af arbejde, praktiske opgaver og hverdagens mange krav.
Måske starter situationen stille og roligt. Du beder dit barn om noget. Der sker ikke noget. Du siger det igen. Stadig ingen reaktion. Efter tredje eller fjerde gang begynder stemmen måske at ændre sig. Tålmodigheden bliver mindre. Frustrationen bliver større.
På det tidspunkt handler situationen sjældent længere kun om den oprindelige besked.
Nu handler den også om følelser.
Barnet mærker måske irritationen og reagerer med modstand. Du oplever måske, at barnet bliver endnu mindre samarbejdsvilligt. Pludselig står I begge i en konflikt, som ingen af jer egentlig ønskede.
Det er en situation, mange familier kender. Ikke fordi nogen gør noget forkert, men fordi mennesker påvirker hinanden. Når én bliver frustreret, smitter det ofte af på den anden. Når den anden reagerer, påvirker det den første tilbage.
Derfor kan de samme konflikter komme til at gentage sig, selvom både barn og forælder egentlig ønsker noget andet.
At blive hørt og at føle sig forstået
Noget af det, der ofte overses i samtaler om børn og samarbejde, er relationens betydning.
For børn har ikke kun brug for tydelige beskeder. De har også brug for at føle sig forstået og mødt.
Det betyder ikke, at børn skal bestemme. Det betyder heller ikke, at alle konflikter kan undgås. Men det betyder, at relationen ofte spiller en større rolle, end vi umiddelbart tror.
Når børn føler sig forbundne med de voksne omkring dem, bliver det ofte lettere at samarbejde. Ikke fordi de pludselig gør alt, hvad der bliver sagt, men fordi relationen skaber tryghed. Den gør det lettere at navigere i hverdagens krav, skift og forventninger.
I travle perioder kan fokus hurtigt komme til at ligge på alt det, der skal nås. Madpakker skal smøres. Aftensmaden skal laves. Tøj skal vaskes. Kalenderen skal hænge sammen. Midt i det hele kan relationen let komme til at stå lidt i baggrunden, selvom den i virkeligheden er noget af det vigtigste.
Mange forældre opdager derfor, at spørgsmålet ikke altid handler om, hvorfor barnet ikke lytter. Nogle gange handler det mere om, hvad der sker mellem dem i de situationer, hvor samarbejdet bliver svært.
For når relationen bliver presset, bliver samarbejdet ofte også presset. Og når relationen styrkes, kan mange ting føles lettere, selvom hverdagen stadig er travl.
Måske er du ikke alene om følelsen
Hvis du indimellem sidder med oplevelsen af, at dit barn ikke lytter til dig, er du langt fra alene.
Det er en af de udfordringer, mange forældre møder gennem barndommen. Ikke fordi de er dårlige forældre. Ikke fordi deres børn er umulige. Men fordi familieliv består af mennesker med forskellige behov, følelser og perspektiver.
Der vil være dage, hvor samarbejdet flyder let. Og der vil være dage, hvor selv de mindste ting kræver mere energi, end man havde håbet.
Måske er spørgsmålet derfor ikke altid, hvorfor dit barn ikke lytter.
Måske handler det nogle gange om alt det, der foregår omkring situationen. Om træthed, overgange, følelser, forventninger og relationer.
For de fleste børn ønsker faktisk kontakt med deres forældre.
Og de fleste forældre gør sig umage hver eneste dag.
Også på de dage, hvor det ikke føles sådan.
Med kærlig omsorg
Sara
