Spring til indhold

Ærlighed, åbenhed, tillid og respekt på arbejdspladsen

Del dette indlæg

Det at kommunikere ærligt og åbent med dine kollegaer er en af de vigtigste ting, du kan gøre for at skabe den gode arbejdsrelation. Det betyder, at du skal føle dig fri til at give udtryk for dine meninger, give feedback og stille spørgsmål – uden frygt for at blive udskammet eller det som er værre.

Åbenhed, ærlighed, respekt og lydhørhed er vigtig for en tryg arbejdsplads

Det gamle ordsprog om, at ”man kommer længst med ærlighed” er faktisk rigtigt, hvis du lige tilføjer den lille sætning ”situationsfornemmelse skader ikke”. Såfremt du intet filter har, kan du komme til at ryge uklar med dine kollegaer.

Derfor er det så vigtigt at opbygge en god portion tillid til dine kollegaer, når du skal være ærlig og komme med din mening om noget, som er svært. Det omhandler, at de SELV inviterer dig ind i ærligheden, fordi de kender dig og dine intentioner

Christian Ørsted er en af de førende ledelseskonsulenter i Danmark med stor viden om Psykologisk Tryghed på arbejdspladsen, han siger at man åbent skal kunne tale med både ledelse og kollegaerne om tvivl, nye ideer og fejl. Man skal føle sig forstået og hørt, hvis man trives på sin arbejdsplads.

Ifølge ham kan man med et simpelt spørgsmål finde ud af, om arbejdspladsen fungerer. Virksomheden behøver ikke betale konsulenter i dyre domme for at undersøge medarbejdernes tilfredshed – de bliver ”bare” spurgt: ”Hvorledes er det at arbejde her?”

Såfremt virksomheden ønsker at undersøge trivslen på denne måde, kræver det, at der er en grundlæggende tryghed og at ledelsen er lydhør. Der er nemlig ingen grund for medarbejderne til at dele en masse følelser og tanker, før de har sikret sig, at modtageren er nysgerrig og opmærksom. Først når man som medarbejder kan mærke, at der er en god kontakt, begynder de at komme ind til det, som virkelig betyder noget – de tør f.eks. stå ved fejl, komme med deres ideer osv.

Hvis medarbejderen derimod føler, de ikke kan tale med deres leder om de udfordringer, de oplever, taler de med deres kollegaer i stedet for – der igen giver samtaler i krogene, som nogle gange kan være udfordrende for arbejdsmiljøet og trivslen. Det skaber sandsynligvis en nytteløs brokkekultur, og en ledelse, som ikke er i kontakt med deres medarbejdere og de ting, som optager dem.

Jeg ved, at det for mange ikke handler om, at de får deres vilje, med det handler i stedet for om at blive anerkendt og respekteret for deres faglige vurderinger af tingene.

Såfremt medarbejderen er i tvivl, er dette ofte et tegn på, at de er fagligt dygtige og har oplevet en situation, hvor der eksisterer flere måder at handle på.

Tal om tvivl og fejl

Såfremt arbejdspladsen skal opleves som et trygt sted at være for medarbejderen, skal de have troen på, at de kan tale om fejl eller lufte deres uenighed uden at blive udskammet, straffet eller ydmyget.

I en kultur, hvor medarbejderne bliver behandlet som forbrydere eller gjort til grin, hvis de har lavet en fejl, fører dette ikke til færre fejl, tværtimod, det fører til at der indrapporteres færre fejl. Så det betyder i realiteten, at når der rapporteres få fejl kan det være et udtryk for, at miljøet på arbejdspladsen ikke er trygt. I sidste ende koster det på bundlinjen. 

I stedet for bør der skabes en kultur, hvor medarbejderen oplever opbakning, når de taler om både tvivl, fejl, stiller spørgsmål og kommer nye ideer.

Vi får i reglen social støtte fra ledelsen og kollegaerne, hvis vi omtaler private problemer, for de har overhovedet ingen aktie i det. Hvis vi derimod har problemer med det faglige, er der pludselig meget mere på spil for os. Det kan være yderes skamfuldt at føle, at man ikke kan finde ud af eller nå arbejdsopgaverne. Det er meget vigtigt, at vi trygt kan tale om opgavernes kompleksitet og få den støtte, vi har brug for. Som virksomhed skal vi skabe en ramme, hvor det er acceptabelt at tale om de ting, der er svære for os, og ikke blive ladt alene tilbage med opgaverne. Vi skal etablere et fagligt fællesskab, som det er værd at være en del af. Et fagligt fællesskab hvor vi har tillid til kollegaerne og ledelsen er dygtige og samvittighedsfulde, så medarbejderen ikke føler, de står helt alene med de udfordringer de måtte have.

Derudover skal den gode arbejdsplads også have et miljø, hvor det er i orden at lufte sin tvivl.

Alle oplever forandringer

Der er ingen af os, som kommer gennem et helt arbejdsliv, uden at der sker forandringer på arbejdspladsen. Når forandringerne kommer, er det nødvendigt, at man som medarbejder føler sig respekteret og hørt, at man trygt kan få eventuelle uenigheder frem i lyset. Meget ofte bunder det i en modstand mod forandring i et ønske om at få ordentlige vilkår, så man som medarbejder, kan løse sine opgaver på en fagligt tilfredsstillende måde.

Når medarbejderen føler sig hørt og trygt kan være uenige, er det meget lettere at acceptere, at der sker forandringer mod ens vilje. Som medarbejder skal man opleve ægte, anerkendende interesse, hvor ledelsen ikke blot forsøger at overtale medarbejderne til at se positivt på alt det nye, som kommer. Herudover skal ledelsen finde tid og rum til at lytte til alle medarbejderne, også de som sjældent siger noget. Alle skal trygt kunne dele ideer og erfaringer. De stille medarbejdere kan sidde med meget nyttig viden, men kan være bange for, at deres bidrag ikke bliver modtaget på en måde, som er brugbar.

Selv om der kan være forskellige holdninger til, hvordan man løser opgaverne mest hensigtsmæssigt, er det ikke det samme, som at alle kan gøre, som det passer dem.

I meget velfungerende arbejdsfællesskaber kan man, som medarbejder, god være uenige, men alligevel være loyal overfor de aftaler, der laves med hinanden. Det er utrolig utrygt at være på en arbejdsplads, hvor man ikke kan regne med at aftalerne bliver overholdt.

Nedenunder har jeg skrevet fem anbefalinger, som tager udgangspunkt i psykologisk tryghed på arbejdspladsen, hvor kommunikation er nøglen til at lykkes.

Fem anbefalinger til at mindske stress på arbejdspladsen

  1. At kunne tale om tingene. Også om det, som er svært. Vi bliver syge, hvis vi kun må tale om det, som går godt, og i stedet for skal bære problemerne alene uden social og faglig støtte. Som arbejdsfællesskab bliver vi nødt til at bære ubehaget sammen ved at lytte til de problemer, som optager andre.
  2. At medarbejderen forstår, at de ikke kan løse alle problemer. Prioriter problemerne, det skaber mest værdi at gøre noget ved, så det bliver tydeligt, at det nytter noget at anvende sin stemme.
  3. At man gerne må undre sig og være i tvivl. Det er ofte tegn på faglig dygtighed, at man kan se løsningen på en opgave fra flere vinkler og perspektiver.
  4. At alle medarbejderne overholder og respekterer de aftaler, som der er indgået. Også selv om man måske ikke er enig. Det skaber utryghed, hvis man ikke overholder det, som er aftalt.
  5. At man sammen har skabt en kultur, hvor man bakker hinanden op, og hvor man taler sammen på en anerkendende og respektfuld måde.

Jeg håber ovennævnte giver dig en lille forståelse for psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

Med bedste hilsner

Sara

 

Nogle få kilder:

Edmondson, Amy C. Den frygtløse organisation, Djøf Forlag 2020 1. udgave, 8. oplag

Edmondson, Amy C. Den rigtige slags forkert, Dafolo A/S 2023 1. udgave, 1. oplag

Higgins, John og Reitz, Megan, Sig det højt, Dafolo A/S 2023, 1. udgave, 1. oplag


Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.