Nedenstående situation er opdigtet, men kunne alligevel finde sted i dette øjeblik.
To kollegaer sidder sammen i kantinen på deres arbejdsplads.
”Hvordan går det?” spørger den ene
”Ikke særlig godt” svarer den anden og fortæller videre. ”Jeg har meget svært ved at falde i søvn og når jeg så endelig sover, så skal der ingenting til før jeg vågner – den mindste lyd og jeg kan starte forfra med at forsøge at sove.
Alle de opgaver der lander på mit skrivebord – hvordan skal jeg nå det? Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg tør ikke sige nej – hvad nu hvis jeg mister mit job.
Jeg har ondt i maven og er lidt svimmel ind i mellem. Når det helt stikker af, er det som om mit hjerte galoperer afsted og er ved at hoppe ud af brystet på mig.”
Kender du til symptomerne? Hos den ene person er stresssignalerne tydelige.
Stress er ingen sygdom og er en naturlig del af det at være et menneske. Stress i små doser, i kortere perioder, skærper vores sanser og viser også, at vi er pressede.
Stress i længere perioder går ud over dit helbred. Dit system bliver overbelastet, ligesom en bil der er ved at brænde sammen.
Det er derfor så vigtigt, at du kender dig selv og din krop og at du reagerer på de symptomer du måtte opleve over tid. F.eks. hvornår skal du sige stop og handle på det, din krop fortæller dig og hvor længe kan du køre hårdt på og presse dig selv, oftest er det den stressramte, som sidst får øje på problemet, kollegaerne har opfattet det noget før. Vil du som kollega fortælle en anden kollega, hvad du opfatter?
Vores fiktive person her er allerede nået til et sted, hvor han/hun burde være gået videre til chefen og sagt, at der er noget, som ikke er så godt.
Hvis chefen kender sit personale, burde hun/han også kunne se, at det ikke er helt godt eller have tjekket, om alt nu er som det skal være og hjælpe til med at presset ikke bliver for stort for personalet.
I dette her tilfælde ville der sandsynligvis ikke ske mere før vores ven blev så dårlig, at hun/han gik til lægen og blev sygemeldt. Ofte en måned, med den besked om at lægge sig på sofaen, slappe af og se HBO eller Viaplay.
Forskningen viser, at langtidssygemeldinger er noget af det værste man kan gøre. Så bliver du for alvor overladt til dine negative tanker, skam, skyld, dårlig samvittighed og tanken om ikke at blive fyret.
Det bedste at gøre i denne situation er at chefen tager en samtale med den ansatte. Fortalte at nu var der et par fridage i udsigt og at man i samarbejde med HR finder en kompetent coach/psykolog med det samme, som tager kontakt til den ansatte.
Chefen kunne f.eks. give udtryk for sin forståelse og sige: ”Nu tager du et par dage fri og jeg giver dine kollegaer besked om, at du er helt brugt og ingen energi har og at du trænger til et par dage for dig selv. De skal nok tage dine opgaver, så det skal du ikke spekulere på. Om et øjeblik tager jeg fat i Sofie fra HR så vi kan få fat i en som kan hjælpe dig med stressen og dine symptomer. Når du og coachen/psykologen har haft den første time, sætter vi os sammen. Måske allerede om et par dage og finder ud af hvad vi gør, indtil du er landet sikkert og roligt med begge ben på jorden igen. Hvad siger du til det?”
Forskningen viser to vigtige elementer, som hjælper den ansatte bedst:
- En hurtig, men gradvis forsigtig tilbagevenden til arbejdet.
- Samtaler, som hjælper den ansatte med at forholde sig til og slippe sine negative tanker.
I den opdigtede situation ville jeg, som konsulent, allerede på førstedagen ringe til den ansatte og spørge ind til tanker og symptomer. Jeg ville holde en kort telefonisk session, som ville tage det allerøverste af stressen.
Allerede her ville jeg aftale næste session i løbet af et par dage, så vi sammen får udformet en form for kort over de negative tanker og givet værktøjer til at håndtere dem.
Inden for en uge, ville jeg aftale et møde med den ansatte og chefen, så vi sammen finder ud af, hvordan presset kan blive mindre. Det er også her, at vi aftaler en stille og rolig tilbagevenden til arbejdet. F.eks. kunne den ansatte starte med lette opgaver, et par timer hver eller hver anden dag. Dette for at have de sociale bånd til arbejdspladsen så de fastholdes.
Derudover vil jeg sammen med den ansatte arbejde med det at kunne sige til og fra, se på hvad der elles dukker op, tale med chefen om der er procedurer, som måske skulle ændres, så man en anden gang undgår, at en ansat går i lang til og har det elendigt.
Det er så vigtigt at chefen, kollegaer og/eller den ansatte reagerer på stresssymptomerne. Jo før jo bedre fordi forløbet således bliver mere kortvarig – dette til glæde for alle parter.
Har dit firma/afdeling en stresspolitik – og bliver den fulgt?
Med bedste hilsner
Sara
