Del dette indlæg

Som coach og menneske filosoferer jeg ofte over tilværelsen. Måske tager jeg fejl, men jeg synes, at det liv og den kultur, som vi kommer længere og længere ind i lige nu, skaber større og flere krav til, at alt skal gå stærkere og stærkere.

Jeg har en oplevelse af, at vores relationer, sådan generelt, bliver mere og mere overfladiske. Vi har faktisk slet ikke tiden til at dyrke vores relationer, fordi vi har så travlt med at dyrke vores selv iscenesættelse, at vi helt glemmer det fysiske samvær med vores tætte venner. Måske er det sat lidt på spidsen.

Vores kommunikation er blevet meget hurtig gennem SMS og emojis, og hvis vi ikke hurtigt svarer tilbage, så er der helt sikkert noget i vejen os. Derefter videre til den næste besked.

Inden for mit område, synes jeg også, at der ofte bliver lovet noget næsten uhåndbarligt, med meget intensive kurser uden, eller næsten uden, menneskelig kontakt, eller overskrifter som f.eks. ”Coach dig selv til et bedre liv”. Tja det siger sig selv, at du i disse såkaldte ”kurser” slipper for den menneskelige kontakt – at skulle forholde dig til et andet menneske (coach).

Det er dig kære læser, som er blevet produktet – og det er dig, som betaler prisen. Der er ingen, som har dig og din personlige udvikling for øje.

Det er kravet, lokkemidlet og ønsket om et quick fix, hvor ”Du kan, hvad du vil!” – som du måske er fanget i – og quick fixes er meget ofte ikke løsningen, fordi sådan er vi mennesker slet ikke.

Der er faktisk ikke noget at sige til, at vi mennesker mistrives mere og mere, at der er flere og flere angste, stressede, singler og ensomme mennesker.

Brinkmann og Dronningen sagde en gang ”Tænk, hvis det igen blev okay at sætte sig ned og lave ”ingenting” og gøre noget nytteløst.

Tænk, hvis det var okay at være omhyggelig og langsom og måske lidt skødesløs – bare en gang imellem.

Tænk, hvis vi turde slippe kontrollen lidt mere, bruge lidt mere tid på at slå os løs, elske mere, give os lidt mere hen og ikke var så bange for at gøre os sårbare, og tale uden filter, mens vi viste hinanden respekt og tillid – selvfølgelig.