Gennem mine mange år i dagtilbud har jeg arbejdet med børnene om at kunne give empati til deres venner, hvis de f.eks. var kede af det.
Dette hører faktisk til under neurovidenskaben. Noget som jeg stiftede bekendtskab til under mit kandidatstudie.
Allerede nu, vil jeg gøre opmærksom på, at bloggen bliver en smule teoretisk, så giv jer endelig god tid til at læse den.
Jeg lærte om spejlneuroner og empati, der er processer inden for neurovidenskaben, gør os opmærksomme på andres følelser og på at vi giver dem et empatisk svar.
Mekanismerne, som også har en social baggrund, har temmelig stor indflydelse på vores daglige relationer og forhold til andre mennesker.
Forsøg at forestille dig, at du sidder i et teater. Du kigger og observerer en gruppe skuespillere på scenen, der har præcise handlinger, kropsbevægelser og synger hvert et ord perfekt. De udtrykker en masse følelser.
Det der foregår på scenen ville overhovedet ikke give mening, såfremt vi ikke havde en biologisk basis for at kunne sætte os i andres følelser ved hjælp af empati. Uden dette ville livets skuespil slet ikke betyde noget som helst. Vi ville bare være tomme skaller, en civilisation af hominider*, som ikke engang kunne udvikle et sprog for sig selv.
Selvom der er meget interesse blandt neuroforskere og psykologer indenfor området, arbejdes der hårdt for bare at forstå lidt mere end i går om vores indre følelsesliv og de fantastiske mekanismer som er der – vi mangler dog stadig meget mere viden om det.
Empati og spejlneuroner – en af neuroforskernes største opdagelser
Virkelig mange psykologer og forskere vil garanteret fortælle os, at spejlneuroner vil være for det psykologiske område, hvad DNA’ens opdagelse var for biologien.
Den viden, som er opnået om empati og spejlneuroner har virkelig hjulpet med at kende lidt bedre til hinanden. Vi bør dog ikke begå den fejltagelse ved at sige, at processerne udelukkende er det, der gør os til mennesker.
Det er resultatet af mange forskellige processer, der fungerede sammen, som gør os til det vi er i dag. Empati gjorde det muligt for vores sociale og kulturelle udvikling, men det var ikke den afgørende faktor.
Vi er nødt til at gøre os det klart, at indenfor områderne af neurovidenskab, eksisterer der stadig nogle myter, der skal kasseres. F.eks. er det ikke sandt, at kvinder har flere spejlneuroner end mænd. For begge køn er det cirka 20% af vores nerveceller* der udgør denne type.
Der eksisterer heller ingen endelige undersøgelser om påstanden af, at individer i autismespekteret har flere ikke-fungerende spejlneuroner, eller at de slet ikke har nogen som helst empati.
Problemet er kognitivt, især når det kommer til mentalisering*, hvor man er i stand til at udlede information, lave symbolske analyser og have en adfærd, der er i overensstemmelse med ens drivkraft.
For at kunne forstå processerne, er vi nødt til at se på, hvad videnskaben har fortalt os om empati og spejlneuroner.
Handling og forhold til empati og spejlneuroner
Det er vigtigt at vi husker på, at denne data ikke er velkendt. Empati ville ikke være til uden holdninger, handlinger og bevægelse.
Lad os først slå fast, at spejlneuroner ikke er en speciel type nerveceller. Nej, de er celler i et pyramidesystem, der er forbundet med bevægelse. De er unikke, fordi de ikke kun aktiveres af vores egne bevægelser, men også når vi observerer andres.
Netværket af pyramide neuroner eller spejlneuronerne eksisterer i den nedre frontallap og i den partitale hjernebark. Der eksisterer i mange arter, ikke kun hos os mennesker. Selv aber og kæledyr, som hunde og katte, kan føle ”empati” for hinanden og for os.
Spejlneuronernes forbindelse til vores udvikling
Som jeg skrev ovenover, er empati og spejlneuroner ikke en eller anden magisk knap, der på en gang belyser vores bevidsthed og giver os mulighed for at udvikle os.
Nej, det var faktisk en række af mange vidundere, ligesom hånd-øjenkoordination, som udviklede vores symbolske bevidsthed. Ligesom det var det kvalitative spring i nakken og kraniet, der gjorde artikulation af sproget muligt.
Mellem disse fantastiske processer er de, som udføres af spejlneuronerne. De sker i vores evne til at forstå og fortolke forskellige handlinger. Disse forbindes med en række betydninger og ord, som på denne måde muliggør det sociale sammenhold i en gruppe.
Empati – en afgørende kognitiv proces for udviklingen af relationer
Spejlneuronerne giver mulighed for at have empati med dem, der omgiver os. De er faktisk den bro, der skaber forbindelser og kæder os sammen. Det igen giver os mulighed for at opleve tre grundlæggende processer:
- At føle, hvad den anden person føler (følelsesmæssig kompetent).
- At være i stand til at forstå og vide, hvad en person foran os føler eller oplever (kognitiv komponent).
- Sidst men ikke mindst er reaktionen, der kræver følsomhed og finesse. At vi kan reagere menneskeligt. Her dannes den sociale adfærd, som der er behov for til at bevæge os fremad som gruppe.
Empati og spejlneuroner er hjernens standardprogrammering. De er som styresystemet for en computer. De følger med computeren, men vi bliver nødt til at lære, hvorledes vi anvender dem effektivt og udnytter deres fulde potentiale.
Empati og spejlneuroner – hvorledes anvendes dette i praksis?
Selvom det er svært, skal vi lære at se på andre og lade vores fordomme ligge. Alligevel er det at begrænse os selv til kun at føle, hvad andre føler, heller ikke målet
Vi bliver nødt til at forstå deres virkelighed mens, vi beholder vores egen. På denne måde kan vi effektivt støtte og hjælpe dem.
Det er trods alt andet unyttig ikke at føle sig ledsaget af en handling. Hvis vi som art er kommet så langt, er det på grund af at vi har været proaktive. Vi har taget hånd om hvert medlem af familien – vores sociale gruppe ved at forstå, at vi sammen gør større fremskridt end alene.
Derfor er det vigtigt at huske på, at det sande formål for empati og spejlneuroner er at motivere vores sociale kontaktevne, forbindelser og substans til vores omgivelser.
Jeg håber, du fik lært lidt om empati og spejlneuroner.
Med bedste hilsner
Sara
Nogle få kilder:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0361476X10000081
https://link.springer.com/article/10.1007/s12152-011-9119-3
https://scispace.com/papers/a-30-minute-physical-education-program-improves-students-ky9j1k4sod
https://neuroaffect.dk/Artikler_pdf/Spejlneuroner_kontakt_og_omsorg.pdf
Forklaring:
* https://da.wikipedia.org/wiki/Neuron
* https://www.centerformentalisering.dk/hvad-er-mentalisering/
