Spring til indhold

Kæledyr kan være en kilde til vores velvære

person, human, child
Del dette indlæg

Jeg har altid haft hunde omkring mig, både som barn og voksen. Derfor har jeg spekuleret over hvordan det at have kæledyr kan hjælpe på vores velvære?

Os der har kæledyr kender det garanteret. Vi taler med det og fortæller det alt. Fordelen er at kæledyret ikke modsiger dig, men lytter. Den får en form for social status i forhold til dig.

Forskningen viser, at det at have kæledyr har en positiv indvirkning på vores sundhed både fysisk og psykisk. Der findes mange specialhunde, som hjælper de af os, der har nogle fysiske eller psykiske udfordringer.

Der er et australsk studie med 5.700 deltagere som viste, at det at have positivt samvær med kæledyr kan:

  • Virke blodtrykssænkende og mindske koncentrationen af fedtsyrer i blodet.
  • Medvirke til hurtigere bedring ved alvorlige sygdomme, såsom slagtilfælde, hjerteinfarkt og kræft
  • Styrke vores immunsystem
  • Forbedre blodomløbet
  • Tjene vigtige biologiske funktioner

 

Det medfører f.eks., at vi i mindre grad får infektioner, at vi hurtigere bliver raske efter sygdom, og i sidste ende bidrager det til, at vi lever længere.

Hvis vi kæledyrsejere får en alvorlig sygdom, kan vores kæledyr være en støtte. F.eks. har et amerikansk studie vist, at 68 kvinder med brystkræft havde gavn af at tale med deres kæledyr om sygdommen. Derudover var det godt for dem at have deres kæledyr med til vanskelige samtaler om deres sygdomsforløb.

Der er andre studier, som har vist, at vores kæledyrs tilstedeværelse kan nedsætte blodtryk og puls i stressende situationer, det kan også være derfor, at kvinderne i studiet, syntes det var beroligende at have deres kæledyr med til de svære samtaler.

Samværet med vores kæledyr har vist sig, at det nedbringer vores opfattelse af stressende oplevelser og hermed beskytte mod angstrelaterede sygdomme. Herudover kan de medvirke til at øge vores mestringsfølelse og værdifulde copingstrategier til håndteringen af stress. Dette er meget vigtigt i et alvorligt sygdomsforløb, som i sig selv er en stressende oplevelse for os.

Vi har som mennesker ikke kun brug for andre for at overleve. Vi har også brug for, at andre har det godt og trives. Gennem vores samvær med kæledyr har vi et ansvar for deres trivsel og velvære. I overført betydning har det indvirkning på vores egen trivsel og helbred. Den nære og omsorgsfulde relation både sammen med vores familie og venner samt kæledyr kan være forbundet med velvære og sundhed på alle vores livsstadier.

Som mennesker ejer vi ikke et kæledyr for at forbedre vores helbred. Derimod værdsætter vi vores forhold og det bidrag, vores kæledyr giver til vores livskvalitet.

Med bedste hilsner

Sara

 

Kilde:            

Dyrenes Beskyttelse
Trygfonden
anicura.dk
Sundhed.dk                    

https://thevoiceofpets.dk/kaeledyrs-indvirkning-paa-menneskers-fysiske-helbred/

 


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.